x
Annonce
Underholdning

Ny dansk dramatik får ofte et kort liv

"Jagten på det gode menneske" er - måske - et bud på langtidsholdbar ny dansk dramatik. Meike Bahnsen (t.v.) spiller Karin Michaëlis, og musikeren og sangeren Katinka spiller forfatterens alter ego i stykket, som har urpremiere på Baggårdteatret 22. februar. Foto: Ard Jongsma
Teatrene satser på moderne dramatik, men det er de færreste skuespil, der finder fodfæste og har potentiale til at blive fremtidens klassikere.

Scene: Odense Teater gør det. Teater Momentum og Baggårdteatret er sat i verden for at gøre netop dét. At præsentere ny dansk dramatik.

Der bliver skrevet meget dansk dramatik, men de færreste skuespil får et liv efter urpremieren. Hvorfor går det trægt med at udbrede ny dramatik, og hvorfor ender forsvindende få nye skuespil som moderne klassikere?

Jacob Schjødt er leder af Odense Teaters dramaturgiat, som sammensætter repertoiret og dermed også bestiller nye skuespil hos unge dramatikere. Han peger på flere årsager til, at teatrene får skrevet deres eget materiale i stedet for at genbruge andres:

- Et skuespil, der har været uropført et andet sted, er ikke automatisk dømt ude, men teatre vil helst spille forestillinger, der er skræddersyet til dem selv. Det er sjældent, at forskellige teatre forelsker sig i den samme tekst, for alle vil gerne vise noget, der matcher deres egen profil, forklarer han.

Annonce
Jacob Schjødt er leder af dramaturgiatet på Odense Teater, hvor han også har iscenesat bl.a. "Lad den rette komme ind", "Anna Karenina","Anna Sophie Hedvig" og "Den mystiske sag om hunden i natten". Arkivfoto: Michael Bager

Lokalt afsæt

Jacob Schjødt nævner, at ulempen ved ny dramatik er, at den enten tager afsæt i et aktuelt emne, som har en kort levetid, eller skildrer en lokal begivenhed, der sjældent vækker genklang andre steder i landet:

- Et skuespil skrevet på bestilling bliver farvet af instruktøren og skuespillernes greb om teksten, og så kan det være svært for andre at give et nyt bud på samme tekst, forklarer han.

Svære at erstatte

Begrænsningen bliver endnu større, hvis en forestilling er bundet op på bestemte medvirkende. Som eksempler nævner Jacob Schjødt Baggårdteatrets "Svendborgdigte", som Søren Huss skrev musik til og havde en væsentlig rolle i, og samme teaters kommende forestilling, "Jagten på det gode menneske", hvor musikeren Katinka medvirker:

- Det er kunstnere, som ikke umiddelbart lader sig erstatte, fordi deres lyd, deres udtryk, er så markant.

De medvirkende i Baggårdteatrets bud på ny dansk dramatik, "Jagten på det gode menneske", er (fra højre): Meike Bahnsen, Anders Budde Christensen, Katinka Bjerregaard og Josephine Nørring. Foto: Ard Jongsma

Undtagelsen Knutzon

Skuespil, der rammer så bredt, at de burde være selvskrevne til et langt liv, risikerer at gå i glemmebogen, fordi de bliver opført på teatrenes mindste scener, og derved har svært ved at tiltrække sig optimal opmærksomhed fra andre teaterchefer, instruktører og producenter, og drukner i konkurrencen med stort opsatte forestillinger:

- Det handler altså også om, at teatrene skal turde satse mere på selve præsentationen af ny dramatik. En af undtagelserne var Line Knutzon, hvis skuespil blev opført på store scener og opnåede kolossal popularitet i hele landet, siger Jacob Schjødt.

Han roser Folketeatret, som gør et stykke arbejde for at give andre teatres lidt oversete skuespil ekstra liv ved at genopsætte dem – ofte med tilnærmelsesvis det originale cast – og sende forestillingerne på turné rundt i landet.

Langt mellem snapsene

De færreste teatre tænker i klassikerpotentiale, så i stedet for at bestille et tidløst værk, satser man på tekster, som foregår her og nu, og så når aktualiteten og nyhedens interesse at fordufte, inden et andet teater bider på. Men det, der kendetegner en klassiker, er, at den til alle tider taler direkte ind i netop dén tid. Når svenske Lars Norén er en af de ganske få moderne dramatikere, der har klassiker-kvalitet, er det, fordi han skriver tidløst om eksistentielle, evigtaktuelle emner.

Jacob Schjødt hæfter sig ved, at Aarhus Teater i efteråret 2019 dramatiserede Svend Åge Madsens 40 år gamle roman, "Se dagens lys":

- Måske viser det sig om yderligere 30 år at være et værk, man stadig vender tilbage til. Og måske har det til den tid fået følgeskab af nogle de skuespil, der bliver skrevet i dag. Den største udfordring for ny dansk dramatik er et insistere på at fortælle historier, som taler ind i vores egen tid, rækker ud over den og vækker genklang i fremtiden.

Men trods alle forklaringer og begrundelser erkender Jacob Schjødt, at der er et andet problem:

- Danmark er en lille teaterboble, og selv om man håber at støde på noget, som stikker ud og gør, at vi simpelthen må spille det igen, er der langt mellem snapsene. Perlerne findes, men de er sjældne, siger han og fortsætter

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Ikke alle skoler og daginstitutioner åbner efter påske

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Annonce