Annonce
Indland

Nordjyskes chefredaktør bisat i fødebyen Tønder

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Komplikationer efter trafikulykke kostede chefredaktør livet. Fredag tog familie, venner og kolleger afsked.

Selv om han kun nåede at være ansvarshavende chefredaktør for Nordjyske Medier i fem måneder, har Søren Rosenlund Christensen efterladt et synligt tomrum i det store mediehus i Aalborg.

Annonce

Han stod netop for at skulle rulle sine visioner for arbejdspladsen ud, da han blev ramt af en ulykke, og det var komplikationer efter den, der kostede ham livet.

Fredag eftermiddag blev han bisat fra Tønder Kristkirke i fødebyen, 44 år gammel. Det var i den kirke, at Søren Christensen blev døbt og konfirmeret.

Sognepræst Kirsten Elisabeth Christensen forestod bisættelsen, fortæller Nordjyske.

Søren Rosenlund Christensen efterlader sin hustru, Arina Nell Richter, to sønner, Frederik og Stian, sine forældre, der fortsat bor i Tønder, samt en bror og en søster.

Forrige onsdag kørte han som så ofte før en tur på sin racercykel efter arbejde, da han ved Storvorde blev kørt ned bagfra af en bilist.

Torsdag blev han i første omgang udskrevet fra Aalborg Universitetshospital, men en infektion i et sår, som han havde pådraget sig ved ulykken, gjorde, at han fredag blev indlagt igen.

Trods intensiv behandling og operation var infektionen ifølge Nordjyske så alvorlig, at hans tilstand i løbet af fredagen blev forværret.

Lægerne besluttede derfor, at han skulle overføres med helikopter til Rigshospitalet, der er ekspert i behandling af infektioner.

I helikopteren afgik Søren Rosenlund Christensen imidlertid ved døden.

På kort tid nåede han at sætte retning for mediehuset og præsentere sin journalistiske vision, der skulle drive den transformation, som Nordjyske Medier er midt i.

Han så mediehusets rolle som helt central for landsdelen, som drivkraft bag den udvikling, en region langt fra hovedstaden har brug for.

- Vi tager ansvar for Nordjylland. Vagthunden skal både kunne bide og logre med halen, sagde Søren Rosenlund Christensen ifølge Nordjyske.

Et brændende engagement i den lokale journalistik var en rød tråd i hans arbejdsliv, og han havde en sjælden evne til at få det bedste ud af mennesker.

Søren Rosenlund Christensen begyndte sin journalistiske karriere ved JydskeVestkystens redaktion i Tønder.

I 2009 blev han som 33-årig udnævnt til chefredaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern, hvor han først var redaktionschef.

Han blev hentet til Nordjylland efter fem år som chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende.

Journalist Torben Østergaard Møller har fremhævet, at Søren Christensen bogstaveligt talt slog vinduer og døre op til det bornholmske samfund, luftede ud i det gamle mediehus, fornyede avisen og insisterede på at give plads til optimismen på Bornholm, stoltheden over at være bornholmer og at bo på øen.

Han fik tilnavnet Søren Solskin, som både hentydede til hans veneration for klippeøen og hans positive tilgang til livet.

Selv kaldte han de fem år på øen en fest.

- Men man skal også huske at forlade en god fest i tide, inden folk bliver trætte af en, sagde han til JydskeVestkysten i forbindelse med jobskiftet til Nordjyske.

/ritzau/

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce