Annonce
Indland

Ny app skal hjælpe sejlere og surfere i havsnød

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med et enkelt klik bliver det med en ny app muligt at slå alarm fra havet - og samtidig vise præcis position.

Lystsejlere, surfere og kajakroere får fremover bedre muligheder for at tilkalde hjælp, hvis de kommer i problemer på havet.

Med en ny app, der lanceres torsdag, kan man tracke sin sejlrute, opgive sin præcise position og med et enkelt klik tilkalde hjælp - og alle informationer bliver løbende sendt direkte til Forsvarets søredningstjeneste.

Brugerens position bliver angivet ved hjælp af mobilens GPS. Dermed skal redningsmandskab i en nødsituation ikke bruge tid på at finde ud af, hvor den nødstedte befinder sig, forklarer Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

- Så redningsmandskabet kan komme hurtigt ud og hjælpe folk. Ofte ligger folk lang tid i vandet, før nogen på land savner dem - måske flere timer - og det er kostbar tid, fordi så er de allerede blevet kolde, når eftersøgningen går i gang.

- Så hvis folk selv kan bidrage til, at alarmen kommer hurtigere og mere præcist frem, er der større chance for at overleve, siger Sten Emborg.

Bag appen står Søfartsstyrelsen, Søsportens Sikkerhedsråd, Trygfonden og JRCC, der er en afdeling under Forsvarets Operationscenter, som leder den danske eftersøgnings- og redningstjeneste.

Appen "SejlSikkert Alarm app" er gratis og fra mandag morgen tilgængelig i App Store og Google Play.

Som bruger af appen kan man dele sin færden med sine pårørende og lave en sejlplan med angivelse af den forventede tilbagevenden til land.

Hvis man ikke reagerer i appen på det pågældende tidspunkt, modtager de pårørende en sms, som de kan reagere på og eventuelt slå alarm.

Med appen kan man desuden registrere sin båd med foto og kendetegn og tilknytte nødkontaktpersoner.

Det er Søfartsstyrelsen, der har indgået aftalen om at få appen til Danmark.

Den bruges allerede i andre lande under navnet "SafeTrx" - blandt andet i Sverige, Norge, England, Holland og Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce