Annonce
Kultur

Nu skal der holdes øje med Posten

Odense Kommune skal fremover holde skarpere øje med økonomien på Posten og Dexter, mener Kunstrådet.

Når Posten og Dexter fra 1. januar overtages af Odense Kommune, er der behov for en meget tæt økonomistyring fra kommunens side.

Det siger Jan Ole Traasdahl, specialkonsulent i Kunstrådet, der gennem den seneste turbulente tid for Posten og Dexter løbende har været i dialog med Odense Kommune.

Han fremhæver det øgede fokus på økonomien som en af ulemperne ved ikke at forblive selvejende institution.

- Som selvejende institution er ansvaret mere tydeligt afgrænset, fordi man ofte er mere driftsorienteret. Som kommunal institution kan der være en fare for, at man glider ind under samme tænkning som virksomhedsområder, der ligger fjernt fra et spillested, fordi kommunen driver mange forskellige slags virksomheder, siger Jan Ole Traasdahl.

Han er derfor overbevist om, at Odense Kommune vil være særligt opmærksomme på Posten og Dexter i den kommende tid. Alligevel vil han ikke komme med gode råd til Odense Kommune.

- Efter Kunstrådets opfattelse agerer kommunen målrettet og konstruktivt i denne situation. Vi har tiltro til, at kommunen holder fokus på den aftale, man har indgået med Kunstrådet og kommer i gang med alle de spændende opgaver, der ligger i den, når aftalen træder i kraft 1. januar, siger han.

Annonce

Stærkt musikliv

Postens krise og Odense Kommunes overtagelse kom ikke som nogen overraskelse for ham, da Kunstrådet har fulgt udviklingen gennem længere tid.

- Under hele forløbet har vi været meget på bølgelængde med Odense Kommune om, hvad der kræves for at drive et rytmisk spillested. Formelt set sker der nu det, at Kunstrådet indgår en ny kontrakt med Odense Kommune, hvor kommunen både er tilskudsyder og driftsherre. Så vi går fra en treparts- til en topartskontrakt, forklarer Jan Ole Traasdahl.

Ifølge ham vil Kunstrådet lægge meget vægt på, at der fremover er en meget klar afgrænset afdeling af Odense Kommune, som hedder Posten og Dexter.

- For spillestedet får denne ordning ikke den store betydning. Det er bare en anden formel konstruktion. Og om det er bedst at være en kommunal eller selvejenede institution, kan man ikke give noget generelt svar på. Men det er vores oplevelse, at det, der sker i Odense nu, er meget konstruktivt og det helt rigtige skridt, når man har haft de problemer, som der har været skrevet om, siger Jan Ole Traasdahl og tilføjer, at det afgørende er, at musiklivet i Odense er stærkt.

- Der er stor vilje og ønske om et spillested, der kan sikre kvalitet og bredde. Det er grundlaget for, at vi har haft tillid til, at denne løsning var den bedste, siger han.

En vant rolle

Ellen Drost er som afdelingschef i Odense Kommunes By- & Kulturforvaltning den, der har en del af ansvaret for den tættere økonomikontrol. Og hun er tryg ved udsigten til den nye arbejdsopgave:

- Vi har i forvejen erfaring med at drive mange forskellige kulturvirksomheder i kommunen. Der er både teatre, udstillingsteder og museer, der drives som virksomheder i virksomheden, så et spillested gør mig ikke synderligt nervøs, siger hun, men medgiver, at der er stor forskel på at drive et rytmisk spillested som en kommunal institution frem for en selvejende institution.

- Det er to forskellige måder at drive kulturel virksomhed på, og nu bliver Odense Kommune direkte ansvarlig for, hvad der foregår Posten. Så det er en helt anden rolle, vi får. Men det er en rolle, vi er vant til med andre kulturinstitutioner, siger Ellen Drost.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce