Annonce
Indland

Ny liste: Danske arter er blevet mere truede

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danske plante-, dyre- og svampearter er blevet mere truede. Det viser den nye rødliste fra Aarhus Universitet.

Efter seks års arbejde er forskere nu klar med en ny såkaldt rødliste, der gør status over, hvordan det står til med de danske plante-, dyre- og svampearter.

Overordnet er konklusionen, at arterne generelt er blevet mere truede, oplyser Aarhus Universitet, som står bag rødlisten. Listen er for første gang siden 2010 blevet opdateret.

Universitet oplyser, at der efter nøje analyse af de nye vurderinger ses "en lille - men statistisk signifikant – tilbagegang for de danske arter samlet set".

- Vi kan se en lille tilbagegang for arterne - altså en lille stigning i, hvor truede arterne er. Det er en signifikant stigning, så den er der, selv som den ikke er så stor, siger forsker Jesper Erenskjold Moeslund fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

Rødlisten er en oversigt over arter, der enten er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde, eller er sjældne.

Af de 10.683 arter, som er vurderet på rødlisten, er 386 arter forsvundet fra den danske natur, 376 er kritisk truede, 663 er truede, 802 er sårbare, 568 er næsten truede.

For 1638 arter er der utilstrækkelige data om udbredelsen, mens 6224 arter vurderes som livskraftige.

Ser man på de aktuelle trends for truede og næsten truede arter, er cirka 2,5 procent af arterne i fremgang, mens lidt over 15 procent vurderes at være i tilbagegang, oplyser Aarhus Universitet.

Omkring 11 procent af arterne er stabile, og for resten af arterne kender forskerne ikke trenden.

Listen omfatter karplanter, svampe, mosser, laver, fugle, pattedyr, fisk, padder, krybdyr, sommerfugle, bier, guldsmede, græshopper, døgnfluer, vårfluer, slørvinger, adskillige grupper af biller, græshopper, svirrefluer og edderkopper.

Dykker man ned i de enkelte artsgrupper, er der en signifikant stigning i truede arter af karplanter, fugle, svirrefluer og snudebiller. Samtidig er der et signifikant fald i truede arter af guldsmede.

Andelen af rødlistede arter er især stor i skovene og i naturtypen græsland, som er lysåbne, tørre og naturligt, næringsfattige områder.

- Vi har fortsat et tab af levesteder i Danmark. Det gør, at det bliver svært at være arter - især arter, som har særlige krav til levesteder, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Han fortæller, at det korte svar på, hvad der skal gøres for at sikre arterne bedre fremover er mere plads til naturen:

- Der er brug for, at man har nogle større sammenhængende arealer, som naturen kan boltre sig på, siger han.

Biolog Thor Hjaresen fra Verdensnaturfonden, WWF, mener, at den nye rødliste over danske arter bekræfter, at den danske natur befinder sig i en alvorlig krise.

- Vi skal afsætte mere plads til natur – vild natur – uden skovbrug og landbrug. Vi mener, at staten må gå først. Vi foreslår en akutpakke, at statens skovdrift stopper inden 2030, og statsskovene bliver til vild natur, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce