Annonce
Fyn

Ny lov fra i dag: Første bilist på Fyn har fået klip i kortet for håndholdt mobil

Det er i flere år blevet diskuteret,om det skulle koste et klip i kørekortet at bruge håndholdt mobiltelefon under bilkørsel. Nu er stramningen blevet vedtaget, og den ny regel trådte i kraft tirsdag. Allerede tirsdag morgen uddelte Fyns Politi en bøde og et klip i kørekortet til en bilist, som havde forbrudt sig mod reglerne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.

Fyn: Ved midnat natten til tirsdag trådte de strammere regler om brug af håndholdt mobiltelefon under bilkørsel i kraft. Foruden en bøde koster det nu også et klip i kørekortet, hvis politiet standser en bilist, der bruger en håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Og tirsdagen var ikke mange timer gammel, før en bilist på Fyn mærkede konsekvensen af lovstramningen. Klokken syv uddelte en patrulje fra Fyns Politi en bøde på 1500 kroner plus 500 kroner til Offerfonden samt et klip i kørekortet til en bilist, der blev taget med telefonen i hånden. Det fortæller politiet på Twitter.

Vagtchef hos Fyns Politi Steen Nyland havde tirsdag formiddag endnu ikke mulighed for at oplyse, hvor på Fyn bilisten blev standset og under hvilke omstændigheder.

Får man tre klip i kørekortet inden for tre år, skal bliver ens kørekort betinget frakendt, og man skal bestå en orienterende køreprøve for at få det igen. I 2018 blev 22.500 personer sigtet for at bruge en håndholdt telefon under bilkørsel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce