Annonce
Navne

Ny direktør for Nordatlantisk Hus: Jeg er en brobygger mellem Danmark og Grønland

Nauja Bianco har mange års erfaring med internationalt samarbejde og partnerskabelse. I august sætter hun sig i stolen som direktør for Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense. Hun er vant til at skulle være fortaler for værdier, idéer og initiativer, der skaber forståelse af Grønland og Nordatlanten, og den erfaring vil hun gøre brug af i sit job. Foto: Bjørli Lundin
I august tiltræder Nauja Bianco som direktør for Nordatlantisk Hus. Hun er født og opvokset i Grønland, og selvom hun har boet uden for Grønland en stor del af sit liv, har hun hele sit arbejdsliv forsøgt at skabe bro mellem det store land mod nord og resten af verden. For Grønland er meget mere end alkoholisme og fattigdom, som er en meget fastgroet stereotypisk tilgang til Grønland, mener hun.
Annonce

- Naturen. Den påvirker alle grønlændere. Storslåetheden. Det æstetiske og farligheden. Grønlænderne er vant til udsyn og horisont. Når jeg ikke er i Grønland, kan jeg godt føle mig temmelig indesluttet. Selvom jeg også er en storbypige, siger Nauja Bianco.

Hun er netop blevet stillet spørgsmålet: Hvad savner du mest ved Grønland?

Svaret faldt prompte. For selvom Nauja Bianco forlod Grønland for mere end 14 år siden, er Grønland hendes hjerte nært – både privat og i arbejdslivet.

Det var i Grønland, hun blev født og havde sin opvækst i en ressourcestærk familie med en grønlandsk far, en mor fra Thy og en 10 år ældre storesøster.

- Min far var fra Østgrønland, men tog til Danmark for at tage sin uddannelse. Her mødte han min mor på Klitmøller Kro. Det var i starten af 60’erne. I starten af 70’erne rejste de sammen tilbage til Grønland. Så jeg er et af de der dansk-grønlandske blandingsbørn, som der er en del af fra 60’erne og frem, siger hun med smil i stemmen.

Annonce

En blanding af grønlandsk og dansk

Nauja Bianco voksede op i Nuuk, som hun i dag beskriver som en arktisk metropol. Sådan var det ikke dengang. Det var inden nogle af de helt store reformer.

Dengang var hverdagen præget af den danske kolonisering. Det mærkede Nauja Bianco særligt i skolen.

- Jeg husker skoletiden som god og tryg. Men det var også specielt, fordi mine forældre blev bedt om at vælge, om jeg skulle gå i en dansk eller en grønlandsk klasse. De valgte den dansksprogede klasse. Vi var venner på kryds af klasserne, men det var et system, som var med til at skabe en dem-os-kultur, fortæller hun.

Selvom skoledagen var danskpræget, var familielivet i høj grad påvirket af den grønlandske kultur, som også hendes danske mor havde taget til sig. Især maden.

- Jeg var så heldig, at min mor var glad for grønlandsk mad. Hun spiste nok mere grønlandsk mad end en gennemsnitlig grønlænder – for eksempel frossen sællever. Vi fangede selv fisk, samlede bær og min far skød harer og rensdyr.

- Der var et helt særligt samvær omkring maden, for det at spise er lige så meget en fællesskabsorienteret aktivitet, siger Nauja Bianco.

Annonce

Grønland på godt og ondt

Opvæksten i Grønland var god, men jo ældre Nauja Bianco blev, begyndte andre ting også at blive synlige for hende.

- Jeg havde en oplevelse af, at jeg levede i et utrolig trygt samfund. Men senere så jeg også, hvor stor pinsel, der var blandt befolkningen. Den kom blandt andet til udtryk gennem druk og dysfunktionalitet. Og den var der også, da jeg var barn. Det var – og er – den kolonialistiske arv og følelsen af underdanighed, som også de ressourcestærke familier er præget af. Der var også mennesker i min familie med misbrug og ar på sjælen.

- Der er ikke en eneste grønlænder, som ikke kender én, der har begået selvmord. Det er en del af virkeligheden, siger Nauja Bianco.

Det var en indsigt, som fik betydning for hendes arbejdsliv.

- Jeg har en intuition for og en dyb forståelse af, hvad det vil sige at komme fra både økonomisk og følelsesmæssig armod. Mange vil måske kigge på mit CV og sætte spørgsmålstegn ved, hvordan jeg skulle have nogen forståelse for den slags problematikker. Men jeg har personlig erfaring, forklarer Nauja Bianco, som blandt andet har arbejdet i Grønlands Selvstyre og Nordisk Ministerråd.

Men det er ikke kun Nauja Biancos CV, der kan give anledning til den slags spørgsmål. Det kan hendes udseende også. Hun beskriver sig selv som ”usynlig grønlænder”.

- De fleste kan ikke se, at jeg er fra Grønland. Det er lidt specielt og har nogle gange været en kamp. I Danmark ved man ikke specielt meget om Grønland, så der er hurtig adgang til stereotyper og fordomme. Jeg har lagt ører til meget fordomsfuld snak om grønlændere, fordi folk ikke har vidst, at jeg kom derfra, fortæller Nauja Bianco.


Jeg har lagt ører til meget fordomsfuld snak om grønlændere, fordi folk ikke har vidst, at jeg kom derfra

Nauja Bianco, kommende direktør for Nordatlantisk Hus


Nauja Bianco

Født i 1976 i Nuuk. Hendes navn betyder måge på grønlandsk og udtales Naaja.

Dansk gift. Har tre børn født i 2004, 2006 og 2009.

Blev i 2004 færdig med sin uddannelse i statskundskab. Begyndte studiet i Odense og afsluttede i Aarhus.

Har siden 2004 arbejdet i Grønlands Selvstyre, det danske udenrigsministerium og Nordisk Ministerråd.

Har det seneste to et halvt år drevet selvstændig konsulentvirksomhed med afsæt i forretningsudvikling, kultursamarbejde og formidling omkring Grønland, Arktis og Nordatlanten.

Tiltræder 11. august som direktør for Nordatlantisk Hus, Odense.

Er lige nu bosat med sin familie uden for København, men planen er, at hun skal have bolig i Odense, når den nye hverdag starter.

Er glad for at læse, dyrke yoga, løbe og vandre.

Annonce

”Ambassadør” for Grønland

Når Nauja Bianco tiltræder stillingen som direktør for Nordatlantisk Hus, er det med en stor erfaringsrygsæk. Hun har nemlig været vidt omkring.

Under sin uddannelse på statskundskab i Aarhus, mødte Nauja Bianco sin mand, der var lige så rejselysten og nysgerrig på andre kulturer, som hun selv er.

De blev enige om, at udlandet og det at rejse skulle fylde meget i deres liv. Nauja Bianco har derfor boet og arbejdet i Bruxelles og Toronto.

Og der har hele vejen igennem været en rød tråd i hendes karriere.

- Jeg har altid arbejdet som en ”ambassadør” for Grønland, og jeg har altid været optaget af at nuancere omverdens syn på Grønland og at skabe forståelse for landet, fortæller hun og tilføjer:

- Jeg har en stor appetit på at skabe værdi for Grønland, men uden for Grønland, så jeg har også altid holdt mig meget orienteret om, hvad der foregår i landet.

Annonce

Grønland er nærvær og nærhed

Selvom Nauja Bianco har levet størstedelen af sit liv uden for Grønland, er det den grønlandske kultur, som har formet hende. Det mærker hun tydeligt, selvom hun har lige så meget dansk blod i årerne, som hun har grønlandsk.

- Jeg kommer fra et samfund, hvor alle er nære. Det er slet ikke det samme i Danmark. Her er en større distance. Det er ikke en selvfølge, at man hilser på hinanden, selvom man har børn i samme børnehave. I Danmark er man ikke nærværende på samme måde som i Grønland, forklarer hun.

Og så er danskerne svære at komme ind på livet af.

- I Grønland mødes høje og lave i alle samtaler, og der er en meget større spontanitet. Her skal man lave aftaler tre måneder i forvejen. Det gør det svært at lære danskerne at kende, og det tager altså lang tid, griner hun.

Drømmer du nogensinde om at skulle tilbage til Grønland?

- Ja, det gør jeg tit. Men hvordan, hvornår og om det overhovedet bliver, det skal jeg ikke kunne sige, lyder det fra Nauja Bianco.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Odense

Windell er bekymret for corona-krisen forud for budgetforhandlinger: - Vi skal ikke give en masse løfter

Annonce