Annonce
Indland

Ny aftale: Det tredje spor er en realitet

Det tredje spor på den fynske motorvej bliver nu en realitet, efter regeringen og DF har indgået en aftale.

Det bliver desuden billigere at køre over Storebæltsbroen.

Regeringen og DF har torsdag aften offentliggjort en aftale, der indebærer, at Den Fynske Motorvej udbygges med et tredje spor.

Samtidig sænkes prisen for at køre over Storebæltsbroen med 25 procent.

I aftalen står der, at parterne vil styrke infrastrukturen og mobiliteten i Danmark, og det betyder blandt andet, at den vestfynske motorvej skal udbygges til tre spor hurtigst muligt.

Takstnedsættelserne på Storebæltsbroen vil begynde i 2018 og være fuldt indfaset, når motorvejen er fuldt udbygget til tre spor.

Hvornår det sker, vil blive fastlagt, når regeringen kommer med et oplæg til konkrete modeller for de to projekter.

Det fynske folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) er ikke overraskende begejstret for aftalen.

- Det er en fantastisk god dag for Fyn, siger han.

Annonce

Jubel hos Fynsk Erhverv

Direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, glæder sig også over den netop indgåede aftale.

- Jeg er rigtig, rigtig glad på det fynske erhvervslivs vegne. Det vil have meget stor betydning for de fynske virksomheder, deres medarbejdere og de marked, de får til rådighed, siger hun.

Ifølge Jytte Reinholdt er det især godt, at aftalen om sænkelsen af broafgiften og det tredje spor på Vestfyn kommer på samme tid.

- Det at gøre det samtidigt betyder, at de samfundsmæssige gevinster bliver betydeligt større. Der er ikke 100 procent sammenfald mellem de bilister, som oplever trængslen på den vestfynske motorvej og dem, der skal østover. Det vil gøre det lettere at tiltrække medarbejdere til de fynske virksomheder, siger hun.

Men hun vil følge nøje med i, hvordan og hvor hurtigt, ord bliver til virkelighed.

- Nu glæder jeg mig til at se tidsplanen for eksekveringen af de beslutninger. For det haster. Og så vil vi arbejde videre for en yderligere nedsættelse på broafgiften. Men vi er meget tilfredse med det her første skridt, siger Jytte Reinholdt.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce