Annonce
Mad og drikke

Ny kogebog: Tynd suppe på kødfri ben

"100 kødfrie dage" af Nadia Mathiasen. Foto: Chris Tonnesen
Med “100 kødfrie dage” har blogger og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen, samlet 100 opskrifter fra sine to tidligere kogebøger: “Kødfrie mandage” og “Flere kødfrie dage”. Der er mange fine opskrifter imellem, men jeg har svært ved at se meningen med en "greatest hits"-bog.

Inden for musikbranchen har greatest hits-udgivelser længe været en anerkendt og efterprøvet cash-cow. Altså en måde at optimere omsætningen af et bands eller en musikers bagkatalog - især hvis der er gået en rum tid siden sidste album.

Normalt kræver det en håndfuld udgivelser og nogle radioslagere at stykke et salgbart opsamlings-album sammen. Der er dog eksempler på bands, der udgiver "best of"-opsamlinger allerede efter få udgivelser. Aquas "Greatest Hits" udkom for eksempel efter kun to forudgående album. Der er altså præcedens for at samle uddrag fra to gamle værker og samle dem i et nyt værk. Netop som Nadia Mathiasen har gjort med sin nye kogebog, "100 kødfrie dage".

Bogen er en samlet genudgivelse af forfatterens tidligere kogebøger "Kødfri mandag" og "Flere kødfrie dage". Der er med andre ord ikke meget at komme efter, hvis du har én eller begge af de tidligere udgivelser. Kender du ikke Nadia Mathiasens køkken og har brug for inspiration til at tilføre kostplanen nogle kødfrie retter, er der dog flere gode opskrifter at hente i genudgivelsen.

Annonce
Nadia Mathiasen er født 1982 i Aarhus, hvor hun også er vokset op. Hendes mor er fra Thailand og, hendes far er dansker, så hun er vokset op med det bedste fra begge kulturer. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. I 2007, mens hun stadig læste, startede hun bloggen foodfanatic.com, som hun i dag lever af. Nadia Mathiasen skriver også kogebøger og artikler om mad til aviser og magasiner, som hun også laver opskrifter til. Foto: Chris Tonnesen

Spis efter sæsonerne

Bogen er inddelt i sæsoner, og forfatteren opfordrer til at spise efter sæsonerne og samtidig købe frugt og grønt fra danske landmænd. En sympatisk og politisk korrekt tanke, som det er svært at være uenig i.

Alligevel virker det lidt tilfældigt, hvilken sæson de enkelt retter er havnet under. En spinattærte er vel ikke mere en forårsret, end at den også kan gå til sommer eller efterår. Blomkål er vel også mere en efterårs- end en vintergrøntsag.

Desuden er der en del opskrifter, der kræver en lang række ingredienser, der ikke bliver dyrket eller produceret i Danmark.

Fred være med det. Intentionerne er gode nok.

Jeg har kastet mig ud i nogle af vinterretterne, og de holder. Først forsøgte jeg med shepherd's pie. En ret, jeg har lavet et utal af gange med oksekød. Jeg var spændt på, om den også fungerer med linser og champignon. Det gjorde den. Næste gang skal jeg lige justere en smule på mængden af rødvinen og koge linserne lidt mere ud, men ellers var det en smagsfortættet umamirig ret, jeg fik ud af opskriften.

Simpelt og godt

Suppen med bagte hvidløg, blomkål og kartofler giver også varmen på en kold januardag.

Det var dog den lune vintersalat med bagte jordskokker, der tog flest kegler hjemme hos mig. De bagte jordskokker er på en gang søde, seje og sprøde. De ristede hasselnødder giver bitterhed og knas, og der er en spicy kant fra rucola og salsa verde. Retten tager lidt tid, jordskokkerne skal have 45 minutter i ovnen, men den kræver ikke meget håndelag, og retten smager bare godt.

Der er også andre retter, jeg ser frem til at prøve, når sæsonen nu passer. Grønne asparges, nye kartofler, ærter. Man kan nemt finde retterne i indholdsfortegnelsen bagi. Der er er også et ingrediensregister, der gør det nemmere få inspiration til at få brugt de overskydende grøntsager i køleskabet.

Bogen har et indbydende layout, og Chris Sonnesens billeder vækker appetitten.

Med andre ord er det en ganske fin kogebog. Min eneste anke er: Hvad skal vi med den, når samtlige opskrifter findes i forvejen? Jeg er med på at vegetarretter er "hotte" lige nu, og at det som kogebogsforfatter kan være vigtigt at ride med på den bølge, men det er simpelthen for tyndt at fylde gammelt blæk på nye sider.

Særligt miljøbevidst er det vel heller ikke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce