Annonce
Fyn

Nul bud: For anden gang er det mislykkedes at rekruttere læge til Vollsmose - men mange vil arbejde i Odense

Der er fortsat ingen, som har vist interesse for de to ydernumre til praktiserende lægestillinger i Vollsmose, oplyser Region Syddanmark. Modelfoto: Beneda Miroslav/Colourbox
Heller ikke i den seneste budrunde er det lykkedes Region Syddanmark at lokke læger til en ny praksis i Vollsmose. Der kom heller ingen bud på en lægepraksis i Nyborg.

Fyn: Med 16 bud på 12 ydernumre ser det på papiret godt ud for Region Syddanmarks forsøg på at rekruttere læger til almene praksisser i seks fynske og jyske byer. Men 13 af de 16 bud gælder de fire ydernumre, som er ledige i Odense, og det efterlader blandt andre Nyborg og Vollsmose uden nye læger.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Syddanmark, som gør status over den seneste budrunde, som nu er afsluttet.

Også i midten af november måtte regionen konstatere, at ingen læger havde søgt om at få en praksis i Vollsmose.

De fire ydernumre i Odense er udbudt på almindelige vilkår - det vil sige med en mindstepris på 300.000 kroner, og lægen kan selv bestemme, hvor i byen praksissen skal ligge. Det har, som tidligere beskrevet, været planen at udbyde de to ydernumre i Vollsmose som kombinations-stillinger, hvor fire læger kunne deles om de to praksisjob samt om en stilling på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH og en stilling inden for sundhedsfremme i Odense Kommune.

- Rationalet bag den model er, at hvis man skal have 1600 patienter i Vollsmose, vil det tit være sådan, at det er patienter, hvor der skal tolk med, og der kan ligge meget arbejde i at have en praksis der, forklarede Frank Ingemann Jensen, afdelingschef i Praksis i Region Syddanmark, i februar i år til Fyens Stiftstidende.

Endnu har regionen dog ikke fået tilladelse til at udbyde kombinations-stillingerne, oplyser Bo Libergren (V), formand for regionens udvalg for det nære sundhedsvæsen, og de to ydernumre i Vollsmose er derfor også i denne omgang blevet udbudt som normale stillinger.

Annonce

FAKTA: Hvad er et ydernummer?

  • De praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende, som er ansat i regionerne.
  • For at drive en almen praksis skal lægen have tildelt et ydernummer fra den offentlige sygesikring. Uden et ydernummer kan lægen ikke afregne honorar med sygesikringen.
  • Et ydernummer omfatter 1600 patienter, som hver især giver lægen et basishonorar samt varierende ydelseshonorarer i forbindelse med behandlinger.
  • Hvis patienterne kommer med komplicerede og tidskrævende lidelser, og hvis de også ofte har brug for tolkebistand, kan det økonomisk være svært at opnå samme indtjening som praktiserende læger i områder med en mere almindelig sammensætning af patienter, fordi man ikke kan nå at se lige så mange patienter.

- Et spørgsmål om kolleger og gode rammer

- 13 bud i Odense generelt og nul i bydelen Vollsmose viser meget klart, at lægedækning ikke kun er et spørgsmål om pris på en praksis, men i høj grad et spørgsmål om, at de nyuddannede læger efterspørger gode kolleger og attraktive rammer, både fagligt og fysisk, konkluderer Bo Libergren.

I Nyborg har regionen udbudt et ydernummer, men her er der heller ikke kommet nogen bud - det samme gør sig gældende i Kolding, hvor to ydernumre stadig er ledige.

I både Esbjerg, Holsted og Vejen har Region Syddanmark udbudt et ydernummer, og alle steder har regionen fået et bud.

Udvalget for det nære sundhedsvæsen skal behandle de indkomne bud 11. juni, og derefter får de læger, som har indsendt bud, besked om udvalgets afgørelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce