Annonce
112

Nu bliver han udvist: Stjal telefoner og computere fra skolebørn

En 30-årig mand blev onsdag dømt til fængsel og udvisning efter at have stjålet 11 telefoner og fire computere fra elever på Odense Friskole. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Der var lyn-justits, da Retten i Odense onsdag fældede dom i sagen mod en mand, som tirsdag blev anholdt for at stjæle mobiltelefoner og computere fra børn.

Odense: En 30-årig mand fik onsdag en straksdom, da han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Manden, som blev anholdt tirsdag middag efter et tyveri på Odense Friskole, blev idømt 40 dages fængsel og derefter udvisning.

Ved 11-tiden tirsdag gik han ind på skolen, og kort efter kom han ud med en kasse, der var fyldt med 11 telefoner og fire computere. I retten forklarede han, at han var gået ind på skolen for at finde et toilet, fortæller anklager Flemming Høj Larsen:

- Han åbnede en dør, og det var ind til et musiklokale. Så åbnede han en anden dør, og der var så alle de computere og telefoner. Så tænkte han, at det var godt at få med hjem til Moldova som julegaver.

Tyveriet blev hurtigt opdaget, og en forælder til en af eleverne kunne spore sit barns stjålne telefon via telefonens Find my iPhone-funktion. Det førte hurtigt politiet frem til manden, som stadig var i besiddelse af kassen med computere og mobiltelefoner - med undtagelse af en telefon, som manden ikke kunne redegøre for.

Han har ingen adresse i Danmark og forklarede i retten, at han havde boet hos bekendte i København. Han modtog dommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce