Annonce
Kerteminde

Ny bro ved Munkebo er klar 13. december

Munkebovej er lukket natten mellem 16. og 17. november.

Munkebo: Skolebørnene i Munkebo kan godt begynde at glæde sig, for vejen til skole bliver lidt lettere, når den nye stibro over Munkebovej står klar til brug 13. december.

Den gamle bro blev ødelagt i november sidste år, da den blev torpederet af en lastbil.

Det var lidt held i uheld for Kerteminde Kommune, for en ny og bro havde nemlig længe stået på kommunens ønskeliste. Den gamle var nemlig for lav for en del lastbiler, der var tvunget til at køre en omvej ad Fjordvej.

Byrådet havde allerede sat 1,5 millioner kroner af til en ny bro. Men broen var så beskadiget at forsikringsselskabet Tryg betalte to milioner kroner i erstatning.

Den nye bro er fremstillet i Polen og inklusiv montering koster den 2.419.370 kroner.

Broen er bygget af stål og har et slankere design end den gamle. Når den er sat op, bliver frihøjden under broen på 4,63 meter mod den gamle bros frihøjde på 4,2 meter.

Annonce

Munkebovej lukkes

Bilisterne på Munkebovej har allerede i et par uger kunnet mærke, at arbejdet med at tilpasse fundamenterne på begge sider af vejen til den nye stibro har været i gang.

Selve broen bliver sat op natten mellem lørdag den 16. november og søndag den 17. Derfor vil Munkebovej være lukket fra lørdag klokken 18 til søndag klokken 6.

Kerteminde Kommune henviser bilister til i stedet at køre via Fjordvej, der løbet parallelt med Munkebovej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce