Annonce
Nordfyn

Nordfynsk borgmester: - Vi bliver ikke fuldt ud kompenseret af kommuneaftalen

Borgmester Morten Andersen (V) afviser tanken om, at pengene fra den netop offentliggjorte kommunealtale betyder, at der bliver råd til mere velfæld. Arkivfoto.
Borgmester Morten Andersen (V) afviser, at aftalen, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening, betyder, at der nu bliver råd til mere velfærd i Nordfyns Kommune.

Nordfyn: Borgmester Morten Andersen (V) brød ikke ud i jubel, da han fredag blev bekendt med kommuneaftalen, som regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening.

I store runde tal betyder det sandsynligvis, at Nordfyns Kommune får ekstra 12-14 millioner kroner. Hvilket ikke er nok til at dække de øgede udgifter.

- De er på cirka 35 millioner kroner i år, siger Morten Andersen og peger som centrale punkter på en markant stigning inden for anbringelsesområdet, flere plejekrævende ældre, flere udgifter til hjemmehjælp og øget pres på syge- og dagpengeområdet.

- Det er udgifter, som fortsætter ind i 2020. Så havde der ikke været flere penge til en kommune som os, og det havde i den grad betydet, at andre områder måtte holde for. Nu får vi et stykke ad vejen dækket det stigende udgiftsbehov, men vi bliver ikke fuldt ud kompenseret. Det her betyder ikke, at vi nu kan begynde at skrue på yderligere serviceområder, normeringer og så videre. Der er ikke noget velfærd, som bliver løftet af det her i Nordfyns Kommune, siger Morten Andersen.

Ergo skal man som borger ikke sætte næsen op efter eksempelvis bedre normeringer på plejecentrene eller mere hjemmehjælp.

Annonce

Nogenlunde det samme

Den netop offentliggjorte rammeaftale er blevet forsinket på grund af det sene folketingsvalg og efterfølgende dannelse af regering. Nu ved landets kommuner, hvad de har at gøre med, og dermed kan kommunalbestyrelsen med større præcision arbejde videre med næste års budget.

- Sammenlignet med de seneste tre-fire år, tror jeg umiddelbart, at vi står med den samme udfordring, som vi plejer at gøre. Vi kommer ikke ud i voldsomme reduktioner på serviceområdet, men med det udgiftspres vi er under, kommer vi til at se på nogle områder, lyder vurderingen fra Morten Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce