Annonce
Odense

Ny evaluering slår fast: Sikkerheden i Odense halter og skal nu forbedres

På foranledning af Politets Efterretningstjeneste og Fyns Politi blev der i 2017 sat tunge metal-blomsterkummer op som terrorsikring på Flakhaven. Med ansættelsen af en kommunal sikkerhedskonsulent bliver der nu endnu mere fokus på at forhindre kritiske situationer. Foto: Nils Svalebøg
Det er ved de store events i byen, det er på it-området og også på skolerne. På flere områder er der ifølge en ny evaluering af sikkerhedsforanstaltningerne i Odense Kommune brug for at stramme op, og det sker nu blandt andet med ansættelsen af en sikkerhedskonsulent.

"Der er behov for at styrke Odense Kommunes sikkerhedsforanstaltninger på en række områder".

Det er den overordnede konklusion på en evaluering, som byrådets politikere bad om for halvandet år siden, og som en projektansat sikkerhedskonsulent nu har præsenteret:

Der afholdes store events helt uden sikkerhedsplaner, en ikke uvæsentlig del af personalet på flere skoler har ikke læst skolens beredskabsplan, på it-området er risikoen omfattende og kompleks, nøddriftsplanerne i forhold til el, vand og varme er mangelfulde, og der er behov for en mere central koordinering af sikkerhedsforanstaltninger på tværs af forvaltningerne.

Med de observationer anbefaler sikkerhedskonsulenten, at Odense Kommune ansætter en "central placeret medarbejder med særlige sikkerheds- og beredskabsfaglige kompetencer". Og den anbefaling valgte alle partier på det seneste byrådsmøde at sige ja til.

Annonce

Nye trusler, nye krav

- Vi lever i en tid, hvor der desværre er risiko for angreb på borgere, offentlige myndigheder og virksomheder fra både nationale og internationale ekstremistiske miljøer. Og det stiller nye krav til kommunens sikkerhedsforanstaltninger, understregede borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på mødet.

- Risikoen består ikke længere blot af traditionelle terrorangreb. De kommer også i form af påkørselsesangreb, cyberangreb, biologiske angreb og skoleskyderi. Derfor er der brug for en mere offensiv og selvstændig tilgang til kommunens arbejde med sikkerhed og beredskab. Der er behov for en større intern koordinering og en bedre sikkerhedsfaglig understøttelse af arbejdet.

Hos Det Konservative Folkeparti erklærede Søren Windell sig enig i, at nye tider og nye trusler kalder på nye og flere forholdsregler.

- For bare få år siden var der ingen, der kunne forestille sig, at nogen ville køre gennem en menneskemængde i en lastbil i Nice eller gennem et julemarked i Tyskland. Der er nogle, der har onde tanker en gang imellem, og derfor er det godt, vi samtidig har nogle, der sørger for at tage de nødvendige forholdsregler. Så kan vi fortsat færdes trygt i vores by uden at gå rundt og være bange.

Ros fra politi og brand

Der er ikke tidligere lavet en samlet vurdering af Odense Kommunes sikkerhedsforanstaltninger, og både Fyns Politi og Beredskab Fyn sender ros for nu at gøre det, fremgår det af høringssvar.

- Beredskab Fyn ønsker overordnet at udtrykke anerkendelse over Odense Kommunes øgede fokus på interne sikkerhedsforhold. Det fokus vurderes at ville påvirke sikkerhedsforholdene i retning af en mere sikkerhedsmæssig robust kommune, lyder det fra beredskabet, mens politiet skriver:

- Såfremt indholdet af konklusionerne virkeliggøres, er det indtrykket, at Odense Kommune vil stå meget stærkt i forhold til at kunne håndtere såvel varslede som uvarslede hændelser.

Byrådet besluttede at afsætte 750.000 kroner årligt til at aflønne den centrale sikkerhedskoordinator, der er blevet ansat på årets første dag, og så investeres der 680.000 kroner i en såkaldt mobil løsning til påkørselssikring i forbindelse med større arrangementer.

Flere andre sikkerhedsinitiativer er også sat i gang - blandt andet i forbindelse med sidste års H. C. Andersen Julemarked, med torsdagskoncerterne og med et digitalt beredskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce