Annonce
Erhverv

Ny formand i Jysk Fynske Medier: Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have

Per Westergård har allerede som næstformand i Jysk Fynske Mediers bestyrelse været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter den radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger. Det kommer også til at fylde meget i hans nye rolle som bestyrelsesformand. Arkivfoto: Foto: Michael Bager
Den nyvalgte bestyrelsesformand Per Westergård har været med til en stribe fusioner, der har ført til skabelsen af Jysk Fynske Medier. Lige nu vil han kæmpe for at vinde FM4-radiokanalen

Det er en medieperson dybt ind i knoglerne, der i dag har sat sig i formandsstolen i Jysk Fynske Medier - der blandt andet står bag denne avis.

Per Westergård har en lang karriere bag sig i mediebranchen, og det har han tænkt sig at udnytte.

- Jeg er vokset op i medieverdenen med alle de forandringer, der har været, og jeg har været med på godt og ondt i hele den periode. Det vil jeg kunne bruge til gavn for de beslutninger, der skal træffes i de kommende år i Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård.

Han peger på, at han kender de enkelte udgivelser i koncernen ualmindelig godt.

I 2005 blev han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis. I den periode var han dybt involveret i den fusion, der indlemmede De Bergske Blade - Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad - i det, der kom til at hedde Midtjyske Medier.

Siden, i 2008, blev han chefredaktør for Fyens Stiftstidende i Odense, der havde samlet en række funktioner sammen med Fyns Amts Avis i Svendborg under navnet Fynske Medier.

Annonce

Med i storfusionen

Frem mod 2015 kom de langvarige forberedelser af den kommende storfusion, hvor Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier samlede sig i Jysk Fynske Medier - og siden kom hans gamle arbejdsplads, Midtjyske Medier, med.

- Da var jeg koordinerende chefredaktør. Min opgave var ved fusionens start at koordinere arbejdet mellem de 13 deltagende dagblade og dengang mere end 60 ugeaviser for at finde de områder, hvor vi kunne drage fordel af hinanden og styrke hinanden, siger Per Westergård.

Hvad er din vigtigste opgave lige nu?

- På den korte bane er jeg mest optaget af udbuddet af FM4-kanalen. Det vil kunne få en stor strategisk betydning for Jysk Fynske Medier og give en anden selvforståelse hos medarbejderne. Det kan også give os en anden position i det danske mediebillede, hvis det lykkes os at få koncessionen på otte år med FM4, siger Per Westergård.

Han lægger ikke skjul på, at han som næstformand i bestyrelsen har været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter en radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger.

- Vi har så mange kompetencer i vores egen virksomhed, som vil have godt af at prøve kræfter med nogle andre ting. Lyd bliver en stadigt større del af det fremtidige mediebillede, og derfor er det vigtigt, at Jysk Fynske Medier også er med, siger Per Westergård.

Bliver du en udadvendt bestyrelsesformand, der deltager i mediedebatten på vegne af Jysk Fynske Medier?

- Vi har ikke tradition for en arbejdende bestyrelsesformand, så det vil stadig være den daglige ledelse, primært direktionen, der udtaler sig om sagerne. Men jeg er en engageret person i debatten omkring medier og mediers udvikling, siger Per Westergård.

Sidste år skrev han bogen "Den Journalistiske Forbindelse" sammen med mediesociologen Søren Schultz Jørgensen, og den har vakt opsigt i mediebranchen. Den handler om, hvordan medierne kan gøre sig mere relevante over for borgerne. Bogen indeholder eksempler fra hele verden, hvor forfatterne har besøgt mediehuse, der har succes med at møde kunderne på en ny måde.

- Jeg har holdt foredrag om bogen over hele landet, og det giver nogle debatter, som er meget givende og vigtige for mig. Jeg skal hele tiden være skarp på, hvad der optager folk i vores egen branche og i vores forskellige målgrupper, for så kan jeg også være en god sparringspartner omkring den fortsatte udvikling af Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård og tilføjer:

- Så ja, du kommer til at se mig i en eller anden forstand rundt omkring. Vi kommer kun til at sikre os selv en plads i fremtidens mediebillede, hvis vi er dygtige til at forstå de tendenser, der er i samfundet. Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce