Annonce
Sport

Nulløsning i topbrag giver status quo i guldkampen

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Hverken FC København eller FC Midtjylland kunne finde vej til netmaskerne i en duelpræget topkamp i Parken.

FC Midtjylland fører stadig Superligaen med fire point ned til mestrene fra FC København, efter at de to guldduellanter spillede 0-0 i søndagens topbrag i Parken.

Det lignede på forhånd en kamp, hvor begge hold kunne leve med uafgjort. FCM ville bevare afstanden på fire point til FCK, som for tiden har mange skader og kan leve med kun at være i nærheden af FCM knap halvvejs i grundspillet.

Men fra første færd stod det klart, at ingen har holdene var trådt ind foran de 24.464 tilskuere for at stille sig tilfredse med pointdeling.

De midtjyske gæster var mødt op i en offensiv formation og lagde tidligt et pres på FCK.

Efter ti minutter begyndte FCK-holdet at finde fodfæste. Især i venstresiden begyndte Viktor Fischer at røre på sig.

Efter 11 minutter satte han Jens Stage op til en chance i feltet, men hans forsøg blev blokeret.

Der var masser af fysiske dueller, og ingen spillere sparede hinanden.

Det var Fischer selv, som burde have sendt mestrene i front midtvejs i halvlegen, da han fik frit løb mod mål i en kontra, men en flot fodparade af Jesper Hansen i FCM-målet forhindrede en scoring.

Kort efter hamrede Evander et frispark på FCK-overliggeren, og på riposten stod Erik Sviatchenko i offside, da han sendte bolden i mål.

Den høje intensitet fortsatte i anden halvleg, men de helt store chancer lod vente på sig.

FCM havde stadig god succes med at søge brølstærke Sory Kaba med høje bolde, hvorfra angrebene blev sat.

Netop Kaba var efter 65 minutter ufattelig tæt på at gøre det til 1-0, da hans hovedstød efter et hjørnespark ramte indersiden af stolpen.

Med små 20 minutter igen sendte Ståle Solbakken så Nicklas Bendtner på banen til debut i Parken, hvilket afstedkom kæmpe jubel på lægterne. Det samme gjorde hver eneste boldberøring, han havde.

Men den hjemmedebuterende angriber formåede ikke at ændre på stillingen, og trods en udvisning til FCM's Awer Mabil på tærsklen til de syv minutters tillægstid og et par gode chancer i hver ende, sluttede det uden scoringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce