Annonce
Fyn

Nu skal Ole Birk Olesen (LA) forsvare sin kovending: Derfor skal Storebæltsbroen fortsat malkes

Regeringen og Dansk Folkeparti vil lade bilisterne på Storebæltsbroen betale 7,9 milliarder til nye veje og togskinner frem mod 2030. Arkivfoto: Laust Jondal
Ministeren ville gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, mens andre politikere ville stoppe med at bruge broen som malkeko. Det modsatte er sket, og nu mødes de til debat på Fyens Stiftstidendes scene på det store valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense

Skal bilisterne på Storebæltsbroen fortsætte med at betale for formål, der intet har med broen at gøre? Ja er svaret i regeringen og Dansk Folkepartis storstilede plan for de kommende mange års investeringer i nye veje, togskinner og anden infrastruktur. 7,9 milliarder kroner skal bilisterne på Storebælt bidrage med frem til 2030, og de skal ikke gøre sig forhåbninger om nye takstnedsættelser på broen. Det forhindrer den kommende Femern-forbindelse og en mulig Kattegatbro.

Men hvordan hænger det sammen med, at transportminister Ole Birk Olesens parti Liberal Alliance gik til valg på, at det skulle være gratis at køre over broen? Og hvordan vil fynske politikere forklare, at de gang på gang har sagt, at det skulle være slut med at bruge pengene på Storebælt til andet end at afvikle broens gæld, og alligevel er det sket?

På søndagens store valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense inviterer Fyens Stiftstidende til debat om broafgiften. På scenen er transportminister Ole Birk Olesen, klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), Trine Bramsen (S) og Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested.

En af de skarpeste kritikere af broafgiften på Storbælt er direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

- Den gør det sværere at tiltrække medarbejdere på tværs af bæltet og bremser samhandel mellem Øst- og Vestdanmark. Afgiften er en barriere for vækst, og det er helt urimeligt, at der på broen skal opkræves en afgift til at betale for ting, der intet har med broen at gøre, siger hun.

Lavere takster efter aviskampagne

I 2014 søsatte Fyens Stiftstidende kampagnen "Broafgift nej tak", og siden er det især blevet billigere at pendle over broen i bil. Da V-regeringen tiltrådte i 2015 blev vedtaget øget skatterabat og lavere takst for pendlere. Det betød sammenlagt en besparelse på 40 procent.

Siden har de nuværende regeringspartier og DF vedtaget, at alle skal slippe 25 procent billigere, når de kører over broen. Takstnedsættelsen sker i to etaper. 1. januar 2018 blev det 15 procent billigere at passere Storebælt, og den fulde takstnedsættelse på 25 procent er en realitet i 2023, når Fynske Motorvej er udvidet på Vestfyn. Til den tid vil det typisk koste netto årligt 10.120 kroner at passere Storebæltsbroen i bil for at arbejde på den anden side af bæltet. Det er godt 20.000 kroner mindre end ved aviskampagnens start i 2014.

Finansieringen af takstnedsættelserne sker ved at forlænge gældsafviklingen på broen.

I regeringen og DF's infrastrukturforslag lægges op til igen at øge skattefradraget for at pendle over broen. I dag er fradraget på 12.400 kroner, og det vil partierne øge med 2.250 kroner fra 2021.

Annonce

Malkningerne

Storebæltsbroen har ellers været en kæmpesucces. Siden åbningen i 1998 er antallet af køretøjer steget og steget, og broens gæld ville være tilbagebetalt om cirka seks år, hvis indtægterne fra bilisterne kun var blevet brugt på broen. Nu forventes broen gældfri i 2032 og endnu senere, hvis der igen trækkes et stort milliardbeløb ud til infrastruktur andre steder i Danmark.

Den største malkning af brokassen skete i 2009, da næsten alle Folketingets partier blev enige om de kommende års store investeringer i veje, tog og anden infrastruktur. Ni milliarder skulle broafgiften på Storebælt bidrage med. Senere blev fundet penge til politiforlig og erhvervspakke, og i 2017 blev regeringen og DF enige om, at brokassen skulle betale for den igangsatte udvidelse af Fynske Motorvej på Vestfyn (2,1 milliarder). Nu vil de samme partier tage yderligere 7,9 milliarder som en del af finansieringen af ny hærvejsmotorvej, Limfjordsforbindelse, motorvejsudvidelse ved Odense og de andre projekter for i alt 112 milliarder kroner i forslaget til investeringer i infrastruktur frem mod 2030.

Men den måde at finansiere infrastruktur er dårlig for samfundsøkonomien, fremfører professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau fra DTU.

- Det giver mere vækst at lade skatteborgerne betale for nye veje i stedet for at have kunstigt høje priser på Storebæltsbroen, siger han.

Annonce

Hensyn til andre broer

I sit trafikudspil fastslår regeringen og DF imidlertid, at det er nødvendigt at fastholde taksten på Storebæltsbroen, hvis økonomien skal hænge sammen i den kommende Femernforbindelse til Tyskland og en brugerbetalt Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland.

- I det spil bliver især fynboerne tabere, fordi de vil få mindst glæde af en Femernforbindelse og en Kattegatbro. Samfundsøkonomisk kunne det jo også være, at der var større gevinst ved at sænke taksterne på Storebæltsbroen end at bygge en Kattegatbro. Den undersøgelse savner jeg, siger Mogens Fosgerau.

Debatten på valgfolkemødet foregår kl. 15.30 på "Den politisk (u)korrekte scene" og ledes af Fyens Stiftstidendes opinionsredaktør Peter Hagmund.

Storebælt storebæltsbroen infrastructure bro transport great belt bridge sprogø østbroen . Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mai-Britt skal ikke længere holde vejret af nervøsitet: To år efter politiker-løfte er vakkelvornt vippeleje omsider blevet fikset

Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Frygteligt, grotesk og helt vanvittigt: Folketinget kræves på banen i sag om 'betongulv' i skovbund

Fyn For abonnenter

Nyborg-rektor kæmper for opholdstilladelse til syrisk elev: - Jeg tror på Aya, når hun siger, hun er i fare

Annonce