Annonce
Odense

Nu skal de sidste også have hjælp: Rådmand vil afskaffe hjemløshed i Odense

Rådmand Brian Dybro fotograferet i gården ved Kirkens Korshærs dag- og natvarmestue i Østergade. Et sted der blandt andet forsøger at samle nogle af de hjemløse op. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Odense har godt styr på hjemløshed sammenlignet med de andre større danske byer. Men rådmand Brian Dybro (SF) går skridtet videre og vil helt afskaffe hjemløshed, så vidt det er muligt. Nyt ekspertpanel skal hjælpe til.

Ingen personer skal være hjemløse i Odense.

Sådan lyder rådmand Brian Dybros (SF) vision for det arbejde, han snart sætter i gang.

Til formålet har han nedsat en ekspertgruppe bestående af såvel lokale som nationale eksperter på området og folk med kendskab til, hvordan virkeligheden ser ud. De skal til en workshop i februar komme med deres bud på, hvad Odense kan gøre for at blive endnu bedre.

- Jeg bliver nogle gange hidsig, når jeg kommer til at tænke over, at der i det her velstående samfund er mennesker, som i den grad lever et helvedes liv. Det kan ikke være rigtigt. Jeg ved godt, at det ikke er et problem, man lige løser på en formiddag, men jeg har også set eksempler på noget, der minder om mirakler, når vi får sat ind med den rigtige hjælp, og psykiatrien også kommer ind over. Det kan lade sig gøre at give de her udsatte mennesker et bedre liv. Og vi skal gøre vores bedste, for alle fortjener en chance for at få et godt liv, siger Brian Dybro.

Annonce

Ekspertgruppen

Rådmand Brian Dybro (SF) har nedsat en ekspertgruppe, der skal mødes til en workshop sidst i februar og komme med en række anbefalinger til, hvordan hjemløsheden kan komme endnu længere ned.

Gruppen består blandt andet af:

Lars Benjaminsen (VIVE), Nanna Godtfredsen (Gadejuristen), Mette Guul (Reden Odense), Heinz Wolf (Kirkens Korshær Østergade), Tommy Holst (SSP Odense) og Johnny Rasmussen (Udsatterådet). Fra Odense Kommune: Annette Nancke (Heroinklinikken), Nina Andersen (Akutteam Odense), Erik Holm (Vista Balboa), Kirsten Mærsk (Nordatlantisk Hus) Tom Rønning og Jacob Ludvigsen (Boligsociale Indsatser), Kirsten Haaning (Uddannelse), Jacob Knudsen (CFU), Jane Findahl og Susanne Kvolsgaard, koncernchefer i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Et realistisk mål

Odense har igennem mange år ligget lavt i de nationale hjemløsetællinger.

Ved målingerne i 2017 og 2019 blev der således registreret 113 og 125 hjemløse i Odense - og af dem sov bare 11 på gaden (2019-tal red.). 48 sov på herberg og natvarmestue, mens resten reelt var hjemløse selv om de sov hos venner og bekendte.

Brian Dybro er godt klar over, at det er umuligt at få tallet ned på et rundt nul, men derfor vil han ikke give op:

- Vi skal være så langt nede i antal, at vi kender de mennesker, vi taler om, og vide, hvordan vi er i gang med at hjælpe dem. Derfor er Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i gang med at kortlægge, hvem de er, og hvordan vi hjælper dem bedst muligt, siger han.

Billige boliger

En væsentlig del af forklaringen på, at Odense klarer sig så godt, er, at der er mange billige lejligheder. Derudover har forvaltningen haft et tæt samarbejde med de almene boligforeninger og på den måde fået anvist små 200 lejligheder om året.

De ligger i størrelse på mellem 50 og 80 kvadratmeter med en husleje på 2500 til 4000 kroner plus forbrug.

Odense blev for nylig fremhævet ved en international konference for at have lavet en boliggaranti til hjemløse, netop i samarbejde med boligforeningerne, og kommunen er også blevet en af 19 partnere i Hjem til Alle-alliancen, der arbejder på at forebygge og reducere hjemløshed blandt danske unge.

- Vi har de billige boliger, vi skal bruge lige nu, men der skal også være billige boliger om 10 og 15 år, og derfor er det vigtigt, at vi tager det forhold med i planlægningen, når der bygges nyt. Ikke mindst fordi der også kommer en bølge af udflytninger fra Vollsmose, fortæller Brian Dybro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Annonce