Annonce
Odense

Ny bog: Da Skibhuskvarteret blev til

Anders W. Berthelsen på vej vej ind i Skibhuskvarteret, som han har skrevet sin tredje bog om. At Juelsgade bliver til Henriettevej er et levn fra dengang, kvarteret lå i Skt. Hans Landsogn, og det var netop her, hvor gaderne skifter navn, at grænsen gik indtil 1932. Sognets kamp for at blive indlemmet i Odense er et væsentligt omdrejningspunkt for bogen. Foto: Christian Nordholt
Det socialdemokratiske byrådsmedlem Anders W. Berthelsen udgiver for tredje gang en bog om det kvarter, han er født og opvokset i.

Måske kunne man sige, at da Holger Larsen i 1958 blev borgmester, vandt Skibhuskvarteret endeligt kampen mod Odense by. Den nye borgmester boede på Windelsvej og havde, inden han blev politiker, arbejdet på stålskibsværftet. Dermed kom en beboer fra kvarteret til at stå i spidsen for hele Odense.

Det er ikke valget af Holger Larsen, Anders W. Berthelsens nye - og tredje - bog om Skibhuskvarteret handler om. Men det er alt det, der gik forud. Berthelsen, som blandt andet kan skrive byrådsmedlem, lokalhistoriker og journalist på visitkortet, er dykket ned i bydelens tidligste historie.

Omdrejningspunktet for den nye bog, "Skibhuskvarteret - fra landsogn til arbejderbydel", er på mange måder netop kampen mellem kvarteret og resten af Odense. I takt med industrialiseringen og ikke mindst tilblivelsen af Odense Stålskibsværft forvandlede det gamle Skt. Hans Landsogn sig fra bare marker til et arbejderkvarter, og inde i det konservative Odense ville man ikke vide af "rosset" fra Skibhusvej og omegn.

I mere end 20 år forsøgte Skt. Hans Landsogn at blive en del af Odense. Det lykkedes i 1932, og fra 1937 fik Odense ikke mindst takket være vælgerne fra Skibhuskvarteret en socialdemokrat som borgmester og har haft det lige siden, på nær den konservative Jan Boye (2006-09). Men man skulle altså frem til 1958, før det var en socialdemokrat fra Skibhuskvarteret, som satte sig i borgmesterstolen.

Annonce

Stolte folk

Anders W. Berthelsens nye bog fortæller om forvandlingen af et landsogn til et bykvarter. Om byggeforeninger, murermestervillaer og arbejderboliger, der skød op. Og om alle trakasserierne med det konservative Odense, der holdt kvarteret ud i strakt arm.

- Trods den manglende anseelse var skibhusbeboere stolte folk. De byggede skibe til verdenshavene og elektromotorer, der fik samfundet til at løbe rundt. I kvarteret herskede også solidaritet og samhørighedsfølelse, fortæller Anders W. Berthelsen.

Han har valgt at koncentrere indsatsen om det gamle landsogns tidligste historie. Det vil i praksis sige tiden op til 2. verdenskrigs udbrud.

Bogen, der netop er udkommet, er på 264 rigt illustrerede sider og koster 299 kr. Der er officiel udgivelsesreception onsdag d. 23. oktober kl. 13 i Marienlystcentret.

Tirsdag d. 5. november kl. 17 er der i mediehuset på Banegårdspladsen en Café Stiften, hvor Anders W. Berthelsen fortæller om bogen. I dagene op til bringer vi en større artikel om den nye bog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce