Annonce
Fyn

Ny forskning: Jo flere idrætshaller der er i kommunerne, jo større deltagelse

Det er især for børn og unges medlemskab i idrætsforeninger, at det gør en forskel, om der er tilstrækkelige faciliteter tilgængelige. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Antal og adgang til idrætsfaciliteter i en kommune har afgørende betydning for, hvor mange der dyrker idræt i foreningsregi. Det konkluderer SDU-forskere efter at have undersøgt, hvilken betydning de kommunale rammebetingelser har. Til gengæld påvirker de kommunale tilskudskroner ikke antallet af foreningsmedlemmer.

Fyn: Bor du i en kommune, hvor der er mange muligheder for at dyrke idræt i en forening, stiger sandsynligheden for, at du melder dig ind i en forening og dyrker idræt. Det er en af hovedpointerne i ny forskning fra Syddansk Universitet, som blandt andre lektor og forsker Karsten Elmose-Østerlund står bag.

- Vi kan sige ret sikkert, at det betyder noget for antallet af medlemmer af idrætsforeninger, at der er en tilstrækkelig tilgang til idrætsfaciliteter. Kommunerne kan formentlig få flere at dyrke idræt ved at stille tilstrækkeligt med faciliteter til rådighed, siger Karsten Elmose-Østerlund.

Om det er udbud eller efterspørgsel, der gør, at medlemstallet stiger i takt med faciliteterne, kan dog være svært at sige.

Karsten Elmose-Østerlund påpeger to forhold, der spiller ind: Mulighederne for at kunne udbyde aktiviteter stiger, når man bygger idrætsfaciliteter, og det kan få antallet af medlemmer til at stige. Den anden mulighed er, at der er foreninger, der vækster, og imødekommer man det ved at bygge nye faciliteter, er der en sandsynlighed for, at antallet af medlemmer stiger yderligere.

Annonce

Indirekte tilskud

Forskerne har med udgangspunkt i tre store typer af faciliteter, nemlig haller, svømmehaller og fodboldbaner over årene 2013-2017 kigget på, hvor mange penge kommunerne bruger i de såkaldte indirekte tilskud, altså penge, der går til drift og vedligehold af faciliteter.

Her er Nyborg den fynske kommune, der har det højeste indirekte tilskud til idrætsforeninger med 635,30 kroner per borger. Langeland indtager sidstepladsen med 189,90 kroner i tilskud per borger.

Det indirekte tilskud har den største påvirkning af, hvor mange medlemmer en idrætsforening har. Karsten Elmose-Østerlund mener, at det indirekte tilskud har en stor påvirkning, selvom det ikke er penge, de enkelte foreninger ser.

- Sådan noget som adgang til faciliteter fylder meget, fordi hvis en forening for eksempel skulle købe sig ind i en hal eller lignende på markedsvilkår, ville det blive meget, meget dyrere at være medlem af en forening, påpeger Karsten Elmose-Østerlund.

Ingen stor effekt ved direkte tilskud

Kigger man til gengæld på det direkte tilskud, har det ingen indvirkning på, hvor mange medlemmer, de enkelte foreninger har.

I modsætning til det indirekte tilskud, er det direkte tilskud penge, der ryger i foreningskassen. Det står derfor også foreningerne frit for, hvordan de vil forvalte dem. De kan bruge tilskuddet på et lavere kontingent til eksisterende medlemmer, de kan vælge at bruge dem på foreningens elite eller på sociale arrangementer. Men der er altså ingen sammenhæng mellem pengene og medlemsantallet.

- Giver det anledning til at genoverveje det her direkte tilskud, hvis det alligevel ikke reelt har nogen effekt?

- Det tror jeg i nogle tilfælde, det gør. Vi kan ikke i denne undersøgelse se, om der er nogle typer foreninger, der er særligt afhængige af det direkte tilskud. Det kunne der godt være. Og hvis det forsvandt, kunne man forestille sig, at nogle foreninger måtte hæve kontingentet, hvilket i yderste instans kan have konsekvenser for udsatte grupper, siger Karsten Elmose-Østerlund.

Han understreger dog, at det direkte tilskud for det generelle foreningsliv ikke har nogen stor effekt.

- Helt reelt tror jeg, det handler det om, at tilskuddet fylder så relativt lidt i foreningernes økonomi, at det ikke for alvor batter noget i forhold til, hvad foreningerne har af muligheder, siger han og henviser til en undersøgelse, han var med til at lave i 2010, hvoraf det fremgår, at det direkte tilskud dengang fyldte cirka en tiendedel af foreningernes samlede indtægter.

Størst effekt blandt unge

De øgede medlemstal, man kan påvise i forskningen, er især at finde blandt børn og unge under 25 år. Og det skyldes blandt andet Folkeoplysningsloven, der inden for idræt særligt tilgodeser børn og unge, hvor kommunerne er forpligtet til at understøtte foreningsdeltagelsen blandt de under 25-årige. Sådan et hensyn findes ikke til voksne.

Karsten Elmose-Østerlund pointerer yderligere, at mange af de idrætsgrene, børn dyrker, kræver faciliteter. Der er flere børn end voksne, der går til håndbold, fodbold og gymnastik, som kræver baner og haller. Mange voksne dyrker idræt, der ikke er facilitetsbetinget, som for eksempel cykling, løb og yoga.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce