Annonce
Assens

Nord rykker til Syd: Assensskolen flytter sammen

På grund af faldende børnetal er der god plads på Assensskolens afdeling Syd, og derfor vil skolen flytte overbygningen, der har til huse i afdeling Nord, så hele skolen kommer under samme tag efter sommerferien. Arkivfoto: Michael Bager
På grund af faldende elevtal og derfor ekstra plads og tomme lokaler flytter Assensskolen overbygningen tilbage i bygningerne på Skelvej.

Assens: Nord bliver flyttet til Syd i Assens efter sommerferien.

For her samler Assensskolen nemlig alle elever på samme adresse og under samme tag. Det vil sige, at overbygningen, der i dag går under navnet 'Nord' og holder til på Niels Kjærbyes Vej, rykker ind i bygningerne på Skelvej, hvor indskoling, mellemtrin og SFO holder til, og som kaldes 'Syd'.

Det fortalte skoleleder Trine Traun forældrene i en besked, der blev sendt ud på skolens intranet fredag eftermiddag.

Der er to hovedårsager til, at man samler alle elever og lærere på samme matrikel.

- Vi bliver mindre og mindre i de kommende år, fordi børnetallet falder, og så skal lærerne arbejde mere på tværs af alderstrin, og så vil det fremadrettet blive en større udfordring, at man skal rende frem og tilbage rent fysisk. Det har været lidt i år, men ikke så meget, at nogle har skullet rende frem og tilbage.

- Og vi har brug for at blive en samlet en skole med alle folk samlet, så vi kan sætte alle folks bedste kompetencer i spil, siger Trine Traun, som oplyser, at der i dag er 360 elever på skolen.

Efter sommerferien vil der, som det ser ud nu, være 330 elever.

Annonce

Elevtal på Assensskolen

Prognoserne for elevtallet de kommende år er barsk læsning for Assensskolen.

I dag er der 360 elever på skolen, men efter sommerferien er der lige nu tilmeldt 330, og i 2020 ser det ud til, at der vil være omkring 300 elever på Assens bys eneste folkeskole.

- Det er, fordi vi til sommer lukker tre 9. klasser ud, og så kommer der kun én lille 0. klasse ind. Den difference vil være dem, vi bliver mindre. Året efter sker der det samme, så der bliver vi endnu færre. Vi bliver lige omkring 300, og så går det derned ad, siger Trine Traun og erkender, at den fremtid ikke er sjov at kigge ind i.

- Men det er, fordi der er færre børn at tage af, forklarer hun.

I 2018 mistede Assensskolen 63 elever - både på grund af faldende børnetal, men også fordi skolen havde fået et dårligt ry, efter den i 2015 af politikerne blev udpeget til at tage imod alle tosprogede elever. Siden er modtageklasserne blevet nedlagt, men da mange flygtningefamilier er bosat i Assens by, er 33 procent af eleverne tosprogede.

Skabe ungemiljø

- At flytte sammen under samme tag er det en beslutning, I har taget på skolen, eller er det en, administrationen på rådhuset har taget for jer?

- Det er en, vi har taget. Men samtidig arbejder de på kommunen på at kigge på bygningsmassen, så det falder godt i tråd med det. Vi har jo virkelig mange kvadratmeter, der har stået tomme, siger Trine Traun, der også er ked af at skulle flytte.

- Der er jo en fantastisk udsigt, og det er et fantastisk sted, så det er også med grædende hjerte, vi siger farvel til det. Det er også væsentligt. Det er ikke bare, fordi vi synes, det er fedt at komme væk. Det er det ikke, for det er et fedt sted, men vi er overbeviste om, at vi kan skabe et ungemiljø her. Vi har jo nogle fløje, og der kan udskolingen være et sted, hvor de kan lave et miljø. De skal have deres eget.

- Men vi er nødt til at se på, hvordan situationen er, og hvor mange elever vi er. Vi er også nødt til at se på, hvad der giver mening i forhold til de bygninger, vi har. Det kræver noget tid og penge at vedligeholde, at passe på, og vores pedeller. Vi er nødt til at se på rationalerne i tingene.

60 færre om to år

Assensskolen er sammen med skolens bestyrelse i gang med at kigge på, hvordan skolen kan profilere sig bedre i forhold til omverdenen, fordi den har fået et dårligt ry med markante elevafgange til følge.

Således forlod 63 elever skolen alene sidste år.

I det arbejde passer samlingen af alle skolens elever i samme hus godt, mener Trine Traun.

- Vi er i jo forvejen i gang med en branding og profilering af os, og så passer det rigtig godt ind i det. Det med at tænke nye tanker omkring os, så passer det også godt at gøre det nu. Når vi alligevel er ved at tænke os nyt.

- Hvilke tanker gør I jer?

- Vi har ikke lagt os fast på det endnu, men vi kigger på et ord som ’udsyn’ i forhold til vores profil. Vi er en meget mangfoldig skole med rigtig mange forskellige nationaliteter – vi har 19 forskellige nationaliteter – så vi tænker på noget med udsyn og noget med at se ud over havet, at se på hvor forskellige vi er og sådan noget. Og at det skal være mere tydeligt i skolen. At bruge alles bedste evner og bidrag.

Nord flytter til Syd, så efter sommerferien vil alle Assensskolens 330 elever være samlet i bygningerne på Skelvej. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce