x
Annonce
Odense

Ny kvalitetsrapport: Karaktererne falder og fraværet stiger i Odenses folkeskoler

Lige nu er gangene tomme på byens folkeskoler, og elever og lærere er sendt hjem. Men når de vender tilbage, er der nok at tage fat på, for en ny kvalitetsrapport viser, at afgangskaraktererne i den odenseanske folkeskole er faldet under landsgennemsnittet. Arkivfoto: Frederik Steen Nordhagen
Ja, der er flere ting, der skal gøres bedre i den odenseanske folkeskole. - Men det hele er ikke noget bras, understregede børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), da byrådet onsdag diskuterede den nyeste kvalitetsrapport på skoleområdet.

Er Odenses folkeskoler grundlæggende i god form, selv om karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne eksempelvis falder og er noget under landsgennemsnittet?

Noget entydigt svar kunne partierne ikke enes om, da byrådet onsdag blev præsenteret for den nyeste kvalitetsrapport på folkeskoleområdet.

Det er en rapport, kommunerne er forpligtet til at lave hvert andet år for at følge udviklingen i både karakterer og børnenes trivsel. Og den seneste af slagsen påpeger - ud over de faldende karakterer - at eleverne i Odense trives godt, men at skolerne ikke lever op til målet om, at flere elever skal blive dygtige. Og så stiger fraværet.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) sagde på byrådsmødet:

- Mange børn undervises jo i øjeblikket hjemme og savner nok efterhånden kammeraterne og klasseværelset, og det kan jeg godt forstå. For det sted, hvor de normalt dannes og uddannes, er deres base og vores demokratiske vugge. Den anerkendelse fortjener folkeskolen.

- Men rapporten peger også på steder, hvor vi stadig må øve os og blive bedre. For eksempel elevernes læseresultater, rammerne for inklusion og det ulovlige fravær.

Annonce

Det vedtog byrådet også

  1. Byrådet gav den endelige godkendelse til, at 18 millioner fra den seneste del af den såkaldte velfærdsprocent nu investeres i inklusion i folkeskolen. Ud over at være med til at dække det underskud, langt størstedelen af folkeskolerne har, fordi de visiterer flere elever til specialundervisningstilbud, end der er sat penge af til, skal millionerne bruges på at udvide et efterspurgt rejseteam, der tager rundt på byens skoler og hjælper med inklusion. Partierne bag skattestigningen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
  2. Et enigt byråd sagde god for, at der nu kan bygges et 1.400 meter langt dige på østsiden af Seden Strandby for at beskytte mod oversvømmelse fra Odense Fjord. Digebyggeriet, der har et budget på 6,4 millioner kroner, bliver del af et samlet natur- og kystbeskyttelsesprojekt og støttes økonomisk af både EU og staten. Der arbejdes sideløbende med et beskyttende digeanlæg vest og nord om Seden Strandby.
  3. Kold College fik byrådets ja til, at landbrugsskolen nu får forkøbsret til de arealer, de i dag forpagter af Odense Kommune. Det er jord, Kold College bruger til at have dyrehold på, men skolen er bekymret for, at det tiltagende boligbyggeri omkring det forpagtede jord vil true skolens eksistensgrundlag. Med byrådets beslutning er landbrugsskolen nu sikker på først at få tilbuddet om at købe arealerne, hvis kommunen får planer om at ændre det forpagtede område. Det koster ikke Odense Kommune noget at give en sådan forkøbsret.

Bekymrende rapport

Hos Socialdemokratiet så Tim Vermund ingen dystre skolebilleder.

- Vi skal ikke blive deprimeret over kvalitetsrapporten. Det er der ingen grund til. Kvaliteten i vores folkeskole i Odense er høj. Vi har engagerede og kompetente medarbejdere, vi har glade og dygtige børn, og der er ingen tvivl om, at vi har en stærk folkeskole, understregede han.

- Men det betyder ikke, at vi ikke skal blive ved med at prioritere folkeskolen. Det har vi gjort med velfærdsprocenten (skattestigningen, red.), der var et vendepunkt. Men det er ikke nok, erkendte Tim Vermund, mens Venstres Christoffer Lilleholt især hæftede sig ved de faldende karakterer.

- Når vi kigger på karaktergennemsnittet, ligger vi signifikant under landsgennemsnittet. Det kan ikke forklares med andet, end at vi skal gøre det endnu bedre. Meget bedre.

Mest kras i kritikken var Søren Freiesleben fra Enhedslisten.

- Det, kvalitetsrapporten viser, er bekymrende, og det er et udtryk for, at vi med folkeskolereformen og regeringsindgrebet har prøvet at gøre det ved folkeskolen, som, vi fra starten vidste, ikke virkede. I hvert fald hvis man havde gidet støtte sig til evidens, sagde han.

- Mon tiden nu er kommet til at gøre noget andet - noget af det vi ved, der virker - så vi ikke taber endnu flere generationer på gulvet, end vi allerede har gjort? Lad os nu gøre arbejdsforholdene for lærerne tålelige, for man kan ikke lave kvalificeret undervisning uden forberedelse, pointerede Freiesleben.

Ikke bare bras

Susanne Crawley Larsen var imidlertid ikke enig i hans kritiske ord, lod hun forstå:

- Jeg synes ikke, du giver et retvisende billede af Odenses folkeskole. Langt de fleste børn klarer sig godt og er glade. Ja, nogle børn kan blive dygtigere, og vi kan blive bedre til at inkludere, men jeg synes ikke, du respekterer det kæmpe store arbejde, lærere, pædagoger og ledere hver dag gør i vores folkeskoler.

Og så mindede hun om, at Odenses skoler og elever har vidt forskelige forudsætninger for at lykkes.

- Vi har en sociodemografisk sammensætning, der gør, at vi har flere udfordringer end så mange andre byer. Så at sige, det hele er noget bras, og at vi skal starte helt forfra, det er hverken rigtigt eller retfærdigt, konstaterede Susanne Crawley Larsen.

- Nu ser jeg frem til, vi i Børn- og Ungeudvalget kan gå dybere ned i rapporten. Jeg er sikker på, vi kan gøre nogle ting bedre, og jeg håber, vi i samarbejde kan få taget nogle gode beslutninger hen over året, der bringer os fremad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce