Annonce
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Henning Hyllested (EL) vil have anlagt ny fynsk jernbane to år tidligere end regeringen. Arkivfoto: Vibeke Volder
Når anlægsloven om en ny jernbane behandles tirsdag, stiller Enhedslisten ændringsforslag for at få fremrykket banen med to år. Forslaget får hård medfart

En ny jernbane til højhastighedstog har ventet alt for længe. Det mener Enhedslisten, der nu vil have sat fart på banen. Partiet vil i morgen stille et ændringsforslag i folketingssalen, når anlægsloven for den vestfynske højhastighedsbane skal andenbehandles. Forslaget betyder, at jernbanen skal fremskyndes med to år i forhold til regeringens udspil. Med Enhedslistens forslag vil arbejdet kunne påbegyndes i 2021.

- Der er ingen grund til at vente. Det vil skabe ro hos lodsejere, og vi kan komme videre med tankerne om flere regionaltog på den nuværende bane, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.

I den socialdemokratiske regerings forslag til finanslov sættes de første 147 millioner kroner af i 2023. Derefter venter syv år med detailprojektering, opkøb af jord og anlæg af selve banen, der tidligst vil kunne være køreklar i slutningen af 2029.

Annonce

Tidsplanen

Tidsplanen for anlægget af den vestfynske jernbane til godt 4,8 milliarder er beskrevet i anlægsloven.

År 1: Detailprojektering, udbud og opstart af ledningsflytning (145 millioner)

År 2: Besigtigelse, ekspropriation og omlægning af naturgastransmissionsledning (485 millioner)

År 3-5:Anlægsarbejder (tre milliarder)

År 6: Afslutning af anlægsarbejdet og testkørsler (970 millioner)

År 7: Idriftsættelse og efterarbejder (191 millioner)

Tavs minister

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil ikke kommentere ændringsforslaget fra Enhedslisten. Han har tidligere i Fyens Stiftstidende afvist, at arbejdet med jernbanen kan påbegyndes før 2023. Han henviste blandt andet til pres på personaleressourcer med udrulning af nyt signalsystem og elektrificering af jernbanen andre steder i landet.

Det giver Henning Hyllested dog ikke meget for.

- Som jeg tolker meldingerne fra Banedanmark, er der ingen tekniske forhindringer for, at vi kan komme i gang i 2021. Og pengene er der. De ruller jo hvert år ind i Togfonden, siger Henning Hyllested.

Vås, lyder det fra Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Der er ingen penge, siger han.

I de borgerlige partiers infrastrukturplan, der blev lanceret før folketingsvalget, var anlæg af jernbanen med i årene fra 2024-2031.

Heller ikke SF vil stemme for Enhedslistens ændringsforslag til anlægsloven.

- Vi er enige i indholdet, men jernbanen er en del af de aktuelle forhandlinger om finansloven. Så det er et totalt vildskud af Enhedslisten at stille forslaget som en del af anlægsloven. Det er en bizar måde at være parlamentariker på, mener SFs politiske ordfører Karsten Hønge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce