Annonce
Kerteminde

Nu skal siloen rives ned: Det sidste levn af en levende havn står for fald

De runde Muus-siloer blev revet ned i 2013, og om alt går, som byrådet planlægger det, så bliver FAF-højsiloen revet ned formentlig i begyndelsen af 2020, og så er det sidste levn fra en levende erhvervshavn forsvundet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Beslutningen om at rive den høje FAF-silo ned blev i realiteten truffet, da byrådet i december vedtog havneplanen. Den 13. august er en lokalplan, der skal bane vej for nedrivningen, på dagsordnen.

Kerteminde: Den silo er ikke værd at gemme på. Sådan cirka står der i den Kulturarvsmasterplan, byrådet brugte som baggrund, da de skabte havneplanen.

Og med havneplanen, besluttede byrådet også, at siloen skal rives ned. Men for at det skal gå rigtigt til, er man nødt til først at lave en lokalplan for nedrivningen, og den er på teknisk udvalgs dagsorden den 13. august.

Med nedrivningen af siloen fjerner man det sidste levn af en levende havn. Eller som arkitekt Anders Sunke formulerede det i 2016 - den sidste rest autenticitet, der er tilbage på Nordre Havnekaj - den sidste bid kulturhistorie.

Annonce

Nedrivning er rettidig omhu

Den lokalplan, teknisk udvalg nu skal se på, er en nedrivningslokalplan. Medens nedrivningsprocessen så er i gang, skal der laves en ny lokalplan, der sikrer byggeret, og den vil erstatte nedrivningslokalplanen for området. At der laves to forskellige lokalplaner i stedet for en samlet er ifølge dagsordnen for at "sikre fremdrift i processen".

- Det er rettidig omhu, siger formand for teknisk udvalg Jesper Hempler.

- Lokalplanarbejdet sammen med indsigelsesfrist tager et par måneder, så skal nedrivningen formentlig i udbud (hvis lokalplanen vedtages, red), inden arbejdet rent faktisk kan gå i gang. Så skal vi i gang nu, så vi er klar, hvis der nu skulle stå en køber klar, når udbudsfristen udløber til september. Der skal jo ikke stå en silo i vejen, hvis køber er klar til at gå i gang med det samme.

En silo til maltbyg

Den høje FAF-silo, der blev bygget i 1961, var en del af en aktiv erhvervshavn. Der var i forvejen Muus-siloerne, men med FAF-siloen kom den nyeste "teknologi" til Kerteminde Havn.

- Kerteminde var dengang kendt for at levere masser af godt maltbyg, og det sendte vi landmænd jo ind til havnen, hvor det kom i siloen, indtil der kom et skib og tog det om bord. Der gik masser af maltbyg ud og ind af siloen hvert år, fortæller Jens Wistoft Larsen, Brockdorff, der var borgmester i 1974-87. Dengang var havnen en stor arbejdsplads.

- Det var jo en anden tid. Ud over FAF- og Muus-siloerne var der jo også trælasten og Frøkulturen.

Siloen fik sin chance

Det var, medens Else Møller var borgmester i 2002-06, at FAF forlod havnen og siloen.

- De havde pligt til at forlade deres lejemål i ryddet stand, men i stedet betalte de et beløb til kommunen, som så skulle bruge pengene til at rydde grunden, fortæller hun.

- Vi havde også vedtaget at rive den ned, men så kom der en mand med et projekt for siloen, han gerne ville realisere. Nedrivningen blev udskudt for at lade mulighede for at udnytte siloen stå åben. Personligt ville jeg gerne have den revet ned dengang, og det vil jeg fortsat gerne - nu har den da fået adskillige chancer.

Det med chancerne for udnyttelse har aldrig imponeret Wistoft Larsen:

- Hvis du sparker med en spids sko på en væg, kan det høres i hele siloen. Den kan ikke bruges til noget.

Sejlernes landkending

Men for nogle drejer det sig om følelser og historie. Og for mange sejlere drejer det sig om et vartegn, de bruger til at tage landkending.

Østfyns Museer mener imidlertid ikke, at der er meget historiens vingesus over den høje silo:

- Siloen er det sidste store bygningsværk i den gamle erhvervshavn. Bygningen kan ikke alene udgøre fortællingen om erhvervshavnens historie, hedder det helt uimponeret i Kulturarvsmasterplanen.

Når (hvis) teknisk udvalg og siden byrådet bakker op om lokalplanforslaget, bliver det sendt i høring i fire uger, hvor alle og enhver kan komme med kommentarer til det.

Medmindre, der kommer meget tungtvejende indsigelser, vil nedrivningen herefter kunne gå i gang omkring nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce