Annonce
Kerteminde

Nordea Kerteminde sælger ud: Gør et kunstkup i banken

Omtrent 20 vægmalerier og historiske fotos fra Kerteminde kan nu blive dine. Kasper Helding Hansen, der er filialdirektør i Nordea, Kerteminde har besluttet at sælge ud til fordel for Kræftens Bekæmpelse.Foto: Helle Kryger
Nordea flytter snart til nye lokaler på havnen i Kerteminde. I den forbindelse sælger banken i næste uge ud af malerier og gamle fotos. Pengene doneres til kampen mod kræft.

Kerteminde: Kunne du været interesseret i et historisk foto af Kertemindes gader eller måske et farverigt maleri i fugleperspektiv af byen med de røde tage? Så er chancen der i næste uge. Her sælger Nordea i Langegade 33 nemlig ud af cirka 20 kunstværker fra den lokale filial, inden banken flytter til nye lokaler på Marinavejen.

Pengene går til Kræftens Bekæmpelse i Kerteminde, fortæller filialdirektør Kasper Helding Hansen:

- Det er ikke noget, vi har prøvet før, men vi vil gerne have kunsten ud og leve lokalt og samtidig støtte et godt formål, fortæller han.

Enkelte værker er udlånt til Johannes Larsen Museet, så alle fremover kan få glæde af dem. Resten sættes til salg. Uden mindstepris. Blandt kunstnerne kan nævnes Kjeld Heltoft, Mogens S. Andersen og Finn Hillerup. Interesserede købere kan henvende sig i filialen i perioden mandag den 20. januar til torsdag den 23. januar og byde på værkerne. Fredag den 24. januar er sidste åbningsdag i filialen, og her er håbet, at alle billeder er solgt og afhentet.

Annonce

Gode parkeringsmuligheder

I den efterfølgende weekend rykker flyttefolkene nemlig ind.

- De nye lokaler er mindre end de nuværende. Desuden er det ikke al udsmykningen, som stilmæssigt passer ind, forklarer Kasper Helding Hansen.

Mandag den 27. januar vil Nordea være at finde på Marinavejen - lige over Egmose Marine Center.

- Vi glæder os utrolig meget til at byde vores kunder velkommen i de nye omgivelser. Udover at den nye filial ligger centralt og har gode parkeringsmuligheder, så får vi også en af de flotteste udsigter i byen, mener Kasper Helding Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce