Annonce
Fyn

Ny forskning: Jo flere idrætshaller der er i kommunerne, jo større deltagelse

Det er især for børn og unges medlemskab i idrætsforeninger, at det gør en forskel, om der er tilstrækkelige faciliteter tilgængelige. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Antal og adgang til idrætsfaciliteter i en kommune har afgørende betydning for, hvor mange der dyrker idræt i foreningsregi. Det konkluderer SDU-forskere efter at have undersøgt, hvilken betydning de kommunale rammebetingelser har. Til gengæld påvirker de kommunale tilskudskroner ikke antallet af foreningsmedlemmer.
Annonce

Fyn: Bor du i en kommune, hvor der er mange muligheder for at dyrke idræt i en forening, stiger sandsynligheden for, at du melder dig ind i en forening og dyrker idræt. Det er en af hovedpointerne i ny forskning fra Syddansk Universitet, som blandt andre lektor og forsker Karsten Elmose-Østerlund står bag.

- Vi kan sige ret sikkert, at det betyder noget for antallet af medlemmer af idrætsforeninger, at der er en tilstrækkelig tilgang til idrætsfaciliteter. Kommunerne kan formentlig få flere at dyrke idræt ved at stille tilstrækkeligt med faciliteter til rådighed, siger Karsten Elmose-Østerlund.

Om det er udbud eller efterspørgsel, der gør, at medlemstallet stiger i takt med faciliteterne, kan dog være svært at sige.

Karsten Elmose-Østerlund påpeger to forhold, der spiller ind: Mulighederne for at kunne udbyde aktiviteter stiger, når man bygger idrætsfaciliteter, og det kan få antallet af medlemmer til at stige. Den anden mulighed er, at der er foreninger, der vækster, og imødekommer man det ved at bygge nye faciliteter, er der en sandsynlighed for, at antallet af medlemmer stiger yderligere.

Annonce

Indirekte tilskud

Forskerne har med udgangspunkt i tre store typer af faciliteter, nemlig haller, svømmehaller og fodboldbaner over årene 2013-2017 kigget på, hvor mange penge kommunerne bruger i de såkaldte indirekte tilskud, altså penge, der går til drift og vedligehold af faciliteter.

Her er Nyborg den fynske kommune, der har det højeste indirekte tilskud til idrætsforeninger med 635,30 kroner per borger. Langeland indtager sidstepladsen med 189,90 kroner i tilskud per borger.

Det indirekte tilskud har den største påvirkning af, hvor mange medlemmer en idrætsforening har. Karsten Elmose-Østerlund mener, at det indirekte tilskud har en stor påvirkning, selvom det ikke er penge, de enkelte foreninger ser.

- Sådan noget som adgang til faciliteter fylder meget, fordi hvis en forening for eksempel skulle købe sig ind i en hal eller lignende på markedsvilkår, ville det blive meget, meget dyrere at være medlem af en forening, påpeger Karsten Elmose-Østerlund.

Annonce

Ingen stor effekt ved direkte tilskud

Kigger man til gengæld på det direkte tilskud, har det ingen indvirkning på, hvor mange medlemmer, de enkelte foreninger har.

I modsætning til det indirekte tilskud, er det direkte tilskud penge, der ryger i foreningskassen. Det står derfor også foreningerne frit for, hvordan de vil forvalte dem. De kan bruge tilskuddet på et lavere kontingent til eksisterende medlemmer, de kan vælge at bruge dem på foreningens elite eller på sociale arrangementer. Men der er altså ingen sammenhæng mellem pengene og medlemsantallet.

- Giver det anledning til at genoverveje det her direkte tilskud, hvis det alligevel ikke reelt har nogen effekt?

- Det tror jeg i nogle tilfælde, det gør. Vi kan ikke i denne undersøgelse se, om der er nogle typer foreninger, der er særligt afhængige af det direkte tilskud. Det kunne der godt være. Og hvis det forsvandt, kunne man forestille sig, at nogle foreninger måtte hæve kontingentet, hvilket i yderste instans kan have konsekvenser for udsatte grupper, siger Karsten Elmose-Østerlund.

Han understreger dog, at det direkte tilskud for det generelle foreningsliv ikke har nogen stor effekt.

- Helt reelt tror jeg, det handler det om, at tilskuddet fylder så relativt lidt i foreningernes økonomi, at det ikke for alvor batter noget i forhold til, hvad foreningerne har af muligheder, siger han og henviser til en undersøgelse, han var med til at lave i 2010, hvoraf det fremgår, at det direkte tilskud dengang fyldte cirka en tiendedel af foreningernes samlede indtægter.

Annonce

Størst effekt blandt unge

De øgede medlemstal, man kan påvise i forskningen, er især at finde blandt børn og unge under 25 år. Og det skyldes blandt andet Folkeoplysningsloven, der inden for idræt særligt tilgodeser børn og unge, hvor kommunerne er forpligtet til at understøtte foreningsdeltagelsen blandt de under 25-årige. Sådan et hensyn findes ikke til voksne.

Karsten Elmose-Østerlund pointerer yderligere, at mange af de idrætsgrene, børn dyrker, kræver faciliteter. Der er flere børn end voksne, der går til håndbold, fodbold og gymnastik, som kræver baner og haller. Mange voksne dyrker idræt, der ikke er facilitetsbetinget, som for eksempel cykling, løb og yoga.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Annonce