Annonce
Odense

Nu bliver Seden Strandby beskyttet mod vandmasserne: Politikere godkender kilometerlangt dige

Der findes allerede en mur i Seden Strandby, som beskytter en del af husene, når vandet stiger. Det er dog nødvendigt at få etableret et dige, hvis hele byen skal være beskyttet i forbindelse med stormflod. Arkivfoto: Sugi Thiru
Politikerne i By- og Kulturudvalget gav tirsdag eftermiddag grønt lys til et 1,2 kilometer langt dige, der skal beskytte indbyggerne i Seden Strandby mod massive oversvømmelser i området. Kommunen betaler en tredjedel, mens beboerne skal betale resten.
Annonce

Efter flere års tilløb og diskussioner om finansieringen, kunne politikerne i By- og Kulturudvalget tirsdag eftermiddag omsider godkende et 1,2 kilometer langt dige i Seden Strandby, som dermed er kommet et stort skridt nærmere.

Diget, der kommer til at bestå af en kombination mellem et jorddige, en støttemur og et mindre stykke med en spunsvæg, skal beskytte den odenseanske landsby mod vandmasserne fra vest og nord. Dertil kommer et allerede godkendt digeforløb på land, som holder vandet fra øst væk fra husene.

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) peger på, at det var et enigt udvalg, der godkendte selve projektet.

- Det er rigtigt dejligt, at man nu kommer et skridt videre. Borgerne i Seden Strandby har i mange år været udfordret af vandmasserne og har måttet leve med frygten for oversvømmelser. Så jeg ser i den grad frem til, at odenseanerne i den bydel også kan sove trygt om natten, siger Jane Jegind.

Der bliver anlagt to forskellige diger, der skal beskytte Seden Strandby. Diget mod øst slipper borgerne for at skulle betale for. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Annonce

Flere års arbejde

Det er efterhånden fem år siden, at en gruppe borgere under den lokale grundejerforening første gang henvendte sig til Odense Kommune og bad om hjælp til at kystsikre Seden Strandby. Det skete efter, at byen ved flere tilfælde havde været ramt af store oversvømmelser.

Anders Brændholt Rasmussen har som formand for grundejerforeningen også været en af de mest aktive i digegruppen. Han glæder sig over, at man nu ser ud til at kunne komme videre i processen, som gerne så hurtigst som muligt skal resultere i anlæggelse af diget.

- Det er selvfølgeligt utroligt glædeligt, at vi nu kommer et skridt videre. Det er efterhånden mange år siden, at vi startede, siger Anders Brændholt Rasmussen.

Annonce

Borgerne må selv bære byrden

Anders Brændholt Rasmussens glæde over tirsdagens politiske beslutning er dog ikke udelt. Han havde på vegne af digegruppen opfordret kommunen til at påtage sig rollen som bygherre på projektet, så borgerne ikke selv skulle stå for det komplicerede byggeri.

Til mødet i By- og Kulturudvalget stillede Venstre derfor forslag om, at kommunen mod betaling af et gebyr kunne påtage sig rollen som bygherre, hvis der samtidigt lå en klar aftale om, at kommunen ikke kunne blive økonomisk forpligtet af et rådgiveransvar. Men det stemte et flertal bestående af Socialdemokratiet og Enhedslisten imod.

Socialdemokratiets Niclas Turan Kandemir mener, at det kunne blive en glidebane, hvis kommunen påtog sig rollen som bygherre, når der er tale om et privat projekt.

- Vi bakker fuldstændigt op om digeprojektet, som vi tidligere har besluttet at støtte med knap to millioner kroner, men vi mener ikke, at kommunen skal overtage rollen som bygherre for et privat projekt. Det er for vidtrækkende, siger Niclas Turan Kandemir.

Jane Jegind mener modsat, at det havde været oplagt at udnytte, at kommunen i forvejen er bygherre på det andet digeprojekt mod øst.

- Jeg synes, at det er en meget stor opgave og ansvar at lægge over på en gruppe borgere, siger hun.

Samme holdning har udvalget næstformand, Kristian Guldfeldt (K):

- Jeg er skuffet på vegne af borgerne i Seden Strandby. Jeg synes, at man sætter kommunen før borgerne, siger han. Politikerne endte i stedet med en model, hvor kommunen tilbyder at besætte en bestyrelsespost i det nye digelag, der skal nedsættes.

Anders Brændholt Rasmussen (tv.) står tilbage med en lidt blandet fornemmelse, efter at diget kom tirsdag kom et stort skridt nærmere. Han er frustreret over, at kommunen ikke vil påtage sig rollen som bygherre. Arkivfoto: Christian Nordholt
Annonce

Millionregning deles efter højde

Med godkendelsen af diget nikkede politikerne samtidigt til en finansieringsmodel, der har udløst kritik blandt en del af beboerne i Seden Strandby.

Diget kommer til at koste omkring 9,2 millioner kroner at opføre, hvoraf Odense Kommune betaler 1,9 millioner kroner plus en yderligere betaling af 148.000 kroner for det vejareal ved diget, som kommunen ejer.

Spørgsmålet har herefter været, hvordan den resterende udgift på omkring syv millioner kroner skulle fordeles blandt de 135 grundejere i Seden Strandby. Men med politikernes godkendelse står det altså nu fast, at beboerne skal betale forskellige bidrag til digeprojektet.

40 procent af udgiften bliver betalt solidarisk med samme beløb fra de enkelte grundejere, mens de resterende 60 procent af regningen bliver betalt i fire forskellige takster, der er fastlagt ud fra, hvor højt det enkelte hus ligger. De grundejere, der har størst risiko for at blive oversvømmet skal således også betale mest til diget. Nogle grundejere slipper således med at betale omkring 35.000 kroner, mens andre nu må indstille sig på at skulle betale lidt over 78.000 kroner til diget.

Det har udløst kritik fra en del af borgerne i området, hvor 21 grundejere stemte imod digeprojektet i forbindelse med en afstemning tidligere i år.

Selvom 65 grundejere stemte for projektet, er Anders Brændholt Rasmussen bekymret for, hvordan en eventuel klage vil kunne forhale arbejdet.

- Drømmescenariet er, at vi får projektet udbudt og sat i gang i år, men der skal bare være én, der klager til Miljøklagenævnet, før arbejdet går i stå igen, siger Anders Brændholt Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce