Annonce
Kerteminde

Nu skal siloen rives ned: Det sidste levn af en levende havn står for fald

De runde Muus-siloer blev revet ned i 2013, og om alt går, som byrådet planlægger det, så bliver FAF-højsiloen revet ned formentlig i begyndelsen af 2020, og så er det sidste levn fra en levende erhvervshavn forsvundet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Beslutningen om at rive den høje FAF-silo ned blev i realiteten truffet, da byrådet i december vedtog havneplanen. Den 13. august er en lokalplan, der skal bane vej for nedrivningen, på dagsordnen.

Kerteminde: Den silo er ikke værd at gemme på. Sådan cirka står der i den Kulturarvsmasterplan, byrådet brugte som baggrund, da de skabte havneplanen.

Og med havneplanen, besluttede byrådet også, at siloen skal rives ned. Men for at det skal gå rigtigt til, er man nødt til først at lave en lokalplan for nedrivningen, og den er på teknisk udvalgs dagsorden den 13. august.

Med nedrivningen af siloen fjerner man det sidste levn af en levende havn. Eller som arkitekt Anders Sunke formulerede det i 2016 - den sidste rest autenticitet, der er tilbage på Nordre Havnekaj - den sidste bid kulturhistorie.

Annonce

Nedrivning er rettidig omhu

Den lokalplan, teknisk udvalg nu skal se på, er en nedrivningslokalplan. Medens nedrivningsprocessen så er i gang, skal der laves en ny lokalplan, der sikrer byggeret, og den vil erstatte nedrivningslokalplanen for området. At der laves to forskellige lokalplaner i stedet for en samlet er ifølge dagsordnen for at "sikre fremdrift i processen".

- Det er rettidig omhu, siger formand for teknisk udvalg Jesper Hempler.

- Lokalplanarbejdet sammen med indsigelsesfrist tager et par måneder, så skal nedrivningen formentlig i udbud (hvis lokalplanen vedtages, red), inden arbejdet rent faktisk kan gå i gang. Så skal vi i gang nu, så vi er klar, hvis der nu skulle stå en køber klar, når udbudsfristen udløber til september. Der skal jo ikke stå en silo i vejen, hvis køber er klar til at gå i gang med det samme.

En silo til maltbyg

Den høje FAF-silo, der blev bygget i 1961, var en del af en aktiv erhvervshavn. Der var i forvejen Muus-siloerne, men med FAF-siloen kom den nyeste "teknologi" til Kerteminde Havn.

- Kerteminde var dengang kendt for at levere masser af godt maltbyg, og det sendte vi landmænd jo ind til havnen, hvor det kom i siloen, indtil der kom et skib og tog det om bord. Der gik masser af maltbyg ud og ind af siloen hvert år, fortæller Jens Wistoft Larsen, Brockdorff, der var borgmester i 1974-87. Dengang var havnen en stor arbejdsplads.

- Det var jo en anden tid. Ud over FAF- og Muus-siloerne var der jo også trælasten og Frøkulturen.

Siloen fik sin chance

Det var, medens Else Møller var borgmester i 2002-06, at FAF forlod havnen og siloen.

- De havde pligt til at forlade deres lejemål i ryddet stand, men i stedet betalte de et beløb til kommunen, som så skulle bruge pengene til at rydde grunden, fortæller hun.

- Vi havde også vedtaget at rive den ned, men så kom der en mand med et projekt for siloen, han gerne ville realisere. Nedrivningen blev udskudt for at lade mulighede for at udnytte siloen stå åben. Personligt ville jeg gerne have den revet ned dengang, og det vil jeg fortsat gerne - nu har den da fået adskillige chancer.

Det med chancerne for udnyttelse har aldrig imponeret Wistoft Larsen:

- Hvis du sparker med en spids sko på en væg, kan det høres i hele siloen. Den kan ikke bruges til noget.

Sejlernes landkending

Men for nogle drejer det sig om følelser og historie. Og for mange sejlere drejer det sig om et vartegn, de bruger til at tage landkending.

Østfyns Museer mener imidlertid ikke, at der er meget historiens vingesus over den høje silo:

- Siloen er det sidste store bygningsværk i den gamle erhvervshavn. Bygningen kan ikke alene udgøre fortællingen om erhvervshavnens historie, hedder det helt uimponeret i Kulturarvsmasterplanen.

Når (hvis) teknisk udvalg og siden byrådet bakker op om lokalplanforslaget, bliver det sendt i høring i fire uger, hvor alle og enhver kan komme med kommentarer til det.

Medmindre, der kommer meget tungtvejende indsigelser, vil nedrivningen herefter kunne gå i gang omkring nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce