Annonce
Indland

Ny coronapatient har kunnet smitte andre i over en uge

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ifølge professor er det uheldigt, at coronasmittet har gået rundt med symptomer i ni dage før isolation.

Den danske mand, der fredag eftermiddag blev konstateret smittet med coronavirus, gik ifølge Sundhedsstyrelsen med symptomer i ni dage, før han kontaktede egen læge.

Annonce

Det kan gøre arbejdet med at opspore andre eventuelle smittede meget vanskeligere, vurderer Allan Randrup Thomsen. Han er professor i eksperimentel biologi ved Københavns Universitet.

- Set fra et smittemæssigt synspunkt er det uheldigt, at personen har gået rundt så længe ude i samfundet, om man så må sige, og smitte, siger han.

- For det har jo helt klart betydning. Der vil være en smitterisiko for dem, han har været sammen med, tilføjer han.

Den smittede kom ifølge Sundhedsstyrelsen hjem fra skiferie i Norditalien i midten af februar og blev syg med hoste og feber tre dage efter sin hjemkomst.

Manden henvendte sig til egen læge per telefon 27. februar - flere dage efter de første symptomer - og blev herefter henvist til Rigshospitalet. Her bekræftede en halspodning, at han er smittet med coronavirus.

Allan Randrup Thomsen fortæller, at det er helt afgørende i forhold til inddæmning af virus, at man identificerer den smittede så hurtigt som muligt for efterfølgende at kunne opspore dem, han har været i kontakt med.

- Det er for, at man ikke risikerer, at der går smittebærere rundt i samfundet. Og det er klart, at sådan en opgave bliver jo vanskeligere, når vi kigger på så langt et forløb som det antal dage, der er tale om her, siger han.

Efter det nye tilfælde af coronasmitte har Sundhedsstyrelsen ikke ændret sin strategi med at inddæmme virusset, så vidt det er muligt.

Den smittede er kommet i hjemmeisolation, og så er Styrelsen for Patientsikkerhed gået i gang med at opspore personer, der har været i kontakt med vedkommende.

Ifølge Allan Randrup Thomsen skal man dog have været tæt på den smittede i længere tid, før der kan være risiko for smitte.

Det vil derfor ikke ske, hvis blot man står i samme kø i supermarkedet, vurderer professoren.

- Det er et spørgsmål om tiden, man er sammen med den pågældende person.

- Det er jo ikke sådan, at smitten sker i samme øjeblik, man står over for personen, siger Allan Randrup Thomsen.

Indtil videre er mindst 180 personer blevet testet for coronavirus i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce