Annonce
Danmark

Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer

Efter europaparlamentsvalget søndag er det nu på plads, hvilke 14 danskere der har fået en plads i Europa-Parlamentet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark har 14 pladser i Europa-Parlamentet. Nu er det på plads, hvilke 14 kandidater der har fået pladserne.

Nu er det på plads, hvilke 14 danskere der får en plads i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet består af 751 medlemmer. 14 medlemmer kommer fra Danmark. De 13 kommer til at indtage deres pladser den 2. juli, hvor det nye parlament mødes for første gang. Det 14. medlem får først sin plads, når Storbritannien har forladt EU.

Mandaterne fordeler sig således:

Venstre: 4

Socialdemokratiet: 3

SF: 2

Dansk Folkeparti: 1

Radikale Venstre: 2

Konservative: 1

Enhedslisten: 1

Her er de 14 kandidater, der efter europaparlamentsvalget søndag har sikret sig en plads i Parlamentet.

Listen er i tilfældig rækkefølge.

Annonce

Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard, får lov at beholde sin plads i Europa-Parlamentet. Morten Løkkegaard blev den største stemmesluger ved dette års EP-valg.

Antal stemmer: 207.558

Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti

Pernille Weis, Det Konservative Folkeparti. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Uden den voldsomme politiske erfaring afløser Pernille Weiss den konservative eks-formand Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Hun får Det Konservative Folkepartis eneste plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 80.104

Margrete Auken, SF

Margrete Auken, SF. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

74-årige Margrete Auken var SFs spidskandidat til EP-valget. Hun er nu klar til sin fjerde periode i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 199.522

Søren Gade, Venstre

Søren Gade, Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017

Tidligere minister Søren Gade har klaret sig godt i Vest- og Nordjylland. Med 201.626 stemmer får han også en plads i Europa-Parlamentet. Det meste af mandag var han den EP-kandidat med flest personlige stemmer, men partikollegaen Morten Løkkegaard har overhalet, og Søren Gade er nu den af alle danske kandidater med næstflest stemmer.

Antal stemmer: 201.626

Peter Kofod, Dansk Folkeparti

Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Dansk Folkeparti gik tre mandater tilbage og får derfor kun en enkelt plads i Europa-Parlamentet. Pladsen går til partiets spidskandidat, Peter Kofod.

Antal stemmer: 119.408

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre

Morten Helveg Peteresen, Radikale Venstre. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

De seneste fem år har Morten Helveg Petersen lagt sit virke i Bruxelles, som Radikale Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet. Han er klar til yderligere fem år.

Antal stemmer: 97.667

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jeppe Kofod er klar til sin anden periode i Europa-Parlamentet som spidskandidat for Socialdemokratiet. Ved valget til Europa Parlamentet for fem år siden trak han 170.739 personlige stemmer.

Antal stemmer: 188.757

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Det er første gang, at Enhedslisten stiller op til Europa-Parlamentet. Partiet har sikret sig ét mandat, og spidskandidat Nikolaj Villumsen bliver derfor partiet første kandidat i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 50.567

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet. Foto: Foto: Kasper Palsnov/Scanpix

Nummer to på stemmesedlen under Socialdemokratiet er Christel Schaldemose, der nu har sikret sig en plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 65.179

Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den 21-årige SF'er Kira Marie Peter-Hansen får partiets andet mandat til Europa-Parlamentet. Det var ellers partiets politiske ordfører Karsten Hønge, der stod til at få det andet mandat, men Hønge har takket nej til en plads i Europa-Parlamentet, og det bliver derfor Kira Marie Peter-Hansen, der gør Margrete Auken selskab.

Antal stemmer: 15.765

Asger Christensen, Venstre

Asger Christensen, Venstre. Foto: Peter Leth-Larsen

Landmand Asger Christensen (V) fik et pænt valg til Europa-Parlamentet. Han gik frem i forhold til sidste valg og har nu sikret sig en plads i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 31.303

Niels Fuglsang, Socialdemokratiet

Niels Fuglsang, Socialdemokratiet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Århusianske Niels Fuglsang, der stillede op til Europa-Parlamentet for første gang, kom ind på Socialdemokratiets sidste mandat, hvor han slog Marianne Vind med 2048 stemmer.

Antal stemmer: 29.444

Karen Melchior, Radikale

Karen Melchior, Radikale Venstre. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

38-årige Karen Melchior har ingen erfaring fra Europa-Parlamentet, men kan nu glæde sig over at gøre sin parti-kollega Morten Helveg Petersen selskab i Europa-Parlamentet.

Antal stemmer: 17.292

Linea Søgaard-Lidell, Venstre

Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Linea Søgaard-Lidell, som stillede op til Europa-Parlamentet for første gang, får turen til Bruxelles, når briterne forlader EU.

Antal stemmer: 24.145

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce