Annonce
Danmark

Nu undersøger politiet dødsbranden på Scandinavian Star

Scandinavian Star brød i brand 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn. Branden, der kostede 150 menneskeliv, er aldrig blevet efterforsket til bunds. Nu undersøger Københavns Politi sagen. Arkvfoto: Lennart Rehnman/Ritzau Scanpix
Efter avisen Danmark i en artikelserie gennem det seneste år har gennemgået de mange uefterforskede mistanker om forsikringssvindel som motiv til at sætte færgen Scandinavian Star i brand, går Københavns Politi nu igen ind i sagen. Det kommer som en overraskelse, efter politiet 8.januar i år afviste sagen og et folketingsflertal 2. april afviste at presse en efterforskning igennem.

Dødsbrand: Godt 29 år efter at mordbranden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv på sejladsen fra Oslo til Frederikshavn 7. april 1990, er dansk politi nu gået ind i sagen. Om der er tale om decideret efterforskning står uklart, da Københavns Politi og Statsadvokaturen har forskellige udlægninger.

- Det er korrekt, at der foregår en undersøgelse af, om der er grundlag for at gentoptage sagen, siger advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi til avisen Danmark.

Det er imidlertid også det eneste, hun vil sige for øjeblikket.

Til gengæld taler statsadvokaten i København om en decideret efterforskning. Det fremgår af et brev fra statsadvokatens senioranklager Dorthe Vejsig 24. maj i år til Mike Axdal, der selv overlevede branden, men mistede sin far og sin bror til flammerne.

Annonce

159 døde under færgebrand

Færgen Scandinavian Star brød 7. april 1990 i brand om natten, da den befandt sig i Skagerrak på vej fra Oslo til Frederikshavn. 482 personer - herunder 99 besætningsmedlemmer - var om bord. 159 af dem mistede livet.
Siden viste det sig, at ilden var opstået flere forskellige steder, og at brandene var påsat. Norsk politi gav en dansk lastbilchauffør, der omkom i branden, skylden. Efterfølgende har en række svenske brandeksperter sået tvivl om den påstand, da det er usandsynligt, at danskeren kunne have startet de i alt seks brande.

Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. Pårørende til omkomne har kritiseret den mangelfulde efterforskning af branden og mener, at den var et forsøg på forsikringssvindel.

Kilder: Ritzau, NTB

- Der bliver kigget på det

Brevet var et svar på en klage fra foreningen af overlevende og pårørende over, at de overlevende og de omkomnes efterladte ikke har fået tildelt bistandsadvokater, som retsplejeloven foreskriver, at de skal have, da der er tale om en drabssag.

Senioranklager Dorthe Vejsig skriver: "Da sagen p.t. efterforskes af Københavns Politi, har jeg d.d. videresendt anmodningen (om bistandsadvokater, red.) til Københavns Politi".

Presseafdelingen i Københavns Politi har afvist et ønske fra avisen Danmark om en uddybende kommentar fra Dorthe Vejsig. Kommunikationschef hos anklagemyndigheden Mikkel Thastum siger, at ordet "efterforskning" er brugt, fordi:

- Vi kan bare konstatere, at der blev anmeldt en række personer sidste år; det bliver der kigget på, siger Mikkel Thastum.

Glad, men også bekymret

Disse anmeldelser blev indgivet ad to omgange i maj sidste år af Mike Axdal på vegne af støtteforeningen for brandens ofre og deres pårørende. Anmeldelserne omfattede en stribe personer fra ejer- og forsikringskredsen, som blev anmeldt for planlægning og iværksættelse af mordbranden og for at være medvidende herom.

Anmeldelserne var ledsaget af en opremsning af en lang række mistankepådragende forhold, der pegede i retning af forsikringssvindel som motiv.

Avisen Danmark har gennem en artikelserie det seneste år gennemgået sagen og de mange mistankeforhold. Det førte blandt andet til en forespørgselsdebat i Folketinget 28. marts i år, som 2. april affødte en folketingserklæring om, at alle nye oplysninger i sagen skal efterforskes.

Inden da, 8. januar i år, havde Københavns Politi afvist at rejse en efterforskning på grundlag af de anmeldelser, de nye oplysninger og vidneforklaringerne, som støtteforeningen for ofrene og de efterladte havde frembragt og indsendt. Det skete blandt andet med det argument, at der ikke var grund til at afhøre en af de hovedmistænkte, eftersom han i avisen Danmark havde bedyret sin uskyld.

Mike Axdal er på den ene side glad for, at der tilsyneladende åbnes en ny chance for en efterforskning, men han er på den anden side også grundigt forvirret.

- Efter Københavns Politis afvisning i januar og Folketingets erklæring i april har vi ikke indsendt nye anmeldelser eller oplysninger. Men vi har klaget over afvisningen af sagen, og vi har klaget over, at vi ikke har fået beskikket bistandsadvokater i henhold til retsplejeloven, siger Mike Axdal.

Han er samtidig irriteret over, at politiet og statsadvokaturen ikke melder enslydende ud på spørgsmålet om, hvorvidt en egentlig efterforskning måtte være sat i gang.

- Jeg er selvfølgelig glad, hvis der nu endelig sker noget. Men jeg kan godt blive bekymret, hvis de blot vil undersøge grundlaget for en efterforskning, for så sidder de bare og bladrer i nogle gamle papirer igen, i stedet for at efterprøve de mange nye oplysninger, vi har forsynet dem med det seneste års tid, siger han.

Mike Axdal overlevede branden på Scandinavian Star, men mistede en far og en bror. Han bliver glad, hvis der kommer skred i sagen, men han er bekymret for, om man bare vil bladre i gamle papirer i stedet for et efterforske de mange nye oplysninger. Arkivfoto: Axel Schütt

- De smyger sig uden om

Mike Axdal har en mistanke om, at det er ønsket om bistandsadvokater, der bringer støj over udmeldingerne. Bistandsadvokater giver juridisk assistance til ofre for og berørte af alvorlige forbrydelser, som i dette tilfælde: drab. Hvis man vedkender sig, at en efterforskning foregår, er der, hvis lovens bogstav skal følges, ikke så meget at rafle om.

- Jeg er bange for, at de smyger sig uden om, når de siger, at de vil "undersøge" grundlaget - i stedet for at bruge ordet "efterforskning". Der er for mange ubehageligheder, der vil komme frem, hvis juridisk ekspertise i form af bistandsadvokater får indsigt i, hvor utilstrækkeligt dansk politi har håndteret denne sag gennem 29 år, siger Mike Axdal.

Om det er spørgsmålet om bistandsadvokater, der spøger, besvarer Mikkel Thastum fra anklagemyndigheden på denne måde:

- Aner det ikke. Vi kommer det vist ikke nærmere, end at der ikke er mere at sige om det.

Mike Axdal har forfulgt sagen i over 29 år. Her besigtiger han Scandinvian Star på en indisk strand, hvor den blev hugget op. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce