Annonce
Kerteminde

Morten løb 350 kilometer rundt om Fyn: Nu inviterer han andre med

43-årige Morten Grundsøe er tidligere jægersoldat og dyrker i dag ekstremsport. Han trives med at udfordre sine fysiske og psykiske grænser.Privatfoto.
Morten Grundsøe garanterer blod, sved og tårer, når Nordens hårdeste ekstremløb, Danish Ultra skydes i gang for første gang fra Kerteminde.

Kerteminde: Mens flertallet af danskerne sætter sig mageligt til rette om påskebordets glæder, snørrer en sluttet skare af ekstremløbere skoene og begiver sig ud i nærmest bibelske pinsler Skærtorsdag 2020.

Her afvikles nemlig for første gang Nordens hårdeste ekstremløb, Danish Ultra. Starten går fra Renæssancehavnen i Kerteminde, og ruten følger 350 kilometer kyststrækning mod uret rundt om Fyn. Der løbes på stenede strande, gennem vandløb, krat og moser. Løbet skal gennemføres på under 100 timer, og der bliver ikke tid til meget søvn undervejs.

Løbsarrangør er den tidligere jægersoldat og ekstremsportsudøver Morten Grundsøe:

- Det er en idé, der opstod for flere år siden. Jeg har hele mit voksne liv levet med enten at være på mission i Irak eller Afghanistan eller på ekspedition til øde polarområder. I begge situationer er det altid vigtigt at have noget i reserve, hvis der skulle ske noget uforudset. I de situationer har jeg ikke kunnet tillade mig at gå helt ud i det ukendte hvad angår min psyke og fysik. Jeg kunne jo dø, hvis jeg faldt ned i en gletscherspalte, fortæller han.

- Det er noget andet herhjemme. Her kan jeg brække benet på en løbetur, men det værste, der kan ske, er nok, at jeg ligger og raller lidt på stranden, før der kommer en lystfisker forbi eller Laura (hans kone red) tracker mig på gps-senderen. Jeg synes, det er mega spændende, at se hvad der sker, når man går langt ud over sine grænser.

Annonce

Om Danish Ultra

Danish Ultra er Skandinaviens hårdeste ekstremløb.

Ruten er 350 kilometer lang og går langs kysten rundt om Fyn.

Løbet er et non-stop-udholdenhedsløb, der finder sted i perioden 9. -13. april 2020. Starten går fra Renæssancehavnen i Kerteminde.

Man kan også tilmelde sig den "korte" distance på 66 kilometer, som går Hindsholm rundt.

Læs mere på www.danishultra.com

- Fedt at være walking dead

Idéen blev prøvet af med en testtur i maj 2019:

- Jeg havde behov for at bevise, at det faktisk kan lade sig gøre. Derfor kørte min mor mig til Hasmark, hvor jeg begyndte turen klokken 6 om morgenen. Jeg spiste intet før en gang pølsemix i Bogense og endnu en portion i Middelbart. Jeg havde en sort affaldssæk med, som jeg lagde over mig på et offentligt toilet i Assens. Her sov jeg en times tid, før jeg vågnede op rystende af kulde. Jeg købte en portion smertestillende i Brugsen efter 24 timer på farten.

- Ved Klintholm syd for Nyborg faldt jeg om af udmattelse. Men jeg blev nødt til at fortsætte, for der kunne jo ikke komme en ambulance derud. Gennem Nyborg bankede solen ned med 20 graders varme, så jeg blev fuldstændig stegt. Jeg måtte lægge mig i skyggen af et sommerhus mellem Nyborg og Kerteminde. Der var en vandslange så jeg fik væskebalancen genopbygget. Det er fedt at være helt derude, hvor man er walking dead, fortæller Morten Grundsøe.

Han gennemførte ruten på 79 timer og 29 minutter. Med en gennemsnitshastighed på lige under 4,5 kilometer i timen.

- Mine fødder var helt smadrede, på nær en storetånegl var alle tånegle faldet af, men jeg havde hverken ondt i ryggen eller knæene. Et par dage efter var jeg til første møde i jakkesæt og store fodformede sko.

Håber de lokale hepper med

Erfaringerne fra turen danner grundlag for Danish Ultra. Løberne lægger ud med at løbe rundt om Hindsholm. Fordi det er den barskeste del af ruten. Og den smukkeste.

- Det er for at begynde med det sværeste underlag, hvor benene har det bedst. Cirka 25 procent af ruten er ubefæstet underlag som stenet strand, vandløb og grus, fortæller han.

Derefter venter en særdeles varieret løberute med charmerende bøgeskove rundt om Middelfart, kuperet landskab nær Faaborg, storslåede udsigter over Storebælt og tilbage til Kerteminde. Undervejs er der indlagt stationer med forplejning, toiletter og sovefaciliteter.

Tilmeldingerne er begyndt at komme ind:

- Fyrtårnet er de 350 kilometer, ellers handler det om at komme ud og mærke naturen, mærke de våde sten og vindretningen, der skifter, når man drejer omkring en pynt. At komme væk fra hverdagen, trafiklarmen og bare være sig selv.

Morten Grundsøe håber, at de fynske lokalsamfund vil være med til at bakke op om løbet:

- I USA har de noget, de kalder trail angels. Måske er der et hotel, en købmandsforretning eller sommerhusejer langs med ruten som vil byde på en forfriskning eller kage - så vi på den måde får lavet den bedste fynske fortælling om, at vi står sammen på tværs af kommunegrænser og brancher for at få Fyn på verdenskortet idræts- og turistmæssigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce