Annonce
Odense

Nu siger Crawley stop: Vil have millioner til underfinansierede anbringelser

Det skal ikke længere være folkeskolerne og børnehaverne, der skal aflevere penge til det stigende antal anbringelser, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R). Til budgetforhandlingerne vil hun derfor kæmpe for flere millioner til det område, hun kalder for kronisk underfinansieret. Arkivfoto: Lasse Hansen
Endnu et millionunderskud truer anbringelsesområdet, og nu vil børn- og ungerådmanden ikke længere være den flinke i klassen og selv finde pengene, siger hun. Også socialrådmanden efterlyser en løsning, men borgmesteren langer ud efter Crawleys evner.

Det har været sådan i årevis, og den er gal igen. Men nu skal det være slut.

Folkeskolerne og daginstitutionerne skal ikke længere betale for den konstante pengemangel til anbringelser, mener børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

- Nu holder jeg op med at være den flinke i klassen, understreger hun.

- Jeg har som rådmand i fem og et halvt år overholdt alle budgetter. Men denne gang skal der nye penge til. Anbringelsesområdet har været kronisk underfinansieret, og der har ikke været et eneste år, hvor vi ikke har manglet penge. Nu siger jeg stop.

Et budgetkig på årets første fire måneder viser et underskud på 24,1 millioner kroner i den afdeling, der hedder Familie og Velfærd, og millionmanglen skyldes blandt andet "en markant stigning i antallet af nye anbringelser", lyder det fra Børn- og Ungeforvaltningen.

De mere konkrete tal bliver politikerne præsenteret for på et udvalgsmøde i slutningen af juni.

Artiklen er opdateret med oplysning i faktaboksen ”Flere har underskud” om, at der er iværksat tiltag, så By- og Kulturforvaltningen ikke kommer ud af 2019 med et underskud på 31 millioner kroner, som tidligere angivet.

Annonce

Flere har underskud

Fire ud af fem forvaltninger i Odense Kommune er gået ud af dette års første måneder med et millionunderskud.

By- og Kulturforvaltningen manglede på et tidspunkt 31 millioner kroner. Underskuddet skyldes især for store lønudgifter, en dyr Wagner-opsætning og færre besparelser på bygninger og energiforbrug end ventet. Rådmand Jane Jegind går opmærksom på, at hun siden blandt andet har iværksat en fyringsrunde for at rette op og meddeler nu, at der på grund af de nye tiltag ikke vil være underskud i 2019.

- Jeg har meddelt meget klart til forvaltningen, at det ikke er acceptabelt at gå ud af året med underskud i den størrelsesorden, har rådmand Jane Jegind (V) understreget.

Ældre- og Handicapforvaltningen har brugt 27,9 millioner kroner for meget - blandt andet fordi flere og flere ældre har brug for mere og mere hjælp, fordi det er svært at få medarbejdere, og vikarforbruget derfor er højt, og fordi kommunen har stigende udgifter til patienter, der udskrives fra sygehuse.
- Forvaltningen er under pres på flere områder, men nu reber vi sejlene, og så er vi jo ved at omprioritere 200 millioner for at skaffe penge til det demografiske pres, siger rådmand Søren Windell (K).

Dertil kommer - som beskrevet i artiklen - Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Kun Borgmesterforvaltningen kan vise et overskud. Det er på 58,3 millioner kroner og skyldes blandt andet færre udgifter til løn, færre elever og en forsinkelse af nye it-systemer.

Tæt på uanstændigt

Men allerede nu er rådmanden altså klar med sin opfordring.

- Tidligere på året (hvor der også viste sig et underskud, red.) lavede vi en genopretningsplan, og den har i nogen grad hjulpet. Men det er ikke nok, forklarer Susanne Crawley Larsen.

- Så kan vi selvfølgelig lave en genopretningsplan 2.0, der skal hente de 24 millioner ind. Men de metoder, der vil være brug for, går for tæt på, hvad jeg synes er anstændigt. Det kan være at hjemtage børn fra plejefamilier for i stedet at anbringe børnene på egne værelser.

Og den hidtidige løsning, der har ladet andre dele af Børn- og Ungeforvaltningens budget dække underskuddet, dur heller ikke, påpeger hun.

- I en tid, hvor hele landet går i demonstration for minimumsnormeringer, og hvor der tales om, at inklusionen er fejlet, er det ikke muligt af tage pengene fra de mindste eller fra skolerne, synes Crawley.

I stedet vil hun, når Odense Kommunes samlede budget efter sommerferien skal forhandles, argumentere for flere penge til anbringelsesområdet.

Går tid før forebyggelsen virker

Du har gennem hele din tid som rådmand været optaget af forebyggelse. Er det ikke en bedre vej at gå?

- Der går tid, før det virker. Og jo tættere vi kommer på familierne og jo hyppigere vi ser dem - for eksempel med mere sundhedspleje - jo mere får vi også øje på. Men vi har også sparet på forebyggelse, og det er uklogt, siger Susanne Crawley Larsen.

Rød bloks skattestigning - den såkaldte velfærdsprocent - har ellers leveret penge også til udsatte børn, men med en anden hånd er der fjernet kroner, så samlet set har budgettet de seneste år til netop det område været nogenlunde stabilt - underfinansieret. Crawley siger:

- Det skaber utryghed hos både medarbejdere og familier. Det område skal have nogle penge og noget ro.

Men flere af de andre forvaltninger har jo også underskud?

- Nu er jeg sat i verden for at sikre de bedste forhold for kommunens 38.000 børn. Andre har andre pligter.

Er der alternativer?

En af de andre er Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand. Det er hans forvaltning, der overtager de udsatte og anbragte børn, når de vokser ud af Børn- og Ungeforvaltningen. Og også Dybro står med et underskud efter årets første måneder.

- Vores økonomi bliver presset af længere og dyrere anbringelser på det specialiserede socialområde, hvor nogle unge har behov for mere specialiserede indsatser blandt andet på grund af voldsom angst og alvorlige spiseforstyrrelser, forklarer han.

- Vi står til et forventet merforbrug på grund af det her på 8 millioner kroner i år, og sidste år kostede det os 10 millioner kroner ekstra. Der er tale om udgifter, vi ikke kan gøre noget ved - for eksempel beslutninger om, at unge fortsat skal være anbragt, indtil de bliver 23 år. Her kan vi ikke gøre andet end bare at betale.

- Men problemet er, at vi ikke har flere penge, end vi har, så derfor prøver vi lige nu at se, om vi kan spare på nogle tidligere og ikke så omfattende indgreb. Men er det klogt? Risikerer vi ikke på den måde, at problemerne senere i livet bliver markant større, spørger han.

Derfor opfordrer han ligesom Susanne Crawley Larsen til, at problemet løses, og pengene findes ved byrådets budgetforhandlinger.

Desuden mener Brian Dybro, at de gentagne budgetoverskridelser på anbringelsesområdet giver god grund til en nærmere analyse.

- Vi ser det jo også andre steder i landet, så det er et generelt problem. Men hvad dækker det over? En ting er at finde flere penge, og det skal vi, men det ville også give god mening at se på, hvad det skyldes. Kan man finde alternativer, eller er det bare sådan det er?

Rub neglene

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) understreger, at udsatte børn også er et område, der bekymrer ham. Men umiddelbart har han ikke stor forståelse for, at Crawley efterspørger flere penge.

- Min anbefaling vil være i første omgang lige at rubbe neglene og i Børn- og Ungeudvalget hjælpe hinanden med at finde en løsning ud fra den plan, jeg kan forstå direktøren vil lægge frem.

Så du er ikke enig i, at området er underfinansieret?

- Det er rigtigt, at Børn- og Ungeforvaltningen i en del år ikke har evnet at få styr på det her område. Og hvis rådmanden ikke ser sig i stand til at løse det og giver op, så står det da hende frit for at tage det op til budgetforhandlingerne, siger Rahbæk Juel.

- Det her handler ikke om at være flink i en klasse, men om børn i en udsat position.

Kommunes samlede budget på cirka 12,5 milliarder kroner ventes at blive forhandlet på plads i september og endelig vedtaget i oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce