Annonce
Odense

Ny bydel i Odense: Nørrebro vender tilbage

Det er på tidligere industrigrunde ved siden af Storms Pakhus, at der nu bygges 240 nye ungdomsboliger, som bliver del af den tilbagevendte bydel Nørrebro. Arkivfoto: Ivar Juel Nordentoft

Der er Vesterbro og Østerbro, og nu får Odense igen også et Nørrebro. Det fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel, da byrådet onsdag godkendte 240 nye ungdomsboliger i netop det område mellem havnen og byen.

Den fandtes, inden tunge maskiner i 1960'erne anlagde Thomas B. Thriges Gade mellem havn og bymidte. Og nu vender den tilbage, Odense-bydelen Nørrebro. I hvert fald som navn.

Navnet afløser City Campus, som blandt andet dækker den del af havnen, der ligger tættest på centrum, og som i dag huser flere uddannelsesinstitutioner.

- Nørrebro var byens værtshusgade, og det var et sort kapitel, da kvarteret stort set blev revet ned. Men nu kan vi få et nyt Nørrebro, sagde Socialdemokratiets Anders W. Berthelsen, da byrådet onsdag sagde god for byggeriet af 240 ungdomsboliger i netop det område. Og altså ad en bagvej præsenterede navnenyheden.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarede:

- Det kommer sig af en diskussion, vi har haft i Økonomudvalget og By- og Kulturudvalget om det område, vi har kaldt City Campus og ikke mindst den udviklingsplan, der er på vej for området. I den proces har jeg - med inspiration fra Anders W. Berthelsen - foreslået, at vi igen kalder det Nørrebro og bruger den historiske identitet, der ligger i området, for at opbygge en ny bydel der, hvor det gamle Nørrebro lå.

- Det bliver selvfølgelig ikke som dengang med værtshusene og hele den stemning, men nu er navnet Nørrebro tilbage, og det, synes jeg, er både glædeligt og giver god mening.

Det erklærede by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) sig enig i.

- Og vi har jo Storms Pakhus, der kan være med til at sætte en moderne og hyggelig stemning i området, der er i en rivende udvikling, og som binder byen og havnen sammen, understregede hun.

Annonce

Det besluttede de også

1. Et enigt byråd sagde ja til, at det som ventet bliver Keolis Danmark A/S, der skal være operatør og altså både skal køre og vedligeholde Odenses letbane. Keolis har i forvejen samme opgave i Aarhus. Odense-kontrakten løber over 15 år og udgør 1,17 milliarder kroner.

2. Der var også et politisk ja til, at prisen for både spildevand, varme og affald nu stiger. Fjernvarme Fyn Distribution A/S vil - blandt andet på grund af stigende udgifter til kul, halm og træflis og forberedelsen af udfasningen af kul - hæve prisen på energibidraget fra 78 kroner per gigajoule til 85 kroner. For et parcelhus på 130 kvadratmeter betyder det en øget årlig udgift på 570 kroner. Stigningen på spildevandet er mindre: En gennemsnitlig husstand med et årligt forbrug på 120 kubikmeter skal betale 38 kroner mere om året. Og for et hjem med en skraldebeholder på 190 liter vil det koste omkring 85 kroner mere årligt at få hentet affald.

3. Enhedslistens Brian Skov Nielsen fik lov til at træde ud af byrådet. Den tidligere rådmand har fået et chefjob i Socialstyrelsen og mener ikke, det tidsmæssigt kan forenes med en byrådsplads. Reza Javid overtager hans stol, men Reza Javid er allerede kaldt ind som afløser for Ulla Chambless, der er sygemeldt. Derfor bliver der også plads til Enhedslistens 2. suppleant Mathilda Printzlau-Paulsen.

4. Til gengæld var der ingen politisk opbakning til Dansk Folkepartis forslag om at lave en hjemsendelsesstrategi for flygtninge. - Integrationsindsatsen skal gå hånd i hånd med et styrket fokus på muligheden for repatriering - altså frivillig tilbagevenden til oprindelseslandet, argumenterede Pernille Bendixen: - Flygtningen skal mødes af en klar forventning om, at de bidrager til samfundet, men det skal også stå klart for dem, at der er en forventning om, at de på et tidspunkt vender hjem, lød det, men det samlede altså ikke noget flertal. Derimod var der opbakning til en såkaldt resolutionstekst fra borgmesteren, der understreger kommunens forpligtigelse til at oplyse borgere om muligheden for repatriering.

Mad i solen

Og det er netop Storms Pakhus med streetfood og barer, der nu bliver nabo til 240 nye ungdomsboliger, som opføres af de tre private ejere af de tidligere industrigrunde mellem Ejlskovsgade og Seebladsgade.

Ungdomsboligerne bygges som et- eller toværelseslejligheder i seks-syv såkaldte punkthuse med op til fem etager. Høringssvar fra blandt andet Fyns Politi og Storms Pakhus har rykket lidt ved adgangsforholdene, ved vejenes og stiernes bredde og husenes skyggende placering på grunden, så pakhuset stadig kan servere mad udendørs i solen. Og så tages der desuden højde for både larm og for mados fra Storms Pakhus.

- Nu gør vi plads til, at endnu flere unge mennesker får muligheden for at bo der - i hjertet af Odense, tæt på uddannelse, offentlig transport og masser af liv, sagde Jane Jegind.

Ikke langt derfra - på den tidligere Stark-grund ved Toldbodgade - er byggeriet af yderligere boliger til Odenses unge allerede i gang. Det er PFA, der bygger kollegie med plads til 300 studerende, som måske også får adresse på det nye Nørrebro.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce