Annonce
Udland

Nordmakedonien går til valg i utide efter kold skulder fra EU

Ognen Teofilovski/Reuters
Et parlamentsvalg i Nordmakedonien 12. april ventes at blive stærkt domineret af EU-spørgsmål.

Nordmakedoniens parlament har ved en afstemning opløst sig selv og fastsat den 12. april som dato for et valg, som ventes at blive domineret af EU-spørgsmål.

Annonce

Valget, som kommer til at finde sted otte måneder, før den nuværende valgperiode udløber, bliver en test af den proeuropæiske politik, som er blevet ført af tidligere premierminister Zoran Zaevs socialdemokrater.

Ved afstemningen, der fandt sted sent søndag aften, stemte 108 af de 120 delegerede for udskrivelse af valg.

Det sker efter Zaevs tilbagetræden i sidste måned, hvor EU afviste at give balkanlandet en startdato for optagelsesforhandlinger.

Nordmakedonerne meddelte tilbage i 2004, at de ønskede at blive medlem af EU. Året efter fik landet officielt status af kandidatland.

Nordmakedonien havde håbet, at landet kunne indlede optagelsesforhandlinger med EU, efter at en årelang navnestrid med Grækenland blev løst, da Makedonien skiftede navn til Nordmakedonien.

Zaevs regering er erstattet af et forretningsministerium under ledelse af landets indenrigsminister, Oliver Spasovski.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, afviste i oktober at gå med til at indlede forhandlinger med Nordmakedonien, selv om der er udbredt bekymring over stigende russisk og kinesisk indblanding og indflydelse på Balkan.

Ved EU-topmødet i oktober fik både Nordmakedonien og nabolandet Albanien en kold skulder i spørgsmålet om EU-medlemskab.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde imidlertid søndag, at hun vil knytte lande på Balkan så tæt til EU som muligt for at dæmpe frustrationerne især i Nordmakedonien.

Frankrig har også ændret holdning. Det er sket, efter at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny metode for optagelsesprocessen, hvilket franskmændene havde krævet.

Macron sagde på weekendens sikkerhedskonference i München, at han er positivt stemt for at indlede en optagelsesproces med de to lande, såfremt EU-Kommissionen i marts vurderer, at landene er klar.

- Hvis resultatet er positivt, og der er etableret en tillid, så bør vi kunne åbne for forhandlinger, sagde Macron.

Serbien og Montenegro har også ambitioner om at blive en del af EU, men optagelsesprocessen har længe været fastfrosset som følge af bekymring over migrationen til EU og krisen om brexit.

Bosnien og Kosovo, som også håber at blive optaget i EU på et tidspunkt, halter langt bagefter nabolandene.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce