Annonce
Fødselsdag

Norsk verdensborger med konflikt i pennen fylder 50

Den verdensberømte norske journalist og forfatter, Åsne Seierstad, fylder mandag den 10. februar 50 år. (Arkivfoto) Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Hendes krigsreportager og bøger fra alverdens konfliktområder har givet genlyd langt ud over Norges grænser.

Hun har boet hos og siden ligget i strid med en boghandler fra Kabul. Og hun har skrevet den store fortælling om terroristen Anders Behring Breivik, der efterfølgende er blevet en populær tv-serie.

Når journalist og forfatter Åsne Seierstad mandag den 10. februar bliver 50 år, er det derfor på mange måder en skribent af internationalt format, der fylder rundt.

Sit første alvorlige journalistiske aftryk satte den blonde fødselar som 23-årig, da hun dækkede Tjetjenien-konflikten i midten af 1990'erne for avisen Arbeiderbladet.

Her gav den universitetsuddannede Seierstad den som krigskorrespondent med dødsforagt. Og med den legendariske, polske journalist Ryzcard Kapuscinski som erklæret forbillede.

Den russisktalende Seierstad blev mere end en gang fanget i skudvekslinger mellem russiske og tjetjenske styrker.

Siden vendte hun tilbage til det krigshærgede land og skrev i 2006 den gribende fortælling "Englen i Groznyj", hvor en invalideret kvinde tager sig af krigens forældreløse børn.

Inden det var Åsne Seierstads berømmelse forlængst sikret af bestselleren "Boghandleren i Kabul".

Bogen skrev hun i 2002 - i foråret efter Talibans fald i Afghanistan. Her boede hun i flere måneder hos boghandleren Shah Muhammad Rais og hans familie i Kabul.

Efter udgivelsen af bogen sagsøgte den afghanske familie Seierstad for at krænke privatlivets fred. Hun blev først dømt i byretten i Oslo. Men senere blev hun frifundet i både landsret og højesteret.

Da den norske terrorist Anders Breivik 22. juli 2011 sprængte en bombe i Oslo og efterfølgende dræbte 77 mennesker på øen Utøya, stod Seierstad igen klar.

Hun skrev bogen "En av oss" om tragedien. Bogen har dannet grundlag for Netflix-serien "22. July".

Seneste kapitel i Åsne Seierstads bibliografi er samtidig hendes bedst sælgende bog siden "Boghandleren i Kabul". Bogen "To søstre" fra 2016 handler om to norske teenagepiger med somalisk baggrund.

Pigerne rejste i 2013 til Syrien for at prøve lykken som krigsbrude hos Islamisk Stat (IS), mens deres far kæmpede for at få dem hjem igen.

I dag sidder søstrene angiveligt i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien, hvor kurdiske styrker bevogter tidligere IS-brude.

Åsne Seierstad selv bor i Oslo. Hun har to børn med den norske jazzmusiker Trygve Seim, som hun dog ikke længere er samlevende med. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce