Annonce
Nyborg

Nu må der igen bygges i Campushaven

Torsdag morgen var der ingen aktivitet på byggepladsen for enden af Sylleskovvej. Foto: Kasper Riggelsen

Tirsdag godkendte byrådet ny lokalplan for det omdiskuterede byggeri af 90 boliger ved gymnasiet. Allerede dagen derpå var Nyborg Kommune klar med den nødvendige byggetilladelse, efter Planklagenævnet tidligere i år erklærede den første tilladelse for ugyldig.

Nyborg: Torsdag morgen åndede alt fred og ro for enden af Sylleskovvej i Nyborg. Men det er kun et spørgsmål om tid, før gravemaskinerne tager fat, hvor de slap i midten af august. På det tidspunkt var udviklingsselskabet Skankon i fuld gang med byggeriet af 90 mindre boliger, også kaldet Campushaven, der især skal komme unge studerende på gymnasiet til gode.

Men Planklagenævnet satte en midlertidig stopper for projektet ved at erklære kommunens byggetilladelse for ugyldig. Onsdag i denne uge kunne kommunens byggesagsafdeling så udstede en ny tilladelse, der tillader etagebyggeri. Det skete blot dagen efter, at et enigt byråd vedtog en ny lokalplan for området.

Planerne har været heftigt diskuteret og kritiseret af en række naboer på Nordmarksvej og Sylleskovvej. De var også til stede på byrådsmødet, men da de ville stille spørgsmål til politikerne, fik de besked på, at det skulle være sket under byrådsmødets andet punkt: spørgsmål fra salen.

I stedet benyttede formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Per Jespersen (S), lejligheden til at gentage budskabet om, at udvalgets medlemmer har lyttet til kritikken. Men, understregede han, bare fordi man er høringsberettiget, er det ikke ensbetydende med, at man får sin vilje.

- Hvis det var tilfældet, havde vi aldrig fået Føtex i Nyborg eller Storebæltsbroen for den sags skyld, tilføjede Per Jespersen.

Annonce

Svar på tiltale

Senest har naboerne indsendt en officiel klage over byggetilladelse med hele 14 klagepunkter. De er gengivet i den nye byggetilladelse sammen med et kort svar fra forvaltningen. Blandt andet har beboerne kritiseret, at der kun en mindre del af de nye boliger er reserveret til unge studerende.

Det kan man dog ikke stille særlige krav om i tilladelsen, påpeger kommunen, som heller ikke køber argumentet om, at der vil være et større støjniveau fra de nye boliger end så mange andre steder. Ligeledes afviser man, at det kan komme på tale at give erstatning for et eventuelt værditab på naboernes boliger.

På et enkelt punkt har den fælles klage fra naboerne dog haft en effekt, nemlig i forhold til krav om korrekt håndtering af regnvand. Det nye byggeri, der er blevet forsinket af flere omgange, er fordelt på fem boligblokke i op til tre etager. Det var ikke tilladt ifølge den gamle lokalplan, og netop derfor blev den første byggetilladelse erklæret for ugyldig.

Forsinkelserne har blandt andet betydet, at mellem 30 og 35 kostskoleelever fra gymnasiet manglede et sted at bo. I første omgang blev det løst ved at stille en række skurvogne op på gymnasiets grund. Siden er de studerende flyttet på det tidligere plejecenter Tårnparken efter aftale med kommunen. Men kun som en midlertidig løsning, indtil byggeriet står klart til brug.

Stor søgning

Skankons direktør, Nikolaj Røjkær, er ikke meget for at sætte en dato på hverken byggestart, eller hvornår byggeriet er færdigt.

- Det ville være useriøst af mig. Man skal tænke på, at vi har været sat helt i stå. Selvfølgelig ønsker vi at komme i gang igen hurtigst muligt, men det skal koordineres med vores underentreprenører. Der er rimelig godt gang i byggeriet i det øvrige Danmark. Derfor bliver det lidt en udfordring, erkender han.

Til gengæld glæder direktøren sig over, at man allerede har fået mange henvendelser fra personer, der overvejer at flytte ind i Campushaven. Et præcis antal kan han ikke give, men der er interesse for "en klækkelig del" af de 90 boliger.

- Det er en meget blandet gruppe. Lige fra unge studerende til folk med et fornuftigt arbejde, som gerne vil bo i noget nyt til en økonomisk attraktiv pris. Så billedet af, at der skulle være tale om kriminelle eller lignende, kan vi slet ikke genkende, siger han og tilføjer, at man har fået henvendelser fra Østfyn, Svendborg og Odense, men også Midtsjælland og København.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];