Annonce
Sport

Norges stjerne efter EM-nedtur: Det er svært lige nu

Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen har strålet ved EM, men han og Norge missede finalen efter gysernederlag til Kroatien.

Sander Sagosen bombede ti gange i EM-semifinalen mod Kroatien, som Norge på dramatisk vis tabte efter en gyser med 80 minutters håndbold.

Kroatien sikrede sejren fire sekunder før tid i den anden forlængede spilletid, da Zeljko Musa sørgede for 29-28-sejr med sin scoring.

Dermed lykkedes det ikke Norge at nå til den første EM-finale i herrehåndbold efter syv sejre i dette års turnering før nederlaget mod kroaterne.

Det var selvsagt en nedtur ikke bare for Norge, men også for profilen Sagsosen, der er topscorer med 61 mål ved EM.

- Det er svært lige nu. Vi havde en drøm og et mål om at spille den finale, og det skal vi ikke, så det er træls, siger Sander Sagosen ifølge TV2 Sport.

Den ordinære spilletid endte 23-23, og så skulle der yderligere to gange fem minutters spil til. Her var der ingen vinder, og derfor skulle spillerne ud i endnu ti minutters dyst fredag aften.

Finalen må Norge og Sagosen altså kigge langt efter.

- Det er sådan, det er, når man ikke er dygtig nok til at vinde efter 60 minutter. Så bliver det forlænget spilletid.

- Vi lavede for mange fejl offensivt, og vi brændte for mange skud på deres målmand specielt i første halvleg, hvor vi havde mulighed for at lukke kampen.

- Vi spillede lidt afventende, og de stod godt i forsvaret, og så fik vi svært ved at score mål, lyder analysen fra Sagosen.

Norge har aldrig vundet en stor titel i herrehåndbold, og det bliver altså heller ikke i denne turnering, at det sker.

Norge og landstræner Christian Berge må i stedet indstille sig på at skulle finde motivationen til at spille om bronzemedaljer.

Norges Gøran Johannessen forsøgte at afslutte i slutfasen, da Norge var i angreb, men den tidligere GOG-spiller ramte træværket, og Kroatien sejrede kort efter i de sidste sekunder.

- Jeg oplevede, at vi var et stolpeskud fra at stå i finalen. Han (Johannessen, red.) skulle afslutte, for vi havde svært ved at komme til chancer. Det er meget synd for drengene, som kæmpede gennem hele kampen, siger Christian Berge ifølge NTB.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce