Annonce
Udland

Norge giver milliarder til satellitovervågning af klima

Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Satellitter skal kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelser af regnskoven.

Norge har afsat store beløb til udvikling af satellitbilleder med høj opløsning af Amazonas og andre områder med regnskov.

Det sker som led i en milliardindsats for at kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelserne af regnskoven - om nødvendigt fra træ til træ.

I en fælles indsats med FN og gennem bilaterale aftaler har Norge sat op til tre milliarder norske kroner (omkring 2,3 milliarder danske kroner) af årligt til at redde regnskovene og forbedre forholdene for dem, der bor i dem. Initiativet gælder for de næste ti år.

Op mod 350 millioner danske kroner vil i de kommende fire år blive anvendt til at styrke den vanskelige overvågningen af de fremskridt, som sker i programmerne.

- De katastrofale ødelæggelser vi ser i dag må simpelt hen ikke få lov til at fortsætte siger den norske klima- og miljøminister, Ola Elvestuen.

- Dette projekt skal give os alle bedre indsigt i, hvad der sker i regnskovene, og i hvad vi kan gøre for at redde dem, tilføjer han.

Programmerne er med til at understøtte en lang række nationale og lokale aktiviteter, som skal bidrage til at bevare regnskovsområderne, som opsuger og forvandler CO2, hvorved den globale opvarmning mindskes.

- Lande, som går med i et tæt samarbejde om overvågning af den ødelæggende afskovning, vil få daglig adgang til data fra satellitterne, som kan vise afskovning i selv meget små områder, siger Elvestuen.

Norge har siden 2008 brugt en del af dets oliemidler på at støtte Brasiliens Amazonas Fond.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce