Annonce
forside

Ny litterær forening på Strynø: Om sure sømand og forliste parforhold

Forfatteren Lotte Inuk valgte at prøve ø-livet af sammen med mand og sønnen Felix. Et år besluttede de sig for at give Strynø, som foreløbig har overrasket meget positivt, ligesom Lotte Inuk også har taget den stedlige foreningsårnd til sig og har oprettet Strynø Forfatterforening med forfatterbesøg udefra. Privatfoto

Strynø Litterære Forening er klar med foreningens første program, der starter den 23. februar med besøg af Fanø-forfatteren Hans Hedegaard Andersen.

Strynø: Da forfatter Lotte Inuk foreslog en litterær forening på Strynø, viste det sig at være et længe næret ønske fra flere strynboer. For strynboer er altid selv rejst ud for at opleve verden og komme tilbage for at fortælle.

Så nu er Strynø Litterære Forening en realitet, og første arrangement er allerede fastsat til den 23. februar, når forfatteren Hans Hedegaard Andersen kommer til øen for at læse op af sin roman, "Fem dage for Rose", der udkom i efteråret og handler om en sejlads for et kærestepar på båden Rose. Det bliver til et kammerspil om Simon og Laura, hvor magtforholdene konstant skifter under de tos tur alene på havet.

- Jeg kender Hans Hedegaard som kollega og véd, at han er en god og sjov fortæller, siger Lotte Inuk og forklarer, at forfatteren bor på Fanø, så det derfor bliver en slags ø til ø-arrangement.

Annonce
Hans Hedegaard Andersen er første navn i Strynø Litterære Forening. Forfatteren har selv sejlet og har derfor en tilknytning til sømandskulturen på Strynø. Privatfoto

Kongen af Bali

Næste oplæsning er den 23. marts. Her kommer forfatteren Philip Tafdrup, som er søn af lyriker Pia Tafdrup. Han har skrevet slægtsromanen "Kongen af Bali", der handler om farfaderen, en sømand, der er gået i land og nu sidder som en sur gammel mand og drømmer sig tilbage til sin ungdoms horehus på Bali.

Forårssæsonen afsluttes med Marianne Larsen, som debuterede for knap tyve år siden. Nu er hun aktuel med digtsamlingen "Og Tiden i Vild Tilstand mod Min Hud".

- Hun er kommet meget på Strynø gennem tiden, og det føles fint at runde sæsonen af med et stort navn, siger Lotte Inuk, der har haft alle kontakterne til kolleger, kendte som ukendte for hende.

- Alle er meget nysgerrige og positive, når jeg spørger, tilføjer hun.

For både hende som formand og resten af bestyrelsen, der består af sekretær Skjold Christensen, kasserer Helene Friberg-Andersen og Ole Mortensøn, er det vigtigt, at forfatterne får deres salær og ikke bare spises af med en flaske rødvin. Så der skal penge til.

På forventet efterbevilling

Pengene søges ved Statens Kunstfond, der desværre først havde deadline på ansøgninger til forårssæsonen den 1. april og den 1. august for efterårssæsonen.

- Men det er presset, ja, umuligt, hvis vi først kunne begynde at få aftaler i hus fra den 1. februar, siger sekretær Skjold Christensen og udtrykker en lille usikkerhed.

Til gengæld er Statens Kunstfond large, når det drejer sig om arrangementer på en ø som Strynø.

- Normalt kan man søge til to arrangementer, men i vores tilfælde kan vi være heldige at få til alle tre, siger Skjold Christensen.

Foreløbig er der kun en enkelt aftale til efterårssæsonen, Thomas Boberg, der har boet i Peru og har udgivet en rejseroman.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce