Annonce
Udland

Norge vil acceptere langt flere kvoteflygtninge

Erna Solberg, Norges statsminister, mødtes i september med FN's generalsekretær Antonio Guterres. FN har i flere omgange opfordret den norske regering til at tage imod flere kvoteflygtninge.

På grund af et fald i det generelle asyltal vil den norske regering tage imod 3000 kvoteflygtninge i 2019.

Den norske regering har besluttet at modtage 3000 kvoteflygtninge næste år.

Det er en stigning på 880 i forhold til i år, hvor man tog imod 2120, og det skal ifølge regeringen afspejle, at det overordnede antal mennesker, der søger asyl i Norge, er faldet betragteligt siden 2015.

Det skriver NRK og dagbladet VG.

Forslaget om at øge antallet af kvoteflygtninge er en del af den norske regerings udkast til en samlet finanslov for 2019, der præsenteres mandag.

Kvoteflygtninge er særligt udsatte flygtninge, der udvælges blandt FN-flygtninge.

I januar blev den norske regering, der indtil da havde bestået af det konservative Høyre og det indvandringsskeptiske Fremskrittspartiet, udvidet til også at omfatte det lille liberale parti Venstre.

Og det har længe været en prioritet for det mere socialliberale Venstre, at man skulle øge antallet af kvoteflygtninge.

Modsat Norge har Danmark siden 2017 afstået fra at modtage kvoteflygtninge, og i starten af oktober annoncerede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (K), at Danmark ikke ville tage imod kvoteflygtninge i år.

- Selv om vi har fået markant bedre styr på tilstrømningen, er vi stadig i den situation, at vi kæmper med at få integreret de mange flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste år, udtalte hun i den sammenhæng.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce