Annonce
Kerteminde

Nordea giver møbler væk: Du kan overtage filialdirektørens stol

Filialdirektør Kasper Helding Hansen i Nordea i Kerteminde forærer blandt andet skriveborde og stole væk. Medarbejderne tager han med sig. Foto: Mette Louise Fasdal
Kunne din forening bruge nogle lounge-møbler eller en ny reol? Nordea-filalen i Kerteminde flytter i slutningen af januar i nye og mindre lokaler, og derfor forærer banken nu sit inventar til foreningslivet i Kerteminde Kommune.

Kerteminde: Fredag den 24. januar er den sidste dag, hvor du som kunde i Nordea kan ordne dine bankforretninger i filialen i Langegade i Kerteminde.

Nordea flytter ind i nye lokaler på Marinavejen i Kerteminde, og her vil bankmedarbejderne være klar til at tage imod 27. januar.

Og det eneste, som filialdirektør Kasper Helding Hansen tager med sig fra de 853 kvadratmeter i Langegade til de 110 kvadratmeter nye lokaler på havnen i Kerteminde, er sine medarbejdere, de bærbare computere og omkring 10 stole til den nye frokoststue.

Ellers kommer der helt nye møbler i den nye filial, og resten af møblerne i banken skal gives videre, så det kan komme andre til gavn. Under normale omstændigheder kunne møblerne være endt på et lager, hvor de kunne stå og samle støv. Det er der ingen grund til, når de kan komme andre til gode. Derfor har Kasper Helding Hansen kontaktet Frivilligcenter Kerteminde for at høre, om de kan være med til at formidle kontakt til foreninger i Kerteminde Kommune, som kunne være interesseret i at få udskiftet møblerne i deres forening.

Annonce
Lounge-møbler fra Nordea er også med i puljen af møbler, der gives videre. Foto: Mette Louise Fasdal

Flyt til nyt i Nyborg

Det er Heidi Ewald fra frivilligcentret, der er den, som foreningerne skal gribe fat i. Hun ligger inde med en inventarliste for, hvad der er af møbler i banken, som skal ud og have et nyt liv et andet sted.

Der er blandt lounge-møbler, skriveborde, kontorstole og faktisk også enkelte planter, der kan komme ud og gøre glæde i foreningslivet.

Tidligere på året rykkede Nordea-filialen i Nyborg, hvor Kasper Helding Hansen også er filialdirektør, også ind i nye lokaler, og her kontaktede han ungdomsskolen i Nyborg for at høre, om den var interesseret i nye møbler. Det var den.

- Jeg kunne se, at det gjorde store glæde der, og derfor tog jeg kontakt til frivilligcentret for at se, om møblerne ikke også kunne gøre gavn i foreningerne i Kerteminde Kommune, fortæller filialdirektøren.

Hans stol er i øvrigt også med i puljen af møbler, der skal videre. Så hvis du gerne vil sidde som en filialdirektør, er det måske blandt andet den, din forening skal lægge billet ind på.

Møblerne kan hentes efter fredag 24. januar klokken 16, så flyttemændene får lidt mindre at hive med ned på Marinavejen.

Heidi Ewald på Frivilligcenter Kerteminde kan kontaktes på telefon 40 55 18 00 eller på mail heidi@frivilligcenterkerteminde.dk.

Mia Sander fra Nordea-filalen i Kerteminde rykker med videre i de nye lokaler. Det gør hendes skrivebord ikke, så det kan foreningerne få fingrene i. Foto: Mette Louise Fasdal
Stort mødebord med stole kan blive din forenings nye samlingspunkt. Foto: Mette Louise Fasdal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce