Annonce
Faaborg-Midtfyn

Nu sælger han sit hus: Vejbump gør det umuligt for brandmand at nå frem i tide

Denne slags bump er der etableret to af i René Jønsson Højbjergs boligområde, hvor hastigheden er sat ned til 30 km/t. De betyder, han sjældent kan nå frem til udrykninger. Foto: Torsten Cilleborg
Kommunen kan ikke genkende billedet af, at vejbump generer brandfolk så meget, at de har problemer med at nå frem til udrykninger i tide

Faaborg: Flere og flere bump på vejene i Faaborg sænker hastigheden og giver større trafiksikkerhed, men for udrykningskøretøjer er trafikchikaner et dagligt helvede. De giver ikke blot bøvl for udrykningskøretøjerne. For flere deltidsbrandmænd giver vejbump så store forsinkelser, at de ikke kan nå frem til stationen, før slukningstoget er kørt.

En af dem, Réne Jønsson Højbjerg, tager nu konksekvensen og sætter sit hus til salg for at flytte tættere brandstationen på Engvej i Faaborg.

- I år er jeg nået frem tidsnok til at nå med på én brandudrykning. Så sent som i søndags, da der var en udrykning til en brand i Aastrup, nåede jeg for sent frem, fortæller 46-årige René Jønsson Højbjerg, som har været frivillig brandmand i 11 år - og elsker sit deltidsjob.

Annonce
René Jønsson Højbjerg klagede over de nyetablerede bump til kommunen - men fik aldrig noget svar. Foto: Torsten Cilleborg

Har kun fem minutter

René Jønsson Højberg er en af de læsere, som har reageret på avisens kampagne "Vores Veje", hvor vi har bedt læserne om input til, hvad der vil være relevant at undersøge nærme omkring trafik og transport på de faaborg-midtfynske veje. Ved en læserafstemning var det netop René Jønsson Højbjergs spørgsmål, der fik flest stemmer. Han spurgte:

"Er der overhovedet nogen, der tænker over, at i tilfælde af udrykning er det hvert sekund, der tæller? Jeg har fornyligt oplevet, at der er lavet vejbump og 30 km begrænsninger i mit nærområde, og det har betydet, at jeg har meget, meget svært ved at nå med til brand, når vi bliver kaldt ud."

René Jønsson Højbjerg bor på Peter Wessels Vej 26 i det nordvestlige Faaborg. Brandstationen ligger på Engvej 5, tæt på rundkørslen til havnen. Ifølge Google Maps er turen på tre km, og den tager nøjagtigt fem minutter at køre i bil. Fem minutter er, hvad instruksen siger, at brandfolkene har til at nå frem, fra alarmen går og til slukningstoget kører, når der er en udrykning.

Får chefen på nakken

Det var i forvejen en stram tidsplan for René Jønsson Højbjerg, men sidste efterår valgte kommunen at etablere to bump på henholdsvis Peter Skrams Vej og Peter Wessels Vej, altså i René Jønsson Højbjers boligområde - og samtidig nedsætte den tilladte hastighed på strækningen til 30 km/t. Det skete først og fremmest for at tilgodese de svage trafikanter i det børnevenlige villakvarter.

- Det er sympatisk. Jeg har selv små børn, og jeg bruger meget tid på at lære om trafiksikkerhed, men der er andre måder, hvorpå man kan højne trafiksikkerhed, for eksempel at sætte bomme op ved krydsende cykelstier, og i hvert fald har det andre konsekvenser. I det løbet af det seneste år, er der kun en udrykning, jeg er nået frem til i tide, og det har blandt andet betydet, at jeg har været kaldt til samtale med min chef, som påtalte, at jeg for sjældent kan nå frem, fortæller den tidligere slagteriarbejder hos Danish Crown i Faaborg, der nu er ansat som lagerarbejder hos Fipros i Ebberup.

Så sent som i søndags missede René Jønsson Højbjerg en brand. Et hus på Svendborgvej i Aastrup udbrændte totalt. Foto: Maria Retoft Pedersen.

Rekrutteringscirklen indsnævres

Claus Nørsøller, Faaborg, der er indsatsleder for udrykninger ved Beredskab Fyn, nikker genkendende til problematikken:

- Det er nu engang sådan, at jo mere man ændrer på logistikken, hvad enten det er etablering af bump, lavere hastigheder eller lyskryds, så indsnævrer det den cirkel, inden for hvilken vi kan rekruttere brandmænd, der kan nå frem i tide. Førhen rekrutterede vi mange deltidsbrandmænd fra den store virksomhed, Danish Crown, der jo næsten lå nabo til brandstationen, og efter slagteriets lukning har vi haft sværere ved rekrutteringen, så vi oftere må bede om assistance fra nabostationer, siger han.

Kommunen får ingen klager

Hos Faaborg-Midtfyn Kommune har afdelingsleder ved Natur og Trafik, Ole Tyrsted Jørgensen, svært ved at genkende billedet af, at vejbump giver problemer for udrykningerne:

- Vi etablerer jo netop bump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger for at sænke farten, og der er ingen tvivl om at lavere fart giver færre udrykninger, og dermed også færre uheld beredskabet skal rykke ud til. Hvis det her virkelig var et problem, ville det da give mening, at Beredskab Fyn havde rejst den problematik overfor Faaborg-Midtfyn Kommune, og det har de mig bekendt ikke, siger han.

René Jønsson Højbjerg siger, at han ikke kender noget til, hvilken dialog Beredskab Fyn og Faaborg-Midtfyn Kommune har haft i den sag:

- Jeg kan bare konstatere, at jeg i oktober sidste år, da bumpene blev lagt på Peter Wessels Vej og Peter Skrams Vej sendte en klage til Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor jeg gjorde opmærksom på de problemer, det giver for mig som deltidsbrandmand. Den klage har jeg aldrig modtaget svar på. For mig er situationen så uholdbar, at familien og jeg har sat vores hus til salg, og vores plan er, at vi flytter tættere på brandstationen, fortæller han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce