Annonce
Kerteminde

Nu starter mågejagten: - De her måger går fuldstændig bersærk, hvis du kommer for tæt på

Man må forvente, at der er måger på en havn, men det er fint, hvis man lige får antallet bremset lidt op, siger brugsuddeler Jan Sandgaard. Foto: Peter Ammitzbøll
Der er kommet flere måger på Nordre Havnekaj, hvor de sviner og generer borgerne. Nu vil Kerteminde Kommune bekæmpe mågerne.

Kerteminde: De skider over det hele. De stjæler din mad, og hvis du kommer for tæt på, går de til angreb.

I år er der ekstra mange af mågerne på Nordre havnekaj, og de skaber så store problemer, at kommunen nu vil bekæmpe mågerne.

- Vi har simpelthen oplevet, at der er nogle af vores medarbejdere ovre på Grønlandsgade 3, der er blevet angrebet af de her måger, fortæller jurist ved Kerteminde Kommune Charlotte Bjørn Larsen.

I første omgang har Kerteminde Kommune søgt og fået tilladelse fra af Naturstyrelsen til at bekæmpe sølvmåger og stormmåger.

- Fuglene forsvarer deres unger og æg og hvis der for eksempel er et æg eller en unge der er faldet ud af reden. De her måger går fuldstændig bersærk, hvis du kommer for tæt på, siger Charlotte, der forklarer, at der er ret skrappe regler for, hvornår og hvordan mågerne må bekæmpes. i første omgang har kommunen fået tilladelse fra Naturstyrelse til regulering af reder, æg og unger frem til 15. august.

- Når vi når til 15. august, så er alle æg udruget og ungerne er fløjet fra reden, Så er der ikke den her aggressive adfærd fra mågerne længere, og så må man ikke gøre mere, forklarer Charlotte.

Annonce
Mågerne hygger sig på brugsens nye ventilationssystem. Foto: Peter Ammitzbøll

Fingerede angreb er ubehagelige

At mågerne er temmelig aggressive i år genkender Morten Bæk Sørensen, der arbejder på kommunekontoret på Grønlandsagde

- De dykker ned og forsøger at få fat i hovedet på os, når vi går ud til frokost, fortæller Morten Sørensen, der aldrig er blevet ramt af en måge, men beskriver de fingerede angreb som utrygge og ubehagelige.

- Nogen gange er de ikke en hel meter fra os, når de angriber.

Endnu værre er det for de borgere, der skal besøge kommunens hørecentral, der også ligger på Grønlandsgade.

- Det er jo ofte ældre mennesker. Det er ikke så rart for dem, siger Morten Sørensen.

Tilladelsen til at bekæmpe mågerne gælder for kommunekontoret på Grønlandsgade 3 og på Superbrugsen grund på Hans Schacksvej 2, hvor mange af mågerne yngler på Superbrugsens flade tag.

Vinduespudseren kommer hver måned

Brugsuddeler Jan Sandgaard har også indtryk af, at der er flere måger i år, end der plejer at være, men lige som kommunen har han ingen idé om hvorfor.

Heldigvis er der ingen af hans ansatte, der er blevet angrebet af måger.

- Det har vi ikke oplevet, men det er nok, fordi vi møder tidligere, end de kommunalt ansatte, siger Jan Sandgaard med et grin.

Han er til gengæld træt af at mågerne overskider brugsens facade og pladsen foran. Specielt brugsens vinduer er hårdt udsatte. En rundtur på førstesalen i brugsen afslører, at der er masser af mågeklatter på vinduerne, selvom vinduespudseren kommer forbi hver måned.

- Nogen gange er det næsten synd, at han skal komme, for inden han når at køre herfra, er det hele skidt til igen, siger Jan Sandgaard.

Bilvask til mågeklatter

Brugsuddeleren har selv prøvet at holde mågerne væk fra taget ved at opstille attrapper af ugler og ørne, men dem er mågerne ligegalde med.

Værst var det i foråret, hvor håndværkere var oppe på Superbrugsens tag for at installere et nyt ventilationssystem.

- Mågerne var så aggressive, at der var en håndværker, der måtte stå og holde mågerne væk, mens de andre arbejdede. De var rigtigt trætte af mågerne, fortæller Jan Sandgaard, der som en sand købmand alligevel har fundet ud af, hvordan han kan tjene penge på mågerne.

- Det er jo derfor, vi gerne vil have en bilvask, så kan man lige køre over og vaske mågeklatterne af, siger han med et glimt i øjet.

Brugsuddeleren regner med, at brugsens nye bilvask er klar til at tage kampen op med mågeklatterne sidst på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce