Annonce
Biler

Nu kommer elbilerne på museum

Allerede i 1901 kunne Illum i København bringe varer ud til kunderne med denne elektriske bil. Foto: Danmarks Tekniske Museum
Vi står på kanten af et gennembrud for elbilerne. Ny udstilling fortæller, at udviklingen startede for mere end 100 år siden, og at der også er en lang dansk forhistorie bag.

Masser af nye elbiler på de danske veje. Sådan tegner billedet for 2020, der med en lang stribe nye modeller med rimelig rækkevidde til fornuftige priser ser ud til at blive det ultimative gennembrudsår for de elektriske biler herhjemme.

Men de første elbiler kom faktisk ud at køre i de københavnske gader allerede omkring år 1900, og nu sætter Danmarks Tekniske Museum i Helsingør spot på, hvad der skete undervejs.

Det sker med udstillingen ”Elbiler på vej – og det har de været længe”.

Udstillingen kommer omkring elbilens historie i Danmark, hvor vi selvfølgelig ikke kan komme uden om den legendariske Ellert, mens også den Hope Whisper, som kørte galt under præsentationen i Forum i 1983, får en plads. Faktisk den selv samme bil.

Annonce

Elbiler på museum

Udstillingen "Elbiler på vej - og det har de været længe" kan ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Den forventes at være der et års tid.

Energi fra solceller

Det gælder også solcelle-hybridbilen Toria Connector, der med et ret spektakulært design forsøgte at give nye dimensioner på elbilen. Det var planen, at den store elbil fra det Ebeltoft-baserede firma skulle kunne køre 30-40 kilometer dagligt på solcellestrøm. Lanceringen skete dog desværre, før teknologien var ordentligt udviklet.

På udstillingen kan man også se det univers af elbiler, som er på markedet i dag.

Her er også udstillet en lille halv snes biler, omringet af plancher, som sætter tingene ind i perspektiv.

Torkil Adsersen, der er inspektør for Danmark Tekniske Museum, forklarer, hvorfor udstillingen kommer netop nu.

- Det er interessant at se det, som sker lige nu, hvor EU har strammet kravene til CO2-udledning, og elbilerne har fået længere rækkevidde. Her er massive investeringer fra bilfabrikkerne, hvor flere har sat en deadline for de fossile biler. Det er måske nu, hvor det store gennembrud for elbilerne kommer. Derfor er det vigtigt at sige, at der ligger en forhistorie bag, siger Torkil Adsersen, som dog peger på, at der stadig er udfordringer med ladestrukturen.

Illum og postvæsenet

Her er mange tråde i forhistorien at trække på. Således havde stormagasinet Illum i starten af dette århundrede en elektrisk bil til at bringe varer ud med, mens postvæsenet i årene omkring første verdenskrig indkøbte mange elbiler, under besættelsen opblomstrede danske producenter af elektriske varevogne som blandt andet Kramer og Zeuthen samt Jensen Elektrovogn, mens 80’erne og 90’erne bød på danske elbil-drømme med modeller som netop Merrild M-car, men også Kewet.

Udstillingen om elbiler på Danmarks Tekniske Museum kan samtidig være en fin anledning til at se de andre mere klassiske udstillinger omkring teknikkens verden.

Den danske solcelledrevne Toria Connector skulle kunne køre 30-40 km hver dag på ren solenergi. Men projektet blev ikke til noget. Foto: Danmarks Tekniske Museum
Hope Whisper skulle indvarsle et dansk industri-eventyr for elbiler. Et brag ind i en barriere var dog meget symbolsk for projektet, der desværre ikke kom rigtigt i gang. Foto: Danmarks Tekniske Museum
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce