Annonce
Mad og drikke

Ny bog: Kan du klare en måned uden alkohol?

“En måned uden alkohol” af Annie Grace . PR-foto
For tredje år i træk kører Sundhedsstyrelsen kampagnen “Hvid januar” med budskabet: “Bryd vanen. Prøv en måned uden alkohol og start det nye år sundere og med ny energi”. Er du fristet til at prøve, kan du i år hente inspiration og hjælp i en nyligt oversat amerikansk selvhjælpsbog.

Det er ikke kun Sundhedsstyrelsen, der opfordrer til, at man tager sine alkoholvaner op til revurdering ved at holde sig fra øl, vin og andre gode sager en hel måned. Den amerikanske selvhjælpsforfatter Annie Grace kommer også med opfordringen i sin seneste bog, der på dansk slet og ret hedder “En måned uden alkohol”.

Forfatteren havde på egen krop mærket, hvordan et enkelt glas vin efter arbejde stille og roligt med årene var blevet til et par flasker vin hver aften. Hun besluttede sig for at holde op med at drikke og udviklede en metode, som hun på ægte amerikansk vis gerne ville dele med andre. Mod betaling naturligvis.

Metoden består af tre faser: Awareness, Clarity og Turnaround, som giver akronymet ACT, der også er det engelske ord for at handle. På dansk bliver det en anelse mere kluntet til: Bliv bevidst, få klarhed, vend den om.

I bund og grund handler det om at sætte ord på, hvorfor man har lyst til alkohol. Det kan være, som hun skriver i indledningen: “Alkohol får mig til at slappe af”. Næste skridt er at få klarhed over, hvorfor man tænker sådan. Det kan være referencer til film og serier eller forældres alkoholvaner. Det handler også om at få afklaret, hvad det vil sige at slappe af. Er der for eksempel videnskabeligt belæg for, at alkohol får dig til at slappe af? Når man så har gjort regnskabet op og fundet ud af, hvor meget hold der er i den oprindelige antagelse, at “alkohol får mig til at slappe af”, og hvor meget vanetænkning der er, vender man det hele på hovedet. Her bruger Annie Grace eksempler fra sit eget liv: Alkoholen giver hende tømmermænd, dårlig samvittighed og er årsag til mange skænderier med kæresten.

Formålet med teknikken er at skabe et alternativt perspektiv på den enkeltes forhold til alkohol.

I indledningen får man en række gode råd, inden man kaster sig ud i “eksperimentet”, som hun kalder det. Størstedelen er dog banaliteter som for eksempel at drikke rigeligt med vand, få masser af søvn, dyrke motion og spise sundt.

Hvert kapitel er tilegnet en dag i eksperimentet, der skal hjælpe læseren med at forstå de mange fælder og vanetænkninger, der er i forhold til alkohol. Her kan man også finde nogle værktøjer til at takle situationer, hvor en kold pilsner føles som det mest naturlige i verden. En slags daglig opfordring og klap på skulderen.

Herudover er der en række bonus-kapitler, hvor man ved hjælp af ACT-teknikken skal gøre op med forudindtagede, kulturbestemte antagelser om alkohol. Netop disse afsnit bliver ret repetitive og i længden overflødige.

De 30 dags-kapitler indledes med et motiverende citat og afsluttes med dagbogsindlæg fra mennesker, der har været igennem eksperimentet. Det er alt sammen meget amerikansk og harmonerer ikke med mit temperament, men for andre kan det være lige det, der skal til for at kaste sig ud i en måned uden alkohol.

Annie Grace “En måned uden alkohol - et gennemprøvet eksperiment, der virker” Oversat af Kirsten Kincaid 312 sider Vejl. pris 249,95 kroner Tre stjerner

Annonce

Tre gode grunde til at holde hvid januar

Søvn: Du falder lettere i søvn med alkohol. Men du sover dårligere. Uden alkohol får du et bedre søvnmønster med mere af den dybe søvn.

Sundhed: Der er næsten lige så mange kalorier i alkohol som i fedt. Derfor er en alkoholfri måned en måde hvorpå man kan begrænse sit kalorieindtag.

Økonomi: Du sparer penge. Det kommer selvfølgelig an på dit forbrug – og hvor ofte, du går i byen i løbet af en måned.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce