Annonce
Odense

Ny formand - ny stil

Ny formand for samarbejdsråd i Vollsmose tager afstand fra Ranunkels udtalelser

Odense: Han bor selv lige midt i den del af Vollsmose, der er hårdest plaget af ballade, og den nye konstituerede formand for samarbejdsrådet i Vollsmose, Abdel Salam, varsler i den grad et stilskift, efter at den tidligere formand Ra Ranunkel mandag endte med at trække sig efter en række kontroversielle udtalelser.

Hvor Ranunkel uden omsvøb sagde, at det var de få etniske danskere i Vollsmose, der i særlig grad blev udsat for kriminelitet og chikane og samtidig satte navn på de etniske grupper, der står bag hovedparten, så skal man ikke forvente den slags fra Abdel Salam.

- Hvad, han har sagt, må stå for hans egen regning. Vi kunne ikke leve med at generaliserede og hænge enkelte grupper ud og heller ikke, at han udtalte sig på vegne af samarbejdsrådet. Det er derfor, han valgte at gå, siger Abdel Salam, der samtidig bekræfter, at Ra Ranunkel var blevet væltet, hvis han ikke selv havde valgt at stoppe som formand.

- Når man repræsenterer et råd som vores, så kan man ikke bare komme med sådan nogen udtalelser, uden at man har vendt det med os andre. Det handler også om at man ikke går ud og undsiger nære samarbejdspartnere som eksempelvis kommunen, siger Abdel Salam.

Annonce

Alle generes

Salam vil dog godt lufte sin personlige holdning i forhold til de problemer, som det store boligområde lige nu slås med.

- Det er de få, der ødelægger det for de mange, og det går ikke særligt ud over nogen grupper. Der, hvor jeg bor (i Bøgeparken, red.), har 90 pct. en anden etnisk baggrund end dansk, og vi bliver også generet af dem, der nu vil lave ballade, siger Abdel Salam.

Det var et enigt samarbejdsråd, der pegede på, at han skulle skifte næstformandsposten ud med en post som konstitueret formand.

Og først når man har holdt møde i samarbejdsrådet igen den 23. november, vil han sige, om han ønsker at fortsætte som formand.

Samarbejdsrådet i Vollsmose består af repræsentanter for de ni afdelingsbestyrelser i Vollsmose, og målet er at forbedre forholdene for beboerne i området.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce