Annonce
Danmark

Ny dokumentation: Paludan gik også efter chikane-offers forældre

Rasmus Paludan var onsdag på gaden på Nørrebro i København for at dele foldere ud om Stram Kurs, som han er partileder for. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs, fik i 2013 et femårigt polititilhold, efter han havde chikaneret en ung mand i årevis. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan også gik efter chikane-ofrets forældre ved at kontakte deres arbejdspladser og anmode om aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludans årelange chikane af en ung mand og hans familie var ifølge en klage til Justitsministeriet ved at få familien til at bryde sammen. Nu viser nye dokumenter, avisen Danmark har fået aktindsigt i, at Rasmus Paludan ikke nøjedes med at kontakte den unge mand, der var 24 år gammel, da chikanen startede, og dennes familie og venner.

Rasmus Paludan involverede også den 24-åriges forældres arbejdspladser ved at forsøge at få personlige oplysninger om forældrene ved aktindsigtsanmodninger.

Rasmus Paludan skrev i sine anmodninger, der er sendt 17. oktober 2011, til en skole i Esbjerg Kommune og til Esbjerg Kommune, at han ønskede oplysninger om den 24-årige og dennes forældre. Det gælder blandt andet forældrenes uddannelser, tidligere arbejdsopgaver, nuværende arbejdsopgaver, deltagelse i tjenesterejser, lønningernes størrelser samt disciplinærsager.

Annonce

Aktindsigt

Aktindsigt er en lovfæstet ret til at søge indsigt i diverse offentlige myndigheders akter; eksempelvis sagsmapper, rapporter, notater, referater, journaler, planer og afgørelser.

Retten til aktindsigt tilkommer enhver, jf. offentlighedslovens paragraf 7.

Præsenterede sig som jurist

Det fremgår ikke af anmodningen, hvorfor Rasmus Paludan ville have de efterspurgte oplysninger, men blot at han søgte "i medfør af offentlighedsloven".

I den første anmodning rettede Rasmus Paludan henvendelse til den skole, hvor den 24-åriges far var ansat som lærer.

Den anden anmodning var stilet til Esbjerg Kommune og vedrørte både den 24-årige selv og hans mor, der skulle være ansat ved kommunen.

Rasmus Paludan præsenterede sig i titelbladet på anmodningen som cand.jur - altså jurist.

Først halvandet år efter, at Rasmus Paludan forsøgte at skaffe oplysninger om den 24-årige og hans forældre gennem deres arbejdspladser, lykkedes det den 24-årige mand at få politiet til at udstede et tilhold til Rasmus Paludan. Tilholdet, der var på de maksimale fem år, forbød Rasmus Paludan at kontakte eller opsøge den 24-årige, ligesom det forbød ham at tage kontakt til venner og familie af den 24-årige, hvis henvendelserne drejede sig om ham.

Forstod ikke advarsel

I tilholdet, som Københavns Politi forkyndte for Rasmus Paludan 10. januar 2013, skriver vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard blandt andet:

"Jeg vurderer, at De har krænket den 24-åriges fred ved at genere den 24-årige, hans venner og familie ved telefonopkald og sms-beskeder, og at det for at få Dem til at standse chikanen er nødvendigt at give Dem et tilhold."

Som avisen Danmark kunne beskrive i går, var Rasmus Paludan ellers tidligere blevet advaret af Københavns Politi mod at opsøge den 24-årige både fysisk og elektronisk. Efter tilholdet blev udstedt, blev Rasmus Paludan mindst fem gange sigtet for at have forbrudt sig mod tilholdet. Den langvarige og systematiske chikane stoppede først, da den 24-årige indgik et forlig med Rasmus Paludan i december 2013.

Forliget forpligter den 24-årige til at trække sine anmeldelser for Paludans gentagne overtrædelser af tilholdet tilbage og til ikke at omtale forligets indhold til andre end forældre, søskende og partsrepræsentanter.

Avisen Danmark er i besiddelse af forligsdokumentet.

Dokumentation: Her ses en af de aktindsigtsanmodninger Rasmus Paludan sendte for at få private oplysninger om sit chikane-offers forældre.

Fulgte efter og tog billeder

Avisen Danmark har talt med en lang række kilder med kendskab til sagen, der bekræfter, at den 24-årige har oplevet at blive forfulgt, stalket og chikaneret af Rasmus Paludan - ikke blot via telefonopkald og sms.

Ifølge avisens oplysninger begyndte Paludan at opholde sig både foran den 24-åriges bopæl på Borchs Kollegium i indre København og gårdhaven, der tilhører kollegiet.

Andre beboere på det lille kollegium blev også udsat for chikane - blandt andet e-mails til de unges forældre med frit opfundne og eksplicitte historier om, hvad deres børn foretog sig i hovedstaden.

Den 24-årige blev forfulgt fra København til den årlige Tulipanfest i Ribe, hvor Paludan filmede eller tog billeder af ham, ligesom Paludan mødte op til fodboldkampe i københavnsområdet, som den 24-årige deltog i for boldklubben KB Ribe, hvor Paludan også filmede eller tog billeder.

Rasmus Paludan har desuden meldt sig ind i eller forsøgt at melde sig ind i en række sportsklubber - blandt andet KB Ribe - som den 24-årige var medlem af. Ud fra avisen Danmarks oplysninger deltog Rasmus Paludan ikke i sportsudøvelserne, men stod blot på sidelinjen og observerede.

Rasmus Paludan har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce