Annonce
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Den unge hanløve er inde i kassen og bliver på en gaffeltruck kørt ind i løveanlægget, hvor den langsomt skal vænne sig til de tre unge hunner. Foto: Christian Nordholt
Odense Zoo har sagt farvel til den gamle løveflok, og med ankomsten af en ung han fra Givskud bliver et generationsskifte gennemført.

Familien var blevet en anelse dysfunktionel. Den gamle han og den dominerende hun var på nakken af hinanden, og den almindelige misnøje gik også ud over forholdet til dyrepasserne.

Sådan var situationen blandt løverne i Odense Zoo, hvor dyrepasser Signe Kusk fortæller, at en løveflok meget typisk har en levetid på 8-10 år, hvorefter der begynder at komme skærmydsler. Derfor var det tid til et generationsskifte, og den kom godt på vej tirsdag formiddag, da en ung hanløve ankom i en varebil fra Givskud Zoo.

I Odense Zoo har man aflivet den gamle flok på nær tre unger af hunkøn, der kom til verden i november 2018. Hannen fra Givskud er fra februar '18 og således omkring ni måneder ældre end de tre hunner. Dermed skulle der være basis for en velfungerende flok, der kan holde sammen i mange år, inden 8-10-års-krisen sætter ind.

Annonce

Løver i vælten

Den gamle løveflok i Odense Zoo, der nu har været udsat for et generationsskifte, blev helt ufrivilligt forsidestof i sommeren 2018.

En på det tidspunkt 33-årig mand forsøgte flere gange at kravle ind til løverne. Han blev i juli '18 taget på fersk gerning, hvor han var i gang med at forcere hegnet ind til løverne. Han havde smidt mindst 15 grillpølser ind til dyrene, inden han blev fanget. Sidst på året kom han i retten, hvor han fik en advarsel.

I 2015 blev en hunløve aflivet på grund af fare for indavl. Da Odense Zoo besluttede at foretage en offentlig dissektion af dyret, røg haven ind i en sand shitstorm og blev lagt for had på de sociale medier, hvor ikke mindst udlændinge var meget aktive i kritikken af zoo, der dog stod fast og i oktober gennemførte dissektionen.

Ingen stress

Klokken 10.08 trillede løvebilen fra Givskud ind gennem Odense Zoos Langelinie-indgang. Hanløven lå i en lukket kasse og havde ikke været alt for vild med at blive skilt fra flokken i Givskud.

Med en gaffeltruck blev kassen løftet ind i løvernes anlæg og placeret således, at den unge han kunne gå fra kassen og ind i stalden, hvilket den dog ikke gjorde, hvad der ikke er noget usædvanligt i: Inde i stalden er der mørkt, og der lugter af fremmede løver, så dyrepasserne ville give hanløven resten af dagen til at tage mod til sig til selv at gå ind i stalden i stedet for at genne den. Der var ingen grund til at gøre den unge han endnu mere stresset end adskillelsen fra de vante omgivelser og transporten havde gjort den.

Dyrepasserne fortalte, at zoos tre unge hunner var bemærkelsesværdigt stille og godt kunne fornemme, at der skete noget usædvanligt. Men der kommer til at gå et godt stykke tid, inden de kommer tæt på den nye og lidt ældre han.

Langsom tilvænning

Fordi den unge han forblev inde i kassen, var den umulig at få at se i første omgang. Men den betegnes som en lille, adræt løve. Løvernes stald i Odense Zoo er delt i tre afdelinger, og det er ideelt i forhold til den langsomme tilvænning, der skal ske mellem de tre hunner og den nye han.

I første omgang får hannen en afdeling i den ene ende af staldbygningen, mens hunnerne bliver i den modsatte ende. De vil altså kunne se og lugte hinanden, men ikke komme tæt på. Næste led i tilvænningen bliver, at hanner og hunner får nabo-afdelinger, således at der kun vil være et gitter imellem dem. På et tidspunkt bliver hannen også lukket alene ud i det udendørs anlæg, sådan at den kan lære det at kende og finde ud af, hvor den eventuelt kan søge tilflugt, hvis hunnerne rotter sig sammen mod den.

Zoo-direktør Bjarne Klausen fortæller, at hele denne tilvænningsproces kan gå ganske langsomt, og at der godt kan gå op mod en måned, inden de tre unge hunner og den nye han bliver til en samlet flok.

Klokken lidt over 10 ankom løvebilen fra Givskud og kørte ind ad Langelinie-indgangen til zoo. Foto: Christian Nordholt

Et dilemma

Der findes historier om, at forsøg på at sammenføre hanner og hunner af de store kattedyr i zoologiske haver har fået en fatal udgang, men fordi løverne i Odense Zoo er så unge, vurderer zoo-direktør Bjarne Klausen, at risikoen for, at det går galt i Odense, er meget lille.

Så måske om en måneds tid vil gæsterne i Odense Zoo kunne se en velfungerende løveflok, som med tiden kan få unger. Noget de ikke er gamle nok til endnu, og fra Givskud Zoo forlyder det da også, at hannen, der er kommet til Odense, endnu ikke har vist interesse for det modsatte køn.

Skulle flokken i Odense med tiden vise sig yngledygtig, stiller det zoo overfor et dilemma, idet de zoologiske haver producerer flere løveunger, end der er efterspørgsel efter. Derfor kan det sagtens ende med, at eventuelle unger bliver aflivet.

Man har i zoologiske haver forsøgt at give hunløver p-sprøjter, men det har vist sig at have negativ indflydelse på løvernes helbred og generelle trivsel. Og ifølge zoo-direktør Bjarne Klausen vil man jo gerne have, at dyrene i zoo skal have et liv, der er så tæt på det naturlige som muligt, og deri indgår selvfølgelig det med at få unger.

Men foreløbig gælder det altså om at få gennemført en vellykket familiesammenføring og dermed et tiltrængt generationsskifte i zoos løveflok.

Kassen med løven løftes langsomt ud af bilen fra Givskud Zoo. Foto: Christian Nordholt
For en sikkerheds skyld stod en skytte klar, men ham blev der ikke brug for. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce