Annonce
Nordfyn

Nordfyn i forreste linje: Næsten garanti for bredbånd på landet

En minster kom forbi, og pludselig var der liv på Kilevej lidt uden for Ejlby. Karl Peter Lyhr (tv) og teleminister Lars Chr. Lilleholt taler, mens Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd (med ryggen til) og borgmester Morten Andersen (V), (th) ser til. Foto: Henrik Larsen
Karl Peter og Ann-Britt Lyhr er blandt de borgere, hvis liv tog en drejning til det bedre, da parret fik fiberbredbånd. Der er næsten garanti for at kunne få bredbånd i de nordfynske landdistrikter. Minister Lars Christian Lilleholt (V) er begejstret.

Nordfyn: Flere end 42 procent af borgerne i Nordfyns Kommune er bosat i byer med færre end 1000 indbyggere og ude i det åbne land. Skal de trives i en moderne it-verden, og skal det lykkes med yderligere bosætning, er en ordentlig netforbindelse afgørende.

Derfor blev Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister, hurtigt begejstret, da han mandag besøgte Nordfyn. Aktuel status er, at kun 64 ejendomme, undtaget sommerhuse, beliggende i kommunens landdistrikter ikke har fået tilbudt at få lagt fiberbredbånd ind. Den såkaldte Bredbåndspulje har skabt grundlag for massiv udrulning af fiberbredbånd i landdistrikterne. Og grunden til, at Nordfyn er længere fremme end mange andre steder i landet, skyldes ikke mindst de såkaldte bredbåndsambassadører. 90 frivillige, der var med til at kortlægge behovet og få indsendt ansøgninger til Bredbåndspuljen.

- Det er meget imponerende, roste ministeren, mens han stod på en bakketop ved ægteparret Karl Peter og Ann-Britt Lyhrs ejendom lidt uden for Ejlby.

Da de købte ejendommen i 2012, stod det slemt til med den elektroniske forbindelse til omverdenen.

- Jeg har mange gange stået her på bakken i regnvejr og i mørke, fordi det var det eneste sted, hvor der var mobildækning. Vi fik lagt fiberbredbånd ind i oktober sidste år, og det har gjort en verden til forskel, fortæller Karl Peter Lyhr, der er EDC-ejendomsmægler i Bogense.

Tidligere måtte han altid, også i weekenden, køre ind til Bogense for at tjekke mail og andre aktuelle ting. I dag kan det klares hjemmefra.

- Vi har købt en fantastisk plet på jorden, men havde vi haft mindre børn, havde vi ikke købt stedet, fortalte Karl Peter Lyhr.

En betragtning, Lars Chr. Lilleholt var enig i.

- Mange familier fravælger at bo et sted, hvor der ikke er bredbånd. Det er forudsætningen for at få en familie til at fungere.

Annonce

- Jeg har mange gange stået her på bakken i regnvejr og i mørke, fordi det var det eneste sted, hvor der var mobildækning.

Karl Peter Lyhr, nu lykkelig indehaver af en netforbindelse med fiberbredbånd.

Arbejder hjemmefra

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, var også med på den nordfynske inspirationstur. Han vurderer, at den massive udbredelse af fiberbredbånd i landdistrikterne kan få store positive konsekvenser. At det bliver mere attraktivt at bo på landet og i de mindre bysamfund. Flere og flere arbejde foran en skærm, og har man en ordentlig netforbindelse, kan det arbejde i princippet klares alle steder fra.

- Jeg tror, at fiberbredbånd kan ændre måden, man anskuer det at bo og arbejde på landet på, sagde han.

Dryppende vandhane

Karl Peter Lyhr vurderer, at landejendomme uden netforbindelse er omkring 80 procent sværere at sælge. Nu har Eva Laut ikke tænkt sig at sælge sin ejendom ved landsbyen Ørbæk. Alligevel er hun bekymret. Hun tilhører nogle af de borgere i landdistrikterne, som ikke kan få lagt bredbånd ind. Hun var andet stop på ministerens rundtur, og Lars Chr. Lilleholt anerkendte problemet.

- Når andre sidder og klikker, sker der noget med det samme, mens vi sidder og venter og venter. Herude svarer vores net til, at vi har en dryppende vandhane, mens alle andre har rindende vand, sagde Eva Laut.

Hun bor i et så tyndtbefolket område, at det ikke er muligt at komme i betragtning til Bredbåndspuljens midler. Som den er skruet sammen, skal der mindst være 25 boligejere i et nærområde, der går sammen, før man kan søge.

Hun mener, at en ordentlig netforbindelse er en nødvendighed, og at staten derfor bør stille en fibernet-garanti til alle.

Den politiske velvilje

Bredbåndspuljen er en del af den brede politiske aftale om "Vækst og udvikling i hele Danmark".

Og med den politiske aftale "Bredbånd og mobil i digital topklasse – Fremtidens telepolitik for hele Danmark" besluttede alle Folketingets partier i 2018 blandt andet at afsætte 100 millioner kroner til bredbåndspuljen, samt at puljen skulle målrettes mere mod tyndt befolkede dele af landet.

De penge, som er i puljen i 2019, kan man søge fra 30. april, hvor der bliver lagt detaljeret information ud på Energistyrelsens hjemmeside. Samtidigt offentliggør styrelsen et kort med information om hvilke adresser, der er tilskudsberettigede i 2019.

I Nordfyns Kommune har 2400 husstande i landdistrikterne fået tilbudt at få fiberbredbånd på markedsvilkår fra Energi Fyn. Omkring 2100 har sagt ja og fået det installeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce