Annonce
Faaborg-Midtfyn

Ny forpagter på plads: Dalkilden-kok overtager Svanninge Sognegård

Kim Gjersen bliver frem over chef for to køkkener, når forpagteren af Café Dalkilden også overtager værtsskabet i Svanninge Sognegård. Foto: Palle Søby.
38-årige Kim Gjersen skal fremover både drive cafeen ved golfklubben og køkkenet i kulturhuset i Millinge

Svanninge: Det bliver forpagteren på Café Dalkilden, kokken Kim Gjersen, der overtager køkkenet i Svanninge Sognegård, når Karen Grubbe Hynkemejer slipper grydeskeen senest med udgangen af marts.

Bestyrelsen for kulturhuset har været hurtigtarbejdende, siden Karen Grubbe Hynkemejer ved årsskiftet afleverede sin opsigelse. Hun vil gerne satse endnu mere på skolemad og firmamad, og har svært ved at få det til at hænge sammen med også at være værtinde i sognegården.

Med 38-årige Kim Gjersen får Svanninge Sognegård en forpagter, der kender sydfynboernes smag for god mad. Han har uden afbrydelser arbejdet i restaurationsbranchen, siden han som 13-årig startede som opvasker. Fra opvasken skiftede han hurtigt til komfuret som kok, og han har tidligere lavet mad i Café Wessel og på Kværndrup Kro. Han var også en tur om Brobyværk Kro, inden han for to år siden overtog forpagtningen af Café Dalkilden ved Faaborg Golfklub efter Brian Westphal.

- Café Dalkilden holder lukket i fire måneder om året, og jeg vil faktisk gerne have mere at se til. Min kone Nadia træder ind i firmaet, og i det hele taget bliver der flere timer til mine folk. Jeg ser det som en fordel af få to køkkener, der er trods alt ikke mere end fem minutters kørsel mellem dem, siger Kim Gjersen, der regner med at satse på traditionel, dansk mad - både til arrangementer på sine to spisesteder og ud af huset.

- Menuerne sætter vi sammen efter festarrangørernes ønsker, understreger han.

Formand for Svanninge Sognegård, Ernst Jørgensen, Faldsled, er glad for, det hurtigt er faldet på plads med at finde ny forpagter:

- Det er en vært, der rummer det, som der skal til for at være vært i sognegården, siger han, idet han ser frem til samarbejdet.

Ernst Jørgensen oplyser, at overtagelsen sker i en glidende overgang, fordi Karen Hynkemejer er ved at klargøre sit nye arbejdssted.

Ved et værtskifte før 1. april vil de, der har lavet en aftale med Karen Hynkemejer, blive kontaktet af Kim Gjersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce