Annonce
Odense

Ny kvalitetsrapport: Karaktererne falder og fraværet stiger i Odenses folkeskoler

Lige nu er gangene tomme på byens folkeskoler, og elever og lærere er sendt hjem. Men når de vender tilbage, er der nok at tage fat på, for en ny kvalitetsrapport viser, at afgangskaraktererne i den odenseanske folkeskole er faldet under landsgennemsnittet. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen
Ja, der er flere ting, der skal gøres bedre i den odenseanske folkeskole. - Men det hele er ikke noget bras, understregede børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), da byrådet onsdag diskuterede den nyeste kvalitetsrapport på skoleområdet.
Annonce

Er Odenses folkeskoler grundlæggende i god form, selv om karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne eksempelvis falder og er noget under landsgennemsnittet?

Noget entydigt svar kunne partierne ikke enes om, da byrådet onsdag blev præsenteret for den nyeste kvalitetsrapport på folkeskoleområdet.

Det er en rapport, kommunerne er forpligtet til at lave hvert andet år for at følge udviklingen i både karakterer og børnenes trivsel. Og den seneste af slagsen påpeger - ud over de faldende karakterer - at eleverne i Odense trives godt, men at skolerne ikke lever op til målet om, at flere elever skal blive dygtige. Og så stiger fraværet.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) sagde på byrådsmødet:

- Mange børn undervises jo i øjeblikket hjemme og savner nok efterhånden kammeraterne og klasseværelset, og det kan jeg godt forstå. For det sted, hvor de normalt dannes og uddannes, er deres base og vores demokratiske vugge. Den anerkendelse fortjener folkeskolen.

- Men rapporten peger også på steder, hvor vi stadig må øve os og blive bedre. For eksempel elevernes læseresultater, rammerne for inklusion og det ulovlige fravær.

Det vedtog byrådet også

  1. Byrådet gav den endelige godkendelse til, at 18 millioner fra den seneste del af den såkaldte velfærdsprocent nu investeres i inklusion i folkeskolen. Ud over at være med til at dække det underskud, langt størstedelen af folkeskolerne har, fordi de visiterer flere elever til specialundervisningstilbud, end der er sat penge af til, skal millionerne bruges på at udvide et efterspurgt rejseteam, der tager rundt på byens skoler og hjælper med inklusion. Partierne bag skattestigningen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
  2. Et enigt byråd sagde god for, at der nu kan bygges et 1.400 meter langt dige på østsiden af Seden Strandby for at beskytte mod oversvømmelse fra Odense Fjord. Digebyggeriet, der har et budget på 6,4 millioner kroner, bliver del af et samlet natur- og kystbeskyttelsesprojekt og støttes økonomisk af både EU og staten. Der arbejdes sideløbende med et beskyttende digeanlæg vest og nord om Seden Strandby.
  3. Kold College fik byrådets ja til, at landbrugsskolen nu får forkøbsret til de arealer, de i dag forpagter af Odense Kommune. Det er jord, Kold College bruger til at have dyrehold på, men skolen er bekymret for, at det tiltagende boligbyggeri omkring det forpagtede jord vil true skolens eksistensgrundlag. Med byrådets beslutning er landbrugsskolen nu sikker på først at få tilbuddet om at købe arealerne, hvis kommunen får planer om at ændre det forpagtede område. Det koster ikke Odense Kommune noget at give en sådan forkøbsret.

Annonce

Bekymrende rapport

Hos Socialdemokratiet så Tim Vermund ingen dystre skolebilleder.

- Vi skal ikke blive deprimeret over kvalitetsrapporten. Det er der ingen grund til. Kvaliteten i vores folkeskole i Odense er høj. Vi har engagerede og kompetente medarbejdere, vi har glade og dygtige børn, og der er ingen tvivl om, at vi har en stærk folkeskole, understregede han.

- Men det betyder ikke, at vi ikke skal blive ved med at prioritere folkeskolen. Det har vi gjort med velfærdsprocenten (skattestigningen, red.), der var et vendepunkt. Men det er ikke nok, erkendte Tim Vermund, mens Venstres Christoffer Lilleholt især hæftede sig ved de faldende karakterer.

- Når vi kigger på karaktergennemsnittet, ligger vi signifikant under landsgennemsnittet. Det kan ikke forklares med andet, end at vi skal gøre det endnu bedre. Meget bedre.

Mest kras i kritikken var Søren Freiesleben fra Enhedslisten.

- Det, kvalitetsrapporten viser, er bekymrende, og det er et udtryk for, at vi med folkeskolereformen og regeringsindgrebet har prøvet at gøre det ved folkeskolen, som, vi fra starten vidste, ikke virkede. I hvert fald hvis man havde gidet støtte sig til evidens, sagde han.

- Mon tiden nu er kommet til at gøre noget andet - noget af det vi ved, der virker - så vi ikke taber endnu flere generationer på gulvet, end vi allerede har gjort? Lad os nu gøre arbejdsforholdene for lærerne tålelige, for man kan ikke lave kvalificeret undervisning uden forberedelse, pointerede Freiesleben.

Annonce

Ikke bare bras

Susanne Crawley Larsen var imidlertid ikke enig i hans kritiske ord, lod hun forstå:

- Jeg synes ikke, du giver et retvisende billede af Odenses folkeskole. Langt de fleste børn klarer sig godt og er glade. Ja, nogle børn kan blive dygtigere, og vi kan blive bedre til at inkludere, men jeg synes ikke, du respekterer det kæmpe store arbejde, lærere, pædagoger og ledere hver dag gør i vores folkeskoler.

Og så mindede hun om, at Odenses skoler og elever har vidt forskelige forudsætninger for at lykkes.

- Vi har en sociodemografisk sammensætning, der gør, at vi har flere udfordringer end så mange andre byer. Så at sige, det hele er noget bras, og at vi skal starte helt forfra, det er hverken rigtigt eller retfærdigt, konstaterede Susanne Crawley Larsen.

- Nu ser jeg frem til, vi i Børn- og Ungeudvalget kan gå dybere ned i rapporten. Jeg er sikker på, vi kan gøre nogle ting bedre, og jeg håber, vi i samarbejde kan få taget nogle gode beslutninger hen over året, der bringer os fremad.

Annonce
Annonce
OB

Michelsen efter nederlag: - Det var fortjent

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Frankrig, vi ses igen

OB

Kampen minut for minut: OB tabte til Randers i den første kamp om Europa League-kvalifikation

Annonce