Vi kender dem, har siddet i dem eller har som minimum set dem før. Vi taler selvfølgelig om FDB-møblerne, der siden 1942 skulle være danskernes bud på en ordentlig kvalitet til en god pris, så almindelige folk kunne bo ”rigtigt”. Der var ikke noget pynt og pjank, da de fire store arkitekter Børge Mogensen, Poul Volther, Ejvind Johansson og Jørgen Bækmark designede stilrene træmøbler til efterkrigstiden ud fra et rationelt og funktionelt princip inspireret af Kaare Klint.
I dag udgør ”de fire store” og deres designarv stadig grundfortællingen hos FDB-møbler, også selv om samfundet har forandret sig fuldstændig. Siden relanceringen i 2013 er det nemlig kun gået en vej for FDB-møbler, og det er opad.
Det fortæller forfatteren Per H. Hansen, der står bag nyudgivelsen af ”En lys og lykkelig fremtid - historien om FDB-møbler”, der udkom 15. december, og som i denne opdaterede udgave indeholder et nyt kapitel om udviklingen fra 2015 til i dag.
Et løfte om en bedre tid
- 1930’erne var en utryg tid med social og økonomisk elendighed, men det var også en periode med store kulturelle forandringer. Det førte blandt meget andet til moderne danske møblers gennembrud i efterkrigstiden. De fleste mennesker havde ikke råd til at købe dyre snedkermøbler, men før FDB-møbler var der ikke mange alternativer. Med Børge Mogensen som leder af FDB-møbler kom møbeldesignerens sociale ansvar i højsædet. Moderne danske møbler og ikke mindst FDB-møbler bidrog til at skabe velfærdssamfundet, hvor nye kulturelle behov opstod, forklarer Per H. Hansen.
Bogen
”En lys og lykkelig fremtid - historien om FDB-møbler” af Per H. Hansen udkom første gang i 2014.
15. december i år blev den genudgivet med et helt nyt kapitel om udviklingen fra 2015 til i dag.
Antal sider: 288.
Pris: 349,95 kroner.
I dag er verden en anden. Ifølge Per H. Hansen er vi igen i en periode med usikkerhed og utryghed i verden - med brexit, Donald Trump, covid-19, klimakrise, finanskrise og ulighed. Og selv om det ikke er så slemt som i USA, er der sket en polarisering, og mange tvivler på autoriteter.
- Vi vil gerne diskutere, om vi skal bære mundbind eller ej, og der er ikke nogen, der skal komme og bestemme, om vi skal vaccineres. Tidligere fælles værdier er under pres, og i den situation opstår der nye identitetsbehov hos forbrugerne, siger Per H. Hansen og tilføjer, at FDB-møblerne og deres historiske fortælling kan bidrage til vores identitet og til at skabe mening og orden i vores opfattelse af samfundet.
- Møblerne kan både være en erindring om en tid, vi opfatter som bedre og mere tryg, og et løfte om, at vi passer på vores fremtid gennem for eksempel bæredygtige møbler, pointerer forfatteren.
Et anker
Per H. Hansen mener, at udfordringen for FDB-møbler har været at fortsætte fortællingen om de fire store arkitekter bag FDB-møbler og samtidig føje nye designere og nye design til grundfortællingen.
- Tag for eksempel Stine Lundgaard Weigelt, der med sit nyeste design, Anker-stolen, har ladet sig inspirere af Wegners ”Jakkens hvile” fra 1953. Her har Stine Lundgaard Weigelt designet en stol, der samtidig trækker tråde til FDB-møblers tradition for pindestole, fortæller Per H. Hansen og refererer til blandt andet en af de klassiske pindestole J46, som Poul Volther designede i 1956, og som er en af de største succeser i FDB’s møbelhistorie.
Per H. Hansen, forfatterMøblerne kan både være en erindring om en tid, vi opfatter som bedre og mere tryg, og et løfte om, at vi passer på vores fremtid gennem for eksempel bæredygtige møbler.
- Det er også svært at forestille sig, at det ikke har spillet en rolle, at Sarah Moutouh, tekstildesigneren der står bag FDB-møblers bud på en gyngehest, er barnebarn til Børge Mogensen, konstaterer Per H. Hansen og tilføjer, at gyngehesten blev tilføjet relanceringen af Børge Mogensens serie af børnemøbler i 2017.
- Vi vil ikke bo som alle andre. Tværtimod. Vi går efter et unikt miks mellem design, arvestykker fra mormor og loppefund, som ingen andre har. Men vores forbrug og møbelkøb afspejler både samfundet og vores behov for at skabe identitet og vise tilhørsforhold, for uanset hvor individualistiske vi føler os, kan vi alle kategoriseres i relativt få grupper af landets livsstilseksperter. Og når det kommer til stykket, er der grænser for, hvor unikke vi kan være - også når det gælder vores møbler, konstaterer Per H. Hansen.