x
Annonce
Erhverv

Ny formand i Jysk Fynske Medier: Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have

Per Westergård har allerede som næstformand i Jysk Fynske Mediers bestyrelse været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter den radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger. Det kommer også til at fylde meget i hans nye rolle som bestyrelsesformand. Arkivfoto: Foto: Michael Bager
Den nyvalgte bestyrelsesformand Per Westergård har været med til en stribe fusioner, der har ført til skabelsen af Jysk Fynske Medier. Lige nu vil han kæmpe for at vinde FM4-radiokanalen

Det er en medieperson dybt ind i knoglerne, der i dag har sat sig i formandsstolen i Jysk Fynske Medier - der blandt andet står bag denne avis.

Per Westergård har en lang karriere bag sig i mediebranchen, og det har han tænkt sig at udnytte.

- Jeg er vokset op i medieverdenen med alle de forandringer, der har været, og jeg har været med på godt og ondt i hele den periode. Det vil jeg kunne bruge til gavn for de beslutninger, der skal træffes i de kommende år i Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård.

Han peger på, at han kender de enkelte udgivelser i koncernen ualmindelig godt.

I 2005 blev han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Aarhus Stiftstidende og Randers Amtsavis. I den periode var han dybt involveret i den fusion, der indlemmede De Bergske Blade - Dagbladet Holstebro-Struer, Lemvig Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad - i det, der kom til at hedde Midtjyske Medier.

Siden, i 2008, blev han chefredaktør for Fyens Stiftstidende i Odense, der havde samlet en række funktioner sammen med Fyns Amts Avis i Svendborg under navnet Fynske Medier.

Annonce

Med i storfusionen

Frem mod 2015 kom de langvarige forberedelser af den kommende storfusion, hvor Fynske Medier, Jyske Medier og Syddanske Medier samlede sig i Jysk Fynske Medier - og siden kom hans gamle arbejdsplads, Midtjyske Medier, med.

- Da var jeg koordinerende chefredaktør. Min opgave var ved fusionens start at koordinere arbejdet mellem de 13 deltagende dagblade og dengang mere end 60 ugeaviser for at finde de områder, hvor vi kunne drage fordel af hinanden og styrke hinanden, siger Per Westergård.

Hvad er din vigtigste opgave lige nu?

- På den korte bane er jeg mest optaget af udbuddet af FM4-kanalen. Det vil kunne få en stor strategisk betydning for Jysk Fynske Medier og give en anden selvforståelse hos medarbejderne. Det kan også give os en anden position i det danske mediebillede, hvis det lykkes os at få koncessionen på otte år med FM4, siger Per Westergård.

Han lægger ikke skjul på, at han som næstformand i bestyrelsen har været en ivrig fortaler for at gå ind i radioprojektet, der omfatter en radiotilladelse, som Radio24syv lige nu bruger.

- Vi har så mange kompetencer i vores egen virksomhed, som vil have godt af at prøve kræfter med nogle andre ting. Lyd bliver en stadigt større del af det fremtidige mediebillede, og derfor er det vigtigt, at Jysk Fynske Medier også er med, siger Per Westergård.

Bliver du en udadvendt bestyrelsesformand, der deltager i mediedebatten på vegne af Jysk Fynske Medier?

- Vi har ikke tradition for en arbejdende bestyrelsesformand, så det vil stadig være den daglige ledelse, primært direktionen, der udtaler sig om sagerne. Men jeg er en engageret person i debatten omkring medier og mediers udvikling, siger Per Westergård.

Sidste år skrev han bogen "Den Journalistiske Forbindelse" sammen med mediesociologen Søren Schultz Jørgensen, og den har vakt opsigt i mediebranchen. Den handler om, hvordan medierne kan gøre sig mere relevante over for borgerne. Bogen indeholder eksempler fra hele verden, hvor forfatterne har besøgt mediehuse, der har succes med at møde kunderne på en ny måde.

- Jeg har holdt foredrag om bogen over hele landet, og det giver nogle debatter, som er meget givende og vigtige for mig. Jeg skal hele tiden være skarp på, hvad der optager folk i vores egen branche og i vores forskellige målgrupper, for så kan jeg også være en god sparringspartner omkring den fortsatte udvikling af Jysk Fynske Medier, siger Per Westergård og tilføjer:

- Så ja, du kommer til at se mig i en eller anden forstand rundt omkring. Vi kommer kun til at sikre os selv en plads i fremtidens mediebillede, hvis vi er dygtige til at forstå de tendenser, der er i samfundet. Vi skal lytte til, hvad vores læsere, lyttere og seere vil have.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce